tante Grøn, tante Brun og tante Lilla

Madrassting

2012-01-27T13:08:00.001+01:00

Der har været lyst længe nok til at jeg har fået livstykketrøjens ærmer syet sammen. Lotte Wackerhagen skriver i sin vejledning til montering af strik, at sådan en sammensyning bliver pænest når man syr under 2 tråde i hver side. For at kunne se logikken i det måtte jeg selv lave en lille tegning af det. Det endte med at føles meget let, sådan at blive guidet af maskerne.

Nu skal jeg i gang med at sy ærmerne fast på bullen, og her skal jeg selv beslutte hvor stingene skal sættes. Men først vil jeg se, om ikke der findes nogle gode råd til hvordan det gøres smartest - og pænest.

Jeg er begyndt

2012-01-18T16:52:00.006+01:00

- på min første sok, strikket fra tåen op. Startede med at sno garnet i 7 ottetaller om to pinde og strikkede så først ned ad den ene pind, og op af den anden pind. Efter første runde beynder jeg at tage ud i begge ender, med 2 masker mellem udtagningerne - for at få et 2 masker bredt bånd mellen over- og underside af sokken.

Men det kan gøres pænere!

På de første omgange drejede jeg ikke masken når jeg tog ud, og da jeg begyndte på det, gav det et mærkeligt hak i faconen. Det er heller ikke heldigt at jeg har drejet alle 4 udtagninger i samme retning. Den ene side af hver anden drejede maske kommer til at ligge langs 'båndet', ser det ud til at det er 2½ maske bredt. Og så ser det også underligt ud for enderne af de første 7 masker. Jeg ved heller ikke helt hvad jeg skal mene om ideen med et bånd mellem over- og underside.

Egentlig kan jeg meget bedre lide udseendet af den strømpe, jeg helt selv udtænkte for 15 år siden - ved at undersøge en almindelig strømpe. Den hvor jeg til sidst syr sammen med maskesting ovenpå foden. Og, det har jeg endda allerede udtænkt hvordan skal gøres, når man strikker fra tåen op.

- Men jeg kunne også bruge en vejledning ...

Det gik smertefrit

2012-01-17T17:04:00.003+01:00

- at få rettet de masker der var blevet strikket forkert på ærmerne. Og ærmerne tog ikke skade undervejs. Mens jeg sad og lod maske efter maske løbe, og maskede op igen bagefter, fik jeg øje på mange flere masker der også skulle rettes.

Nu kan jeg kun finde en enkelt fejl. Den sidder så den ender inde i armhulen, og jeg skulle trævle hele ærmekuplen op for at få frilagt den masker der skulle løbe for at komme ned til den. - Og, det er slet ikke sundt at stræbe efter det fuldstændigt perfekte, så masken får lov at være der.

Da ærmerne endeligt var strikket, kastede jeg mig over at sy dem sammen, og gik fuldstændigt i stå...

På hvert ærme strikkes de 2 yderste masker altid ens. Hvis det er tanken at man syr ærmerne sammen indenfor den første maske, kommer der en fin 2 masker bred rille hele vejen op på undersiden af ærmet. Hvilket ville passe nydeligt sammen med resten af trøjen.
Men, jeg tager altid den første maske løst af, og ender med en lænkekant der ikke er let at montere ved siden af. Jeg har prøvet, og syntes ikke at det bliver pænt. Jeg kæmpede længe, og lod så trøjen ligge.

Indtil det idag gik op for mig, at jeg kunne montere midt i anden yderste maske istedet. På den måde ender jeg med en rille under armene der er 1 maske bred. En rille, der tilmed bliver rigtig pæn.

Nu glæder jeg mig til at få syet det sidste ærme sammen - når der bliver dagslys igen.

Vinde, Vikle, indvinde, udvinde, indvikle og udvikle

2012-01-17T12:07:00.004+01:00

En aften i selskab med mine forældre blev brugt på at trævle op, og vinde garnnøgler. Det store 100g garnnøgle ville jeg have lavet om til to 50g nøgler hvor garnet lå dobbelt. Det blev til mange gange at vinde og vinde garnet om igen, særligt da jeg ville have garnet i hver nøgle til at være en hel tråd der hænger sammen inde i midten.

Det var rigtig hyggeligt. Undervejs havde vi alle hænderne på garnet for at få det til at lykkes, for garnet blev så snoet, at det snoede sig om sig selv.

Faktisk blev jeg i tvivl om det nogensinde ville blive til anvendeligt garn igen. Jeg luftede problemet på webstrik, og fik lynhurtigt svar fra Birthe: 'Vind det den anden vej rundt. Hvis du vinder nøglet med hånden, så brug den anden hånd.' Og det virkede!

Måske gjorde det også en del, at jeg sad på gulvet og undervejs trillede det gamle garnnøgle til den ene side, så de to tråde blev viklet ud af hinanden.

Nye strømper i år

2012-01-15T17:10:00.001+01:00

Da jeg læste at Webstrik startede en '12-par-strømper-i-2012' kiggede jeg på mine sokker. Det eneste par jeg ejer. De er ikke noget særligt, men nydelige syntes jeg, og jeg bruger dem efterhånden næsten dagligt. Jeg strikkede dem i vinteren 1995-1996, så det kan ikke undre at tidens tand har bidt lidt i dem.

Jeg har altså meldt mig til, og fundet den strømpe frem, som jeg er i gang med. Den blev startet i efteråret på webstrik-festivallen.

Jeg havde helt glemt at få opskrifter og noterne med, så jeg kunne ikke komme videre på hverken spencer eller livstykketrøjen. Så, den første aften inden jeg tog hjem for at sove, og kunne snuppe lidt flere nødvendigheder med mig, måtte jeg starte på noget nyt: Det blev til en strømpe strikket fra tåen op.

Snakken gik så godt den aften at jeg endte med at tage alt for meget ud. Det skal trævles op. Og, nu har jeg meget mere brug for nogle sokker, så jeg starter med at trævle det hele op og starte forfra med dobbelt tråd.

Øv

2011-12-30T15:02:00.005+01:00

Lige som jeg troede at nu var jeg færdig med at strikke, opdager jeg at der skjuler sig mere end 10 forkert strikkede masker, som det ville have været en let sag at rette mens jeg strikkede ærmekuplerne om. Nu er det bare irriterende.

Jeg har markeret fejlene med knappenåle for ikke at overse nogen, hvis nu jeg bliver enig med mig selv om at det godt kan blive pænt at lade så mange masker løbe en ad gangen og strikke dem op igen.

Men kan det mon det..?

At blive gen-skabnings-parat

2011-12-30T11:15:00.000+01:00

Imens jeg forsøgte at tage mig sammen til at sy livstykketrøjen sammen, luftede jeg i webstrik min bekymring om at ærmekuplerne så lidt skæve ud. Her blev jeg foreslået at kontakte Bente Geil direkte. Og, hun sendte mig hurtigt en mail med en nyere beskrivelse af hvordan ærmekuplen skal strikkes.

Så, mens jeg har lyttet og snakket, om hvordan håndterer at det gode liv man troede man havde falder fra hinanden, har jeg strikket baglæns på noget jeg troede var færdigt.

Og, meget passende har jeg nu også noget foran mig, der snart er klar til at blive genskabt i en ny og forhåbentlig bedre form.

Men hvor strik er let og taknemmeligt at ændre på, er det en langt større opgave at genskabe en tilværelse der giver mening.

2011-12-18T15:50:00.001+01:00

Jeg bruger tid i kælderen, hvor der hersker kaos, efter at der er lagt nyt gulvtæppe i to rum (til erstatning for de ødelagte), nye gamle møbler er ankommet, og andre er kasseret fordi de viste sig at være lige så medtaget som gulvtæppet. Der skal sorteres, kasseres og findes pladser til det der skal blive.

For et stykke tid siden var jeg blevet fristet til at bestille samtlige bøger af Annette Danielsen på biblioteket, og dem er der nu flere af, der er landet her.

Så, når jeg ikke slæber, bladrer jeg og fristes af hendes modeller.

'Gulerod' eller 'Æble' kunne blive en cardigan til Yngste.

'Stilhed' har potentiale som trøje til mig - hvis der tilsættes lidt taljering.

Og i 'Ni skønne stykker strik', der godt nok er Isagers bog, er jeg faldet for den ene model der er designet af Anette Danielsen.

Hvad du tænker på - det skal du få

2011-12-17T22:13:00.021+01:00

Det gør noget ved én, at opleve et brud tæt på.
Det kan dog ikke måle sig med selv at være i bruddet. Det sidste har jeg haft erfaring med, mens det er nyt at være tæt på.

Noget af det det gør er at jeg tænker meget på forhold/ægteskab og på hvorfor det går som det gør. Det virker tilmed som om emnet er 'oppe i tiden': Jeg har fået et nyhedsbrev om kærlighed i ægte-skab, avisen skri-ver om viden-skab og kærlig-hed, i DR2s voksenjulekalen-der er der hele 2 brud og på nettet flyder min skærm over med endnu mere af samme slags.

Men er det virkelig et emne der behandles mere nu end ellers, eller ser det bare sådan ud fordi det er dér mit fokus er..?

Give Away

2011-12-14T15:25:00.002+01:00

Her gælder det om at være hurtig.

Jeg har en billet til 'Besættelse' i morgen -torsdag aften kl 20 på Viborg teater.

Billetten giver jeg væk til den første der kan bruge den.

Ændrede planer

2011-12-04T11:14:00.005+01:00

Aftenen i går gik slet ikke som ventet.
DRHD signalet gik ikke tydeligt nok igennem til at filmen kunne ses.

Istedet var der bud efter ører til at høre om et brudt forhold...

Sidste masker

2011-12-03T19:58:00.004+01:00

De sidste dage har jeg ledt efter et nyt strikkeprojekt. Sikkert fordi jeg, efter at have strikket ærmekuplerne to gange (det var svært at vænne sig fra at holde de yderste masker udenfor mønstret), nu er færdig med at strikke på livstykketrøjen.

Så på den anden side af lidt montering er den klar til at tage på. Men montering er sært nok ikke så tillokkende. hvis det var, havde jeg nok valgt at sy en trøje istedet for at strikke den. Det er jo langt hurtigere at sy – og jeg har glædet mig til trøjen rigtig længe - så det er vist bare om at komme i gang. Ældste er blevet indbudt til filmaften, så det kunne blive helt hyggeligt.

I hast

2011-11-26T21:55:00.007+01:00

- fik jeg bundet en adventskrans, og ikke pyntet den, inden den blev stillet på plads. For, i morgen er det allerede 1. søndag i advent, Og advents- eller vente-tiden begynder.

Men, det går bestemt ikke an. Yngste fandt hurtigt et lille Jesusbarn at pynte kransen med. Nu kan jeg ikke få mig til at tage det væk igen.

For, hvad er lige argumentet for, at en adventskrans skal være pyntet med bånd, guld og glimmer istedet for det den peger hen imod. Så måske er det i år tiden for en minimalistisk, og meningsfuld version..(?)

Langsomt fremad

2011-11-21T18:33:00.005+01:00

- går det med livstykketrøjens ærmer.

Faktisk mangler jeg mindre end en tredjedel af længden på dem. Med udtagning på hver 8. pind, bliver det overskuelige bidder at nå. Og, der er kun 4 bidder tilbage inden ærmekuplen.

For tiden skal strik konkurrerer med at lægge fremtidsplaner. At finde ud af hvad der er vigtigst, og hvad succes er for mig. Nogen mener at jeg kun mangler at 'bidrage' før den er hjemme. Selv om en indkomst heller ikke ville være at foragte.

En lille en af den slags er måske på vej. Torsdag skal jeg til samtale på et (bi-)job der reelt vil være en forpligtet og derfor lønnet fornøjelse.

Kærlighedens puslespil

2011-11-16T15:21:00.004+01:00

Da jeg læste Bo bedre med Feng Shui, Space clearing i praksis' af Karen Kingston, faldt jeg over et citat af Louise L. Hay. - Det har rumsteret længe. Og, da jeg ikke kunne slippe det, har jeg hængt det op i min entre.

"Jeg elsker mig selv;
derfor giver jeg mig selv et hyggeligt hjem,
ét som opfylder alle mine behov,
og som det er en fryd at opholde sig i.
Jeg fylder rummene med kærlighedens vibration,
så alle der kommer indenfor, også jeg selv,
oplever kærligheden og næres af den."

Efterhånden tænker jeg dog, at historien mangler sin væsentligste brik.

Det lille hus ...

2011-11-08T22:36:00.000+01:00

Lige siden jeg fik de første bøger læst op, har jeg været betaget af historien om Familien Ingalls, og særligt af hvordan de indrettede sig i 'det lille hus' der hvor de kom frem i.

Der findes også en del der indretter sig i små huse idag. Men et fuldt funktionsdygtigt hus på mindre end 9 m2 er det mindste jeg nogensinde har hørt om.

Hvad succes består af

2011-11-05T09:16:00.005+01:00

Ifølge The minimalists er:

Glæde + Vækst + at Bidrage = Succes

I mit tidligere arbejde fik jeg at vide at jeg bidragede, selv om jeg ikke selv kunne se det. Nu mærker jeg langt tydeligere både vækst og glæde, men har stadig svært ved at se hvor jeg bidrager, eller hvor jeg kan bidrage...
Mon jeg så er tættere på succes nu?

At høste som man sår ..?

2011-11-04T22:45:00.000+01:00

Noget af det festligste på strikkefestivallen var pakkelegen lørdag aften. Alle skulle komme med en eller flere pakker, med mindst 100g ikke syntetisk garn fra lageret. Og, så skulle der slås terninger om pakkerne.

Mit bidrag var beskedent, tre nøgler matchende bomuldsgarn blev fremtryllet fra mit minimale lager. Det ville altså være meget rimeligt, at jeg ikke tilkæmpede mig meget lækkert i løbet af legen. Og, derfor brugte jeg mest energi på at hente pakker for dem der sad omkring mig...

Da legen var slut havde jeg alligevel pakker at åbne. Og, to af mine bordfæller rakte mig generøst hver en pakke fra deres gavebjerge. Efter udpakningen, og lidt bytten rundt, så høsten passede bedre til de enkeltes smag, endte jeg med at kunne hjembringe 8 nøgler lækkert garn.

Alle nøgler på nær et er bambusgarn, som jeg ingen erfaring har med. Men det skal jeg nok få på den anden side af livstykketrøjen.

Et raslende blad indimellem

2011-11-03T19:26:00.005+01:00

Det er snart en måned siden jeg hjembragte både nyerhvervelser og lyst til at strikke fra Webstriks strikkefestival.

Sidst på festivallens 2. dag fik jeg lukket af på Spenceren. På festivallens sidste dag måtte jeg derfor igang med et nyt, gammelt projekt: Livstykketrøjen. Det var netop ærmerne jeg var gået igang med i sommeren 2007, inden den mørke tid satte en naturlig stopper for fremskridtet og trøjen blev til en 'UFO'. Der skulle nemlig tælles voldsomt meget, for at få strikket begge ærmer og ikke bare frem og tilbage på det ene.

Det har trukket noget ud før jeg rigtigt er kommet videre herhjemme. Men nu har jeg endelig fået motioneret festivallens eneste køb: en smuk maskemarkør, købt af Helle, efter meget grundige og langtrukne overvejelser. Det var nemlig en særlig nydelse bare at sidde og studere alle dem hun havde med.

Nu dingler maskemarkøren mellem de to ærmer og viser mig, hvornår der skal strikkes på endnu et ærme, før jeg kan fortsætte til næste række i diagrammet.

Sproglige vildfarelser

2011-10-23T18:23:00.006+02:00

Linda skriver om Oskars møbelskræk.

Som barn ville jeg under ingen omstændigheder løbe risikoen for at få lagt dræn i mine mellemøre-betændelses-plagede ører - så hellere have ondt uden at sige noget.
Jeg vidste ikke præcis hvad dræn var, men der lå nogle drænrør i nærheden - de var af beton, og så store at man kunne gå inde i dem...

Linjen

2011-10-17T23:02:00.002+02:00

Kort efter to begravelser, en i familien og en som kirkesanger, fandt jeg et 15 år gammelt digt der handler om hvad der vil blive sagt om een, når livet er slut.

Det var fristende at dvæle ved digtet, og det endte med at jeg havde skrevet en oversættelse:

Linjen
Oversat fra Linda Ellis’s ’The Dash’

Jeg læste om en mand, der holdt tale
ved begravelsen af en veninde
Han nævnte datoerne på hendes gravsten
Begyndelsen og enden

Først kom fødselsdatoen
Den næste nævnte han med tårer
Og han sagde, at det der betød mest af alt
var linjen mellem disse år

For linjen repræsentere al den tid
hun tilbragte i live på jorden
Og nu er det kun de der elskede hende
der ved hvad den lille linje er værd

For det er ubetydeligt hvor meget vi ejer
Bilerne, huset, og pengene
Det afgørende er, hvordan vi lever og elsker
Hvordan vi bruger vores linje

Så overvej nøje
Er der noget du gerne vil gøre anderledes?
For man ved aldrig, hvor meget tid der er tilbage
Det ligger endnu ikke fast

Hvis bare vi kunne standse op længe nok
til at overveje, hvad der er ægte og sandt
Altid forsøge at forstå
Hvordan andre føler

Være sene til vrede
Vise mere påskyndelse
Og elske alle på vor vej
som om vi aldrig har elsket før

Hvis vi behandler hinanden med respekt
Og oftere bære et smil
Mens vi husker på at vores linje
måske kun varer en kort tid

Så når din epilog bliver læst
med hvad du gjorde i dit liv
Vil du være stolt over det de siger
om hvordan du brugte din linje?

Drama om en spencer

2011-10-13T14:28:00.001+02:00

På dette års strikkefestival, fik jeg endnu engang lukket af på et ældre stykke strik: Yngstes Fasset-spencer.

Efter lidt montering modtog Yngste den glædesstrålende og kunne overtales, omend modvilligt (den var jo strikket), til også at prøve - sådan bare hurtigt ovenpå nattøjet.

Hun var ikke begejstret, og det tog også toppen af min begejstring. For var den ikke blevet for stram om hofterne, og var bærestykket ikke også blevet alt for stort. Det var jo lavet større end først tænkt, fordi Yngste er blevet et år ældre og større end da jeg slog de første masker op. I tankerne strikkede jeg allerede bærestykket om og forærede spenceren til et yngre pigebarn.

Men dagen efter ville hun gerne have den nye kjole på i børnehave, og det kunne hun jo godt få lov til, selv om den senere måtte strikkes om og foræres væk. - Og helt mirakuløst passede kjolen fint over strømpebukser og bluse. Så alle mine modificeringsplaner blev kasseret.

Træt

2011-10-09T14:23:00.000+02:00

Vel hjemme efter 3 dages fantastisk hyggelig strikkefestival, er jeg umådeligt træt.

Mon trætheden kommer af: De 2*30 minutters transporttid hver dag. Nattesøvn på 8 timer i egen seng hver nat. Det hyggelige selskab. Tid til at sidde og strikke. Snak om strik. Snak og grin over alt muligt andet. Den lækre og rigelige hotelmad. Pakkelegen. Eller bare de indtryk det giver at bruge en weekend sammen med en flok kvinder på et hotel..?

Jeg er glad for at kunne bruge resten af dagen på - ingenting - på langs.

Tilfældig påmindelse

2011-10-06T11:18:00.005+02:00

Da jeg flyttede mine bøger, faldt en stump avispapir med årstallet 1988 ud af en bog. Jeg må have brugt den som bogmærke engang.
Det mest bemærkelsesværdige er, at den dato, der går igen på begge sider af papiret, netop er min ældstes fødselsdato.

En fødselsdag jeg må igang med at forberede.

Hvor skabet skal stå

2011-10-05T11:48:00.006+02:00

Der er kun 2 dage til Webstriks strikkefestival, og jeg kan dårligt samle mig om at finde og pakke strikketøj. For, min nye reol er blevet leveret.

Efter knap 16 ugers ventetid, er 'glæde-sig-energien' ikke helt så stærk, så det tager tid og tankekræfter at komme rigtig på plads med den. Ikke mindst fordi den er noget mindre end den gamle, så der skal kasseres en del - men hvad..?

Det bliver helt rart til en afveksling at bruge tiden i weekenden på strik.

Jagten på et virksomt loppemiddel

2011-09-24T22:05:00.001+02:00

- startede på nettet, hvor jeg først blev klar over at det ikke var Bayvantic, men Advantage der blev anbefalet af Tinas dyrlæge. Derefter gik turen til dyrehandlen, hvor jeg fik at vide at de ikke forhandlede Advantage, fordi det er langt mindre effektivt (kædens hjemmeside fortæller ellers noget andet), og at Tinas dyrlæge nok var i lommen på Bayer. På det første apotek fik jeg at vide at Advantage var et gammelt produkt, som de ikke forhandlede mere, fordi det er holdt op med at virke - og på det andet apotek, at Advantage kun kan fås på recept fra dyrlægen. ..?

Undervejs var jeg fristet til at tro på dem, men efter 3 så forskellige historier, blev jeg klar til at danne min egen mening. Jeg tog altså direkte hjem og bestilte det på nettet. Og dagen efter lå det i postkassen.

Igen er jeg gået fuldstændig uvidenskabeligt frem, denne gang ved at gøre flere ting på en gang:
- Behandle katten med Advantage (en uge efter sidste gang Frontline).
- Grundig støvsugning overalt i huset (flere steder krævede det først en gennemgribende oprydning og massiv udsmidning).
- Vask af mange ting ved 60 grader.
- Frysning af endnu flere ting de næste 14 dage.
- At støvsugerposen nu får lov at bo i fryseren når jeg ikke bruger støvsugeren.

Det mest fantastiske er, at jeg ikke har fået et eneste loppebid siden! Om det så er Advantage der gør forskellen? Ja, jeg kan ikke forestille mig andet. Særligt da en kæmning af katten inden Advantage gav kun sorte prikker der farver fugtigt køkkenrulle rødt (loppelort), mens en kæmning et døgn efter Advantage også gav flere døde eller stærkt svækkede lopper. Og, de steder hvor katten har ligget, nu bliver overstrøet med døde lopper.

Så der er helt sikkert nogen der ikke har læst ordentligt på lektien. Til gengæld har jeg læst lidt mere: Advantage indeholder Imidacloprid, der er en insektgift der virker på insekters nervesystem. Frontline indeholder både Fipronil, der er en lignende men langsomt virkende insektgift, og Methopren der fungerer som et ungdomshormon og forhindrer loppelarver i at udvikle sig til lopper.

Og så kan man undres over, at nogen mener det giver mening at påvirke loppens muligheder for at forplante sig istedet for bare at slå den ordentlig ihjel i første omgang. Man kunne være bekymret for at loppen skulle udvikle resistens overfor midlet, men jeg forestiller mig at det er betydeligt sværere at udvikle resistens overfor noget der slår een ihjel i første omgang.

Lopper

2011-09-15T21:45:00.007+02:00

Jeg lige læst om Tinas kat, der nu kun er konsulent, og også blev behandlet for et par andre småting. Og jeg er vildt forarget! Ja, ikke fordi hun eller dyrlægen har gjort det mindste man kan tage anstød over.
Men nu har jeg i månedsvis kæmpet en indædt kamp for at få udryddet de kattelopper der også gennemtygger min krop. Og det er mildt sagt ikke kønt! Det er faktisk så galt at jeg er tæt på at skrotte katten.
Det der forarger mig, er at læse at man ved at Frontline Combo Vet ikke virker, og at det alligevel gentagne gange er blevet solgt til mig både på apoteket og i dyrehandlen, selv når jeg har klaget min nød over at lopperne ikke forsvinder.

Men med Bayvantic har jeg fået et navn der giver fornyet håb.

Gamle genfundne bedrifter

2011-09-11T15:06:00.009+02:00

Fordi Ældste er taget på efterskole, har jeg haft mulighed for at komme igennem den teenage-drenge-hule han har skabt sig nede i kælderen. Der trængte vældigt til at blive ryddet op og gjort rent, ikke mindst da 'noget' kan finde på at gro dernede.
Ind til videre har jeg fundet en del bøger, der forlængst skulle have været afleveret på skolen, og et par ubrugte strikkede bælter jeg lavede for 5 år siden.

Jeg havde sat mig for at lære at lave snoninger, og den iderige dreng foreslog, at strikkeprøven blev til et bælter til ham. På det tidspunkt var der to drenge i huset, så jeg strikkede et bælte til dem begge. Jeg kunne nok have forudset at anvendeligheden af sådan et ville være noget nær ikke eksisterende. Men, det er bare sjovere at strikke 'noget' fremfor en strikkeprøve.

Hvis ikke jeg får en god ide til hvad bælterne kan bruges til, så bliver de omdøbt til gammelt ragelse og ryger ud.

Hov, det grå bælte har jeg jo skrevet om tidligere..!

Så er den her!

2011-09-10T14:27:00.001+02:00

Ok, jeg har haft den i et stykke tid - min nye sofa.

Den krog af stuen, der længe har været møbleret kun med et par club-stole som eneste komfortable siddepladser, er blevet udvidet til en ægte sofakrog.

Lidt af tiden har sofaen nu stået uden ben på. Det overraskede mig at sofaen var alt for høj da jeg fik den. Lige indtil det gik op for mig at den var prøvet med sko på - endda et par med en 5 cm høj hæl. Så benene har været i byen for at blive et par cm kortere og nu er sofaen ligeså god som den var i butikken.

Der var de iøvrigt så snedige at tilbyde mig et besøg af deres indretter, så det lykkedes dem også at sælge mig en lænestol med høj ryg. Noget jeg har ønsket mig rigtig længe. Og et par ekstra ting som jeg får lov at glæde mig til lidt endnu.

Jubii

2011-08-17T12:26:00.000+02:00

Jeg har lige fået en længe ventet opringning. Den nye sofa jeg bestilte for 2 måneder siden, er på vej!
Sikke en timing. Jeg har lige læst om ikke at identificere sig udfra hvad vi køber og bruger, men udfra hvad vi skaber og gør for andre mennesker. Og at vi reelt kan klare os med meget få ting.

Faktisk har jeg klaret mig uden sofa, eller noget der ligner, lige siden jeg fik soveværelse og ny seng og samtidig smed boxmadrassen ud af stuen. Og det er så længe, at jeg rigtig glæder mig til dét en sofa kan bidrage med: Der kan sidde flere mennesker i stuen. Man kan være tættere på hinanden, og samtidig sidde godt, både når det drejer sig om højtlæsning og om nus. Og så kan man lægge sig ned i stuen, og ligge blødere end på gulvet.

Det har været svært at finde en sofa jeg kunne lide. Mange er så store at det minder om at have seng i stuen, og det er jeg jo færdig med. Det er lidt morsomt at den helt rigtige sofa hedder Otium. Det levner ikke rigtig plads til at være hip. Måske er det et udtryk for hvor længe den holder..? Prisen og den højtbesungne kvalitet kunne tyde på det.

Skoletiden

2011-08-16T14:42:00.002+02:00

- nærmer sig. I år skal Ældste afsted på efterskole, og de starter på søndag.

Skole-stue-papir-klippet er fundet hos Anastasia Elias.

Der er så stadig lidt tid tilbage til at skaffe de sidste nødvendig-heder. For eksempel regntøj og gummistøvler. Ingen af delene har han ejet i flere år. Hvor jeg har haft svært ved at se fornuften i at bruge penge på noget der ikke vil blive brugt - frivilligt. Men nu er der nogen andre der siger skal, både til at have det, og (forventer jeg) også til at bruge det.

Det har været en laaaaang sommeferie. Men 'for lang' tror jeg aldrig den kan blive.

Natkjole

2011-08-15T17:28:00.001+02:00

Det er efterhånden længe siden, men der var en overgang meget skriveri og brug af Meedum & Meedums bøger om at sy børnetøj. Jeg havde også fingrene i dem, men det var i Ulla Welindes 'Sy & strik Børnetøj 4-10 år', at jeg fandt en kjole jeg gerne vil sy til Yngste.

En dag hvor Yngste og jeg går forbi stof-butikken, forelsker hun sig i noget stof med søde motiver der hænger i vinduet.

Stoffet passer fortrinligt til en natkjole, og er temmelig billigt. Så udfra en svag erindring af opskriften får vi købt stof nok til at sy en pigekjole.

Og så hjem og tegne og klippe mønster.

Kjolen er en letsyet sag med elastik i hals og ærmekanter.

Alligevel får det hele lov at lagre temmelig længe ...

- inden jeg igen får det fundet frem, og går i gang med at sy den gulvlange natkjole. Den ender med at blive færdig natten inden vores sommer-ferie-lejr-tur.

Det tog tæt på ingen tid.

Det undrer mig, at jeg ikke fik den syet med det samme. Så, havde jeg været fri for at stoffet lå og drænede min energi i måneder.

For stoffet blev købt i november.

Andendags valmue

2011-08-02T21:35:00.000+02:00

Jeg kunne ikke plukke nogen kontrol-buket idag. Det er måske også lidt sent på sæsonen for mine valmuer. I hvert fald fandt jeg masser af valmue-frøstande i haven, men ingen i blomst.
Men, eftersom den ene af valmuerne, her sidst på 2. dagen, stadig står og strutter med det lilla skørt, må jeg indse, at det er meget muligt at lave valmuebuketter, - uanset om det så er mine valmuer i sig selv, eller Miris teknik der gør det.

Knap så straks

2011-08-01T21:26:00.000+02:00

I morges fik jeg langt om længe plukket en buket valmuer og afprøvet den teknik Miri afslørede for mig, sidst jeg havde en valmue inde, om hvordan man undgår at de falder før tid.

Det overraskede mig hvor enkelt det egentlig er, sådan at tænde et stearinlys, og brænde stilk-enderne på valmuerne før de bliver sat i vand. - Her til aften står de stadig flot. Heldigvis, for jeg har ikke været hjemme til at nyde synet hele dagen.

Måske er jeg i gang med at lægge min videnskabelige baggrund bag mig. For, først nu går op for mig, at jeg mangler en kontrol (en buket med ubrændte stilk-ender) før jeg ved om det ER teknikken der virker.

Jeg må vist plukke et par nye buketter i morgen...

Yngste-spencer

2011-07-26T15:31:00.002+02:00

En uges lejr, fik mig igang med at strikke igen. Min version af timeglas-hælen fik jeg også lov at lære fra mig. Og, nu er yngstes spencer der hvor der skal træffes store beslutninger om dens endelige udseende.

Ved at lægge for- og bag-stykke ovenpå en kjole der passer perfekt, kan jeg se at der skal strikkes hurtigt, med mindre jeg vil sætte ekstra stykker ind i siderne. Og da jeg ikke finder den løsning det mindste tiltalende, er det tempo der skal til. - En noget uvant aktivitet i min strikke-verden.

Vintage fashionata in spe

2011-07-05T20:55:00.015+02:00

Følgerne af min kostomlægning, er gået hårdt ud over min i forvejen minimale garderobe. Så den kunne bruge en lille udvidelse.

Fornylig faldt jeg over en TEDtalk af Jessi Arrington, der meget charmerende præsenterer fordelene ved at købe secondhandtøj.

Tanken ligger mig ikke fjern, for det tøj der sælges for tiden, har et snit der ikke klæder min figur. Og så har jeg tilmed fået øje på en butik i byen med kvalitets genbrugstøj.

Efter tre besøg i butikken, der meget passende hedder Fund, har jeg fået købt mig: 2 nederdele, 2 bluser, 2 jakker, 1 vest, 1 par bukser og 1 par sandaler. Blandt andet i mærkerne: Diesel, Miss Sixty, Street One, Max Mara og Ecco. En del af dem ville jeg slet ikke få på, hvis tøjet skulle købes nyt.

Det var en fantastisk oplevelse. Der var vildt meget tøj der både tiltalte og passede mig. Så meget at jeg ikke blev fristet til at købe noget som helst der skulle rettes den mindste smule til. Og så har jeg fået hele den nye(?) garderobe til mindre end 2000,- kr.

Hvad sku' det være?

2011-07-04T21:23:00.000+02:00

Nu ved jeg ikke om jeg er en strikkeblogger, selv om jeg strikke (en sjælden gang) og blogger (hvilket helt sikkert blev startet på grund af strik, men altid har handlet om alt muligt andet). For, jeg har ikke strikket et camomille-sjal, som Kvist og co spørger til, om ikke alle strikkebloggere har strikket..?

Men lidt strikkeblogger er man vel, hvis man er tilmeldt Ravelry! Dengang, for 4 år siden, hvor Ravelry var det hotteste nye, med en venteliste på flere måneder, fravalgte jeg at melde mig ind. Jeg havde jo, i første omgang, en PhD-afhandling der 'lige' skulle gøres færdig først.

Her et år efter forsvaret, får jeg fingrene i noget spændende og meget lækkert SARI soft silke Ribbon sammen med 15mm strikkepinde(/årer).

Så må hovedet lægges i blød, for hvad skal jeg lave af det lækre og farvestrålende 'garn'?

Google kunne ikke rigtig vise mig noget der fristede... Istedet blev det fristende at kunne lede på Ravelry. Det tog ingen tid at oprette mig (som tanterne). Desværre kunne jeg heller ikke dér finde den model det skal bruges til.

Det er nok mig der ikke kan finde ud af at søge rigtigt. Det går let nok med at finde forslag til hvad der kan laves af silken alene. Men, jeg ville gerne bruge silken som effekt - på en model, der gerne må fremhæve taljen..? Og den slags er svært at finde. Måske er ideen slet ikke tidssvarende?

Ting (Stuff)

2011-07-01T10:09:00.001+02:00

Ældste og jeg har fornøjet os med at se en bid af et stand up show med George Carlin, hvor han taler om Ting.

Det er så morsomt at høre hvor mange bekymringer ens ting giver een, at jeg bliver motiveret til at kassere noget. - Hvis bare det så betød at jeg også går i gang. Istedet fik jeg set ret mange flere youtube-klip.

Sommerblomster

2011-06-30T17:26:00.008+02:00

Pladsen med de lilla valmuer, har jeg i år inddraget til køkkenhave, så forventningerne til at se nogle var små. Særligt da de frø jeg havde indsamlet, ikke er spiret nogle af de steder jeg spredte dem.

Men da valmuernes karakteristiske lysegrønne blade begyndte at dukke op rundt om i kanterne af køkkenhaven nænnede jeg ikke at luge dem væk. Og nu viser de sig i deres smukke lette gevanter, som de har svært ved at beholde på.

Jeg husker, hvordan jeg som barn ville hjembringe den flotteste røde buket, og endte med en trist håndfuld grønne stilke. Yngste syntes også at valmuer er flotte, og lod sig ikke slå ud af mine historier. Hun plukkede og satte en enkelt valmue i vand. En valmue der nu har overlevet i påklædt tilstand en hel dag.

Der kan ikke længere findes lupiner, hvor den nye børnehave imorgen skal indvies. Tilgengæld er markerne på den modsatte side af vejen bugnende fulde af kornblomster. Og de kan nåes fra vejkanten.

Så dem høstede jeg en favnfuld af.

For tredje gang

2011-06-30T12:09:00.006+02:00

Hvis jeg havde ændret mine kostvaner for at tabe mig, så var jeg nok holdt op for længst. Ikke at have ondt, er til gengæld yderst motiverende. Istedet ser jeg det som en sidegevinst - at jeg samtidig taber sig, helt uden at skulle være sulten, eller nægte mig selv noget jeg har lyst til.

Men, selv om det er sært tilfredsstillende at få en mindre omkreds, så er det også lidt besværligt. Der er efterhånden kun lidt af min minimale garderobe der passer. Jeg har flere gange været i butikker og prøve tøj, men heller ikke her har jeg ikke kunnet finde et par bukser, der passer uden at skulle sys ind i taljen. Og det behøver jeg ikke købe nye bukser for at gøre. Så efter nogle varme dage i kjoler, startede jeg dagen med at finde symaskinen frem og sy mine gamle cowboybukser ind, for 3. gang, imens jeg drømte om, at der igen vil blive lavet tøj til en timeglas-figur.

Opbyggeligt pynt

2011-06-21T09:12:00.002+02:00

Ifølge Ranvita, der har skrevet et indlæg om at costumize-dine-vitaminpiller, er det en rigtig god ide at gøre ens omgivelser 'nyde'-lige.

Da jeg også blev træt af at se på de farvestrålende vitaminpilleglas, der nærmest 'råbte', fulgte jeg hendes råd, og gav dem nyt betræk - mine blev lilla.

Fordi teksten ville gå igen på voksen- og børne-vitaminerne, var min første tanke at Yngste kunne skrive på børnevitaminerne - så ville jeg kunne se forskel. Men da hun gav mig hendes nyeste krusedulletegning, slog det mig at jeg da kunne bruge den til børnevitamin-betræk.

Det ser sort ud

2011-06-20T15:22:00.009+02:00

Egentlig havde jeg gang i at lave nye sorte gardiner til Ældstes værelse.

Han får godt nok ferie på fredag, som han har tænkt sig at tilbringer det meste af hos far og skal derefter på efterskole. Men jeg tænker, at han får brug for værelset bare ind i mellem i løbet af det næste år og særligt bagefter efterskolen. Så helt usmart er det vist ikke.

Særligt ikke da jeg undervejs blev afsporet lidt. For jeg fandt endelig ud af hvor kælderlugten kommer fra - og blev mindet om at jeg ikke fuldstændigt kan overlade rengøringen til en teenager der er lidt ligeglad med hvor rent der er.

Det ærger mig lidt at jeg ikke gik i gang med gardinerne istedet, da jeg fik ordnet værkstedet. Så havde jeg opdaget det en måned tidligere.

Han skal vist igen have lidt varme på dernede og besked om at lufte ud dagligt.

4

2011-06-16T21:35:00.008+02:00

Det er på vej til at blive en tilbagevendende begivenhed, at jeg glemmer den - bloggens fødselsdag.

Så, forsinket som vanligt, har jeg nu gjort klar til at fejre, med te i den nyeste kop, med lys og buketter nys hentet i haven. Den ene buket afslører at der også er noget dér, der bliver forsømt. Det er ikke meningen at der skal være Digitalis i haven. De burde have været luget væk. Særligt når haven jævnligt befolkes af Yngste og hendes venner. Men, Digitalis der plukkes som blomster danner vel ikke farlige frø, og så bliver risikoen alligevel ikke stor.

Teen er for mig helt ny, en prøve min mor begavede mig med sidst jeg var forbi. Den smager blødt og fint, og minder mig med sin sødme om den sidste rest smeltede is, som nydes allermest, fordi der bagefter ikke er mere.

Dette 4. år har været præget af at det har været nødvendigt at genfinde energien. Jeg har allerhøjst holdt sidste års lave aktivitetsniveau. Alligevel har jeg igen i år været så heldig at en af mine få kommentarer er blevet belønnet med et flot halssmykke fra Tina.

Tante Lilla fik i år strikket et par sokker, fik begyndt på en spencer i Fasset garn, og på strikkefestivallen blev 'Babycables and big ones too' endelig færdig. Samme sted fik hun også serveret ideen til hvad Linda skulle overraskes med, så der endelig kunne blive sagt tak for en længe savnet strikkebog. Hvis det ikke er blevet til meget strik, er symaskinen til gengæld blevet luftet til mange småting. En spirende interesse for tøj og stil, har ført til at flere stykker tøj er blevet tilrettet, og der er gjort indhug i bunken af ting der venter på at blive repareret. Der er også blevet leget med maskinen, både alene og sammen med Yngste der har fået en bamseseng, en babuska, en taske og et krammehjerte ud af anstrengelserne.
Noget tyder på at Tante Grøn er ved at vinde kampen mod mælkebøtterne, og så er hun startet på en gennemgribende oprydning (assisteret af FlyLady) og genindretning af huset, der indtil videre har resulteret i nye værelser til alle i huset, og et rart, ryddeligt værksted.
Tante Bruns plan om at bage dagligt brød blev kuldkastet af et fravalg af korn, i den undersøgelse som hun har travlt med, af hvordan hun forbedrer velværet og sundheden gennem maden.

Hr Blå gør stadig visit af og til, og har oftere troen som ærinde.

Tanterne planer ligner sig selv og dog:
Tante Lilla vil have holdt det strik-in hun længe har drømt om, og strikke livstykke-trøjen færdig, og så er spenceren kommet til sammen med et forøg på at lære at klæde sig bedre. Tante Grøn, vil stadig arbejde på at overkomme haven uden andres hjælp, og har nu også planer om at komme igennem det indendørs. Tante Brun vil fortsætte sin kamp mod skadelige spisevaner, og overvejer om der kunne være håb for bagning af det (næsten) daglige brød, hvis hun brugte andre melsorter.

Ros med tilbud om hjælp

2011-06-10T23:34:00.003+02:00

Jeg har fået en kommentar:

Thesis Writing sagde ... 'Wow, fantastic blog layout! How long have you been blogging for? you make blogging look easy. The overall look of your web site is great, as well as the content!'

Og jeg vil takke for rosen! Det er ikke så tit jeg hører det, yderst traditionelle og mildest talt ikke nytænkende layout jeg har valgt, blive omtalt som værende fantastisk. Ej heller at få det generelle indhold bedømt lige så positivt.

Det kan så undre, hvordan oversigten over samtlige indlæg gennem tiderne er blevet overset, den kunne ellers let have besvaret spørgsmålet om 'hvor længe' med - - - 4 år og en dag ...

(Jeg må vist se at få fejret en fødselsdag!)

Måske er Thesis Writing mere interesseret i at få reklameret for 'muligheden for at få hjælp til at skrive sin afhandling'. En hjælp der heldigvis tilbydes mindst 2 år for sent her.

Impulskøb

2011-06-08T14:05:00.002+02:00

Jeg har haft flyttet min seng rundt i hele soveværelset, og har fundet ud af, at jeg har mest lyst til at sove under vinduet. Andre steder i rummet undgår jeg f.eks. at ligge i dele af sengen. Så nu står sengen igen der hvor jeg umiddelbart placerede den. – Også selv om det er ualmindeligt og tilmed frarådes af flere grunde; som træk og frygt for hvad der kan komme gennem vinduet.
Måske bliver den sidste grund mindsket af at der ikke er plads til noget som helst farligt udenfor mit soveværelsesvindue.

Undervejs har jeg studeret soveværelsesindretninger og blev overbevist om, at et hovedgærde eller en sengegavl var en god ide, og kunne være en måde at få mere af det bløde ind i rummet.

Så da jeg faldt over en 140 cm bred sengegavl på udsalg, med en tiltalende struktur slog jeg til med det samme. Det var altså et impulskøb – og langt fra min ellers meget velovervejede måde at bruge penge på.

Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at det er for højt til at stå under min vindueskarm (man kunne save lidt af benene …), at det slet ikke harmonerer med den meget begrænsede farveskala i rummet (det kunne beklædes med noget blødt i en mere harmonisk farve …) og at det rækker længere ud i rummet end vindueskarmen. Så, selv om jeg laver det om, vil det ikke komme til at passe til pladsen.

Så mit impulskøb, endte med også at være et fejlkøb.

'Savner dig'-sangen

2011-06-06T10:42:00.004+02:00

- er hvad Yngste kalder den.
Og, det er vel ikke den værste vinkel at have på 'at savne'.

Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven.
Vi skal aldrig skilles ad.
For den tid der gik
og de knus vi fik
gjorde mig så varm og glad.
Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven.
Vores gensyn det bli'r stort.
Jeg vil følge dig
og gå samme vej,
til vi ses ved lykkens port.

Det at miste den,
som man har som ven,
det kan føles nok så slemt.
Men de ting vi fik,
da vi sammen gik,
de vil aldrig blive glemt.
Der var englekor.
Der var alvorord.
Det var ikke altid nemt.
Men de ting du gav,
og de ord du sagde,
vil i hjertet blive gemt.

Vi skal ses igen ...

Og nu sidder jeg,
her og savner dig,
tænker kommer du igen.
Og min sorg er stor,
for jeg tænker hvor
i alverden gik du hen.
Men, du sagde til mig,
før du gik din vej,
at vi skulle ses påny.
Og den dag jeg ser,
at det virk'lig sker,
vil jeg svæve på en sky.

Vi skal ses igen ...

af Sigurd Barrett

Lidt af den kan høres her - fra 2:14.

Hvornår var det nu det var?

2011-06-05T21:56:00.004+02:00

Jeg har ledt i gamle kalendre.

For det huer mig ikke, at være i tvivl om hvordan 2 års sommerferier blev tilbragt.

Der er nogen der mener, at det er god feng shui, at simplificere eller detoxe ens liv ved at kassere de gamle kalendre. - Men jeg holder jo af at have dem liggende... også selv om de rigtigt nok fastholder mig i fortiden.

Indtil jeg får overbevist mig om, at det er bedre uden, og får samlet den mængde mod der kræves, så beholder jeg min historie på skrift.

Efter 3 år

2011-05-24T21:13:00.009+02:00

- har jeg endelig fået gjort rent og ryddet op i værkstedet - kraftigt inspireret af både detox, simple living, feng shui og space clearing. Tænk at jeg har gang i 3 bøger på een gang der handler om det samme - bare på meget forskellige måder.

Jeg har smidt ud, samlet det der ikke er mit, men hører til huset, for sig selv. Og heraf sat det til side, der kan tåle at komme op på loftet, for istedet at stå dér og rode. På loftet er det helt ude af min bevidsthed, for dér oppe er der intet der er mit.

Der er blevet fantastisk meget plads på værkstedet, ikke mindst da jeg pludselig så lyset i den mærkelige tavle der er sat op på væggen. - Den kan jo bruges til at holde mit ellers hjemløse værktøj. Nå ja, lidt andre redskabet blev der også plads til på den.

Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan man kommer af med kælderlugten. Mens jeg har ordnet et rum, og kommet af med lugten dér - i hvertfald for nu, er den blevet meget værre i alle andre kælderrum...(?)

Flere perler

2011-05-20T21:15:00.005+02:00

Jeg har en plante, der også gør i perlepynt - dog bare med en enkelt perle.

Jeg har det godt med deadlines

2011-05-20T20:13:00.005+02:00

Det skrev jeg tidligere i mine ansøgninger.
Fordi jeg udfra en opgaves deadline regner ud hvornår jeg skal begynde, og så bliver den også færdig uanset hvor presset jeg bliver undervejs, hvor mange kompromisser der derfor skal accepteres og hvor meget andet, for eksempel søvn, der må tilsidesættes undervejs.

Jeg havde besluttet at det ville jeg ændre på, og så har jeg alligevel gjort det igen:

---

Forleden skulle jeg til en fest, og havde startet forberedelserne i rigtig god tid. Alligevel sætter jeg mig først til at reparere den kjole jeg skal have på, kun 4 timer før festen.

Jeg havde en drøm om at sy stroppen, som kjolestoffet var skredet ud af, med den nyindkøbte sytråd, der matcher stroppens farve perfekt, og at gøre kjole en anelse kortere, ved at sy perler på og samtidig rynke stoffet sammen langs den nederste kant.

Jeg gør flere forsøg både på at finde sytråden, der er blevet væk, og at finde en måde at sy den rynkede perlebesatte kant. - Men, jeg må kapitulere undervejs, og slår mig til tåls med en almindelig oplægning pyntet med perler og en sammensygning med sytråd der matcher kjolestoffet, med påsyede perler som kamuflering.

Den blev færdig - og efter et hurtigt bad, en endnu hurtigere pyntning og en køretur med en lidt for tung speederfod nåede jeg hen til festen, hvor værterne heldigvis stadig var travlt optaget af at tage imod gæster. Festsalen var nu så fyldt at kun kan tro jeg var den sidste de bød velkommen.

---

Hvor jeg dog længes efter at kunne gøre noget færdigt i god tid. - Bare til en afveksling.

Gavebord

2011-04-30T22:02:00.002+02:00

Nu er det jo ikke på grund af gavebordet man holder fest, men det kunne man nu godt tror, for da gæsterne ankom oplevede jeg en næsten barnlig glæde over alle de fantastisk flotte gaver der væltede ind. Og da rummet var stort nok, og de lånte duge rakte langt, havde jeg afsat plads nok at stille dem på.

Siden festen er det blevet til en enkelt gave mere, for mine kolleger ville give mig en blomst i dagens anledning. Og, den udsendte indkøber blev fristet af en lille ting til terrassen istedet. Den vil sikkert vise sig langt mere holdbar end kollega-skabet der ærgeligt nok slutter allerede om to uger.

Betænksomme ofre

2011-04-28T19:34:00.002+02:00

Til min fødselsdagfest var der indlagt en gåtur fra forsamlingshuset og hen for at se huset - som en stor del af familien ikke havde set før.

Det var yderst betænksomt af mælkebøtterne at vente til efter festen med at vise deres gule hoveder. Men nu er jagten gået ind igen. Der slås med hård hånd ned på alle Taraxacum der gør sig bemærket. Og det bemærkes når man er iklædt gult.

Der er virkelig tale om forskelsbehanding, for alle Bellis får lov at blive. Måske er der i virkeligheden tale om en art etnisk udrensning. Og den er effektiv, I år bliver det ikke til mere end en enkelt spandfuld høstede mælkebøtter de dage hvor jeg går i krig med kniven.

Forsinket

2011-04-26T20:03:00.009+02:00

Her 60 timer efter at flaget kom op, blev det tid for flaget at komme ned igen.

Det er lidt pinligt at glemme det 2 aftener i træk, og tilmed så grundigt at jeg begge gang først opdagede at det var glemt efter flaghejsningstid dagen efter.

Flaget er i grunden alt for lille til den 8 m høje stang. Kort før lukketid dagen inden ældstes konfirmation sprang jeg i bilen for at købe et flag der kunne veje fra flagstangen på hans store dag.

Først henne i butikker fandt jeg ud af at det var gået for hurtigt. Jeg var taget afsted uden penge og kun et gæt på flagstangens længde. Heldigvis fandt jeg et kendt ansigt i butikken, der gerne ville redde mig. Så jeg kunne komme hjem med et flag der viste sig at være til en 2 m kortere stang.

Men nu er det dét flag vi har, og derfor bruger vi det - ind imellem lidt for grundigt.

Den rundeste dag

2011-04-26T18:11:00.001+02:00

Min fødselsdag faldt i år på kirkeårets største festdag.

Og i dagene op til kunne jeg i avisen læse at kirken har svært ved at komme ud med påskens budskab. Selv samme artikel undlader at sætte ord på hvad det er for at fantastisk budskab man ikke kan få kommunikeret ud.
Langfredag gik jeg i kirke, og her var præsten inde på hele tre forskellige fortolkninger af hvordan påsken skal forståes. Og den dag fangede jeg ikke at han faktisk lige berører det der er det væsentligste for mig:

På grund af påsken kan vi se frem til det evig liv som alle mennesker længes efter og er skabt til.

Jeg forsøgte til gengæld at lade det være et tema for min fødselsdagsfest, men må indse, at sådan en plan i det mindste kræver at jeg forbereder mig på skrift. Hvor væsentligt det end er for mig, kan jeg ikke klare det med skud fra hoften. Og, måske oplevede jeg her hvorfor også andre har haft svært ved at sætte ord på. - Det er svært at tale om noget man ikke kan vide, men kun kan tro.

I dag er det min fødselsdag

2011-04-25T19:15:00.000+02:00

- kunne jeg have skrevet i går.

Men, den dag gik med fest-forberedelser og selv festen. Det er kun anden gang jeg har holdt en stor fest for mig selv. Den første holdt jeg for 20 år siden, så jeg kunne ikke trække på min store erfaring. Heldigvis havde jeg mine forældres erfaring (og tilbud om hjælp) at trække på.

Indbydelser blev skrevet og sendt i februar. En enkelt blev skrevet, fotograferet og billedet sendt med mail.

Og, på mine forældres opfordring fulgte endnu flere i marts.

Og det var godt det samme, for selv om antallet af inviterede steg fra 34 til 68, endte vi med at være 42 til festen. - Påskedag er en dag, som mange lægger planer for tidligt.

Udtale-fejl

2011-03-29T17:30:00.000+02:00

Britt skriver om sin tur til Kina. Og nævner kinesernes problem med at udtale R - der kommer til at lyde som L. Så 'Fried rice' kommer til at lyde som 'Flied lice'.

Jeg har hørt om problem med L og R tidligere - meget tidligere. Jeg havde en folkeskolelærer, der en dag underholdt med en fortælling fra hans rejser rundt i verden. Og om hvordan han til et møde hørte en kineser takke for at blive valgt som mødeleder. Hvor kineserens 'Thank you for this honerable election' kom til at lyde yderst morsomt i teenager-ører, når han udtalte L som R. (!?)

Nu tror jeg så, at den lærer slet ikke fortalte rejseoplevelser, men blot en anekdote konstrueret udfra en fejlagtigt husket kinesisk udtale-fejl. - Og jeg vil straks holde op med at genfortælle den.

Hvem skabte fuglene?

2011-03-28T22:16:00.004+02:00

De sidste uger har jeg slået mine folder som sognemedhjælper-praktikant. Det er et skønt sted og det er rigtig hyggeligt at sludre med pensionister, babyer, småbørn og deres forældre (altså ikke pensionisternes), og blive tanket op med glæde og livsvisdom. Men det kræver så meget nærvær, at jeg er glad for også at kunne løse rent praktiske opgave - som at lave node-arkiv for organisten, rydde op i billedfiler og at klippe-klistre...

Noget af det første jeg blev spurgt om, var om jeg kunne lave nogle fugle til at have siddende på fingrene. Det mente jeg nu nok at jeg kunne. Men det tog godt nok flere dage at få ide-udviklet modellen så jeg selv var tilfreds.

Fuglene bruger vi til baby-salmesang når vi synger:

Tre små fugle
tre små fugle
tre små fugle
De sad på en gren

Vi synger også:

Hvem skabte fuglene
fuglene
fuglene
Ja hvem skabte fuglene?
Gud i Himmelen

Men der bruger vi heldigvis en anden fugl.

Den der ager med stude

2011-03-27T10:32:00.001+02:00

Efter 3 nætter i min nye seng vågner jeg overraskende tidligt, fyldt af en sær lykkefølelse, som jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har oplevet. Jeg bliver liggende i timevis og bare er, helt uden den trang til at lægge planer, der plejer at jage mig op og igang med dagen.

Jeg tvivler på at det er selve sengens skyld. Det er nok mere det at have et soveværelse. Det første i mere end 5 år, der er helt mit eget, og som ikke samtidig er stue eller børneværelse. - De næste nætter vil jeg flytte sengen rundt i værelset for at finde ud af hvor jeg sover allerbedst. For jeg tvivler på, at jeg vælger rigtigt i første hug ligesom Feng Shui formidleren Ranvita.

Og hvorfor har det så taget mig så længe, når værelset har stået tomt siden jul? Jo, min gamle seng var jo stand-in for sofa i stuen, så der skulle anskaffes enten en ny seng eller en sofa.

Da det er svært for mig at finde en sofa jeg kan lide, forærede mine forældre mig deres gamle. De har været rygere, så jeg brugte flere dage på at rense den, før jeg gav op.

Altså måtte jeg købe en seng. IKEA er det eneste sted jeg fandt, hvor senge ikke fødes med krav om en topmadras, men istedet med mulighed for en gammeldags rullemadras. Og jeg har intet behov for en topmadras, der kan skøjte rundt ovenpå madrassen. Nu tog min fornuftige hjerne en nærig pengepung med på råd istedet for kroppen, eller i det mindste en sælger, så jeg endte med at får leveret en seng der var helt forkert. Heldigvis giver IKEA søvngaranti, så med kroppen på råd, og mine forældres trailerhjælp blev den byttet til een der passer til mig.

Og hvorfor tager det mig så måneder, at få ordnet noget, der giver mig så meget glæde...

I halvandet år

2011-03-09T22:37:00.003+01:00

- havde jeg tiltagende ondt i håndled, og af og til i anklerne, lige indtil jeg opdagede at sukker fik det til at blive værre. Derefter var det ikke svært at forsøge at undgå det hvide af slagsen.

Af en eller anden grund talte 'Detox dit liv' til mig da jeg så den på biblioteket lige efter nytår. Og, jeg gik straks igang. For jeg ville rigtig gerne nå frem til selv at kunne afgøre om noget mad er godt eller skidt for mig, og generelt at føle mig mere frisk. Første skridt var at udelukke, ikke bare sukker, men også mælk og korn fra kosten.

Bogen har også betydet at jeg er begyndt at løbe 3 gange om ugen! Den første gang var et kvarters gåtur med 2 perioders løb af 1 minut indlagt. Turen varer gradvist lidt længere tid, og efterhånden løber/lunter jeg ubesværet det meste af tiden. Jeg, der ellers tidligere er kommet frem til at jeg ALDRIG kom til at løbe.

Jeg overraskes konstant over hvor godt de faser der beskrives i bogen passer med det jeg oplever. Det mest fantastiske er, at jeg er begyndt at kunne 'mærke mig selv', så beslutninger blive mange gange lettere at træffe. Jeg kan efterhånden mærke hvad der er rigtigt, istedet for at skulle igennem en tankerække så lang, hvor alle muligheder holdes op mod hinanden, for at finde ud af hvilken der vil være den smarteste, og stadig være i tvivl bagefter.

Bogen gør en del ud af at man ikke må 'prædike' detox. Men det er godt nok fristende, når man læser om een der har ondt.

En seng til Æsel

2011-02-13T17:50:00.001+01:00

I børnehaven har de haft et et bamseprojekt. Først blev der fundet en bamse - et Æsel fra Peter Plys, der er magen til men mindre end sovebamsen hos far. Så skulle der findes en passende kasse der kunne bruges til seng og soveudstyr dertil.

Eller det var i hvert fald hvad yngste ønskede sig at have med. Og jeg øjnede muligheden for at øve lidt frihåndquiltning på en madras dertil. En dyne og en pude var også hurtigt banket sammen ud af noget fra stofkasserne.

Da bamsen flyttede hjem igen var kassen blevet udsmykket med tapet efter yngstes ønske.

Det giver mig fornemmelsen af, at det havde været helt i orden med en meget mindre færdig seng, så der havde været mere at kreere henne i børnehaven.

Julegave..?

2011-02-12T17:33:00.015+01:00

Starten på spenceren var sej. For at undgå looket a'la de broderede karklude besluttede jeg at strikke den i 6 baner. Jeg fik den ambitiøse ide, at med 3 nøgler af fasset garnet kunne jeg tage indenfra of udefra hvert nøgle, stadig strikke på rundpind, og så skifte strikkeretning med fasset garnet ...

For at være sikker på at der ikke var kludder inde midt i nøglerne, krydsnøglede jeg fasset garnet i hånden. (Jeg havde fået øje på et krydsnøgleapperat i den garnbiks hvor jeg havde købt garnet, men kunne ikke få lov at bruge det.)

Derefter tog det ikke mange runder fat se at der ville gå helt umulig meget kluddermor i garnet.

Altså måtte jeg vinde et nøgle af gange op, finde midten, bryde garnet og lave to mindre garnnøgler af hvert.

Operationen lykkedes, til trods for at katten først skulle lære at det garn jeg nu bredte ud i hele stuen ikke var til at lege med. Efter helt roligt at have flyttet ham væk fra garnet en 5-6 gange, når han begyndte at lege med det, forstod han det. Og, det har ikke senere været nødvendigt at fjerne ham fra noget garn, end ikke det der bevæger sig når jeg strikker.

Selv om forstykket og bagstykket nu strikkes hver for sig, er det stadig nødvendigt med jævne mellemrum, at vikle de 4 nøgler ud fra hinanden.

Jeg troede at spenceren til yngste skulle have været en julegave. Det troede hun også, hun nægtede i hvert fald at være i nærheden når jeg strikkede. Så var det jo heldig at jeg havde tid til at udnytte det afstressende i at strikke når hun var i børnehave. - I hvert fald lige indtil det blev bestemt at jeg havde bedre ting at bruge tiden på.

Måske jeg nu skal strikke en ekstra bane mellem for og bagstykke, så der er en chance for at den kan bruges næste vinter også.

Hvilken karriere

2011-01-26T21:32:00.003+01:00

Måske er det et udslag af at entreen er blevet i orden..?

I dag fik jeg besked om et planlagt møde, hvor det sidste i forbindelse med en virksomhedspraktik skal aftales!

Det kunne være starten på en ny karriere. - Eller der kunne være andet og mere på vej...

Velkommen til

2011-01-24T21:57:00.014+01:00

Ifølge Feng Shui ligger min entre i feltet for karriere. Hvis man vil tiltrække nye karriere muligheder, eller blot er i tvivl om hvor man er på vej hen i livet, skulle det være godt at rydde op, rydde ud, forbedre og forskønne lige netop der.

Jeg kunne ikke længere bilde mig selv ind, at det lykkes at kamuflere et mindre kønt rød og gult ternet flisegulv med en stor måtte med blomstret kant - hvor nydelig måtten end måtte være.

Da gulvvask på ingen måde er i høj kurs, hed løsningen en væg-til-væg-måtte.

Der fulgte ikke en tæppemontor med den tæpperest jeg havde fundet til formålet, men da jeg endelig kom igang var det en oplevelse af rent FLOW. (Den tilstand af fordybelse, hvor man mister fornemmelsen for tid og sted) Altså et rigtig dejligt stykke praktisk arbejde.

Efter at jeg også fik skiftet den rødtonede pære der var endt derude ved en fejl, til een der faktisk kan lyse rummet op, er entreen blevet meget bedre.

Jeg glæder mig til at kunne byde indenfor gennem en indgang der føles helt ny.

Så mangler jeg kun at få ordnet ringklokken, der knapt ringer, og navneskiltet der blev sprunget væk sammen med min postkasse hen over nytår, før jeg bliver helt klar til også at byde nye karrieremuligheder velkommen. - De er derude, de har bare ikke fundet mig endnu.

Drømme tager form

2011-01-19T23:03:00.011+01:00

Jeg er rent bogstaveligt begyndt at drømme igen - rigtige drømme, som jeg kan huske. De har ellers brillieret ved deres fravær i årevis. Samtidig har mine dagdrømmerier om et soveværelse fået næring.
Yngste er flyttet helt ud af hendes gamle værelse/husets soveværelse, der siden julen har stået gabende tomt.

Udbuddet af sofaer er blevet tjekket - for hvad gavn gør et soveværelse lige, hvis sengen er optaget i stuen med at agere stand-in for en sofa.

Da udvalget umiddelbart ikke er imponerede, er mulighederne for en ny seng også blevet undersøgt. Og, med et helt soveværelse at møblere er det faktisk en mulighed at opgradere til en bredere seng...

Fordi gulv og væggene også er blevet bemærket gennem de sidste uger, hvor de har været afdækkede, gik turen i går forbi en tæppeforhandler, bare for at se hvad man kan få. Det er jo også entreen, hvor jeg længe har ønsket mig en væg-til-væg-måtte. En tæpperest der var oplagt til det formål var meget hurtigt fundet, og købt. Mens der slet ikke var noget der tilnærmelsesvis kunne friste til mit soveværelse.

For at kunne gå hjem og overveje lidt flere muligheder, kiggede jeg indenfor i endnu en butik. - Måske havde de et andet udvalg, eller også var der en sælger der forstod at tale til mig, et kvarter senere gik jeg i hvert fald derfra, med aftale om at få tæppe lagt på allerede i dag.

Så, inden sengetid havde jeg gjort rent og malet alle vægge - med en 5 cm pensel!

Og nu er rummet blevet rigtig flot:

I modsætning til resten af huset der bære præg af, at jeg i dag har haft mere interesse i at flytte lamper, rydde babysengetøj ud af garderobeskabet og planlægge hvordan jeg kommer videre, end i at holde hus.

Rettelse:

2011-01-01T21:30:00.006+01:00

Når nu hjemmemortil9 gør det vil jeg også turde; at ønske

et velsignet nytår

istedet for bare godt nytår.

Tanken har længe ligger og rumstret, så jeg endda har måttet undersøge hvad velsigne egentlig kan betyde, andet end at være noget uforståeligt og svært håndgribeligt der sker i kirken mens man står op..(?)

Ordbogen siger at det er at det er; at meddele guddommelig nåde. Hvis man skiller ordet ad, så er vel; godt eller gavn, og signe er i familie med at underskrive eller sætte sit mærke på!
Så for eksempel 'den signede dag' bliver 'dagen som man godt ved hvem tilhører', og velsignet kan forstås som 'at have gavn af at høre til...'

Og så forstår jeg, hvorfor det kræver mod af mig at bruge den hilsen. For, hvad nu hvis den der får hilsnen ikke har noget ønske om at det nye år skal tilhøre noget som helst, heller ikke selv om det måtte være godt eller gavnligt...
Her må mit mod altså række til alligevel at udtrykke ønsket.

Årets sidste ønske:

2010-12-31T12:54:00.005+01:00

må det nye år bringe lykke og gode stunder til alle.

Selve juleaftenen er forlængst vel overstået, også selv om den her blev fejret i to etaper med flere dage imellem. Og, om et øjeblik tager vi hul på et friskt nyt år.

- Men dermed er julen ikke slut endnu. Så, engle, stjerner, kugler, lys, glitter og grønt får lov at pynte og sprede glæde helt til julen slutter til helligtrekonger.

Nisserne derimod har udspillet deres rolle, så de bliver pakket ned i dag.

Drømme

2010-12-21T08:53:00.006+01:00

Efter et par måneder, uden meget tid at bruge som jeg har lyst til, fanger jeg mig selv sidde og drømme om et soveværelse. - og helt glemme julegaveindkøb, oprydning, og alt det andet det ville være fornuftigt at bruge tid på.

Men det er helt i orden, for begge børn er ude af huset, selv bilen er optaget andetsteds, så tiden er helt min egen.

Og det soveværelse er nu efter mere end 2 år godt på vej: Et rum i kældreren der var tætpakket med gammelt legetøj er blevet ryddet, ældste er blevet intalleret dernede, og vi er ved at indrette et nyt værelse til yngste på hans gamle værelse. (Forhåbentlig kommer vi helt på plads der inden juleaften) Så, endeligt bliver det værelse ledigt, som jeg vil indrette til mit soveværelse.

Så tiden er til at drømme - drømme om at drømme...

Less is more

2010-10-25T17:13:00.012+02:00

Efter at have abboneret på Missus- SmartyPants i knap 2 måneder, har jeg endelig fået renset ud i mit garderobeskab. Det er ellers den allerførste opgave. Man kan endda læse en vejledning til hvordan man kan gribe opgaven an, inden man abonnerer.

Nu glæder jeg mig til at opleve det lovede resultat, at have mindre i skabet, men mere tøj at tage på. Selv om den forudsigelse, må være langt lettere at leve op til, hvis man fra starten af har så proppet en garderobe, at man kan gøre opdagelser undervejs.

- Det kunne jeg ikke!

Frem og tilbage er lige langt

2010-10-25T12:14:00.005+02:00

Hvis jeg på forhånd havde overvejet, at farveskiftene i Fasset garnet ville blive meget kortere af at strikke over 240 masker - i stedet for de knap 30, jeg brugte til den flotte strikke prøve, havde jeg nok valgt at have gang i flere nøgler garn på samme tid.

Nu overvejer jeg om det anderledes udseende - sådan i retning af de broderede karklude vi producerede da jeg gik i børnehave - er godt nok til en pigekjole..? Og hvor mange baner kjolen egentlig skal strikkes i?

Ældstes fødselsdagsgave

2010-10-23T12:51:00.010+02:00

- eller en af dem var et par hjemmestrikkede sokker.

Jeg er stolt over at det lykkedes mig, at lave striber i rib, uden de karakteristiske prikker på hver sin side af overgangene, og uden tydelige hak hvor der er skiftet farve.

Jeg valgte at lave ikke mindre end 10 grønne striber, men kan efterfølgende høre, at grøn hæl og tå havde været et bedre valg. - Måske næste gang...

Det var svært at finde tid til at strikke på sokkerne. Heldigvis fandt han på at tage væk en hel weekend. Derefter kunne sokkerne gøres færdige i løbet af en enkelt sen aften/nattetime.

Når det trak for meget at få strikket på strømperne, og ældste var i stuen, kastede jeg mig over at regne på og slå op til yngstes spencer. At tælle højt mens jeg (flere gange) slog 260 masker op, slog flere fluer med et smæk. Ældste kunne høre at jeg nu ikke var lydhør overfor en eller anden spændende udredning, jeg blev ikke afbrudt og yngste var rigtig godt underholdt. Nu slider hun med at lære sig at tælle..!

Stilskifte

2010-10-12T19:16:00.003+02:00

Efter et besøg ved en veninde reserverede jeg straks den bog på biblioteket hun havde været optaget af. En bog om hvordan man kan blive velhavende, hvis man kan ændre sin tankegang. - Meget spændende læsning. En af ideerne er at hvis man føler sig rig, og opfører sig tilsvarende, så vil værdierne komme til en..?

Så da jeg tog til Thrysøes Green Gate weekend besluttede jeg mig derfor for ikke at opføre mig fuldstændigt fornuftig, men istedet at købe mig lidt luksus. Jeg udvalgte:
- et æggebæger i et nyt og yndigt mønster, selv om de 3 vi har, plejer at række.
- et sæt lyserøde knapper, som jeg endnu ingen planer har for.

På vej ud til bilen blev jeg indhentet af indehaveren der rakte to gaver frem mod mig, som jeg skulle vælge mellem.

Jeg valgte at gå hjem med te og lækkerier, altså endnu mere luksus end jeg selv havde brugt penge på.

Måske er der noget om det.

Beslutninger

2010-10-10T09:55:00.001+02:00

Ældste ønsker sig hvidt med grønne striber. Det er på vej.

Jeg skal nu afgøre, om der skal laves endnu en stribe grønt? Og, om bredden og afstanden mellem striberne er fin.

Da det bliver til en fødselsdagsgave kan han ikke spørges til råds...

Petite BH?

2010-10-10T07:49:00.003+02:00

Endnu en gang har jeg købt en bh, der efter ganske kort tid ikke længere kan det den er købt til.

Nu har den ligget i en rodebunke midt i stuen et stykke tid, hvor jeg har brudt mit hoved med hvad bh'erne fejler...

Eftersom der er indbygget en justeringsmekanisme i skulder-stropperne, har den nok en funktion, og når jeg altid skal spænde stropperne helt ind allerede fra starten, er det nok stropperne der hurtigt giver sig en smule, og derved bliver for lange.

Fire ultrakorte zigzag sømme senere fungerer bh'en igen upåklageligt.

Gad vide om det er en service man kan få butikken til at yde, ligesom dem der uden ekstra betaling tage bukser ind i taljen..?

Babycables and big ones too

2010-10-09T16:20:00.005+02:00

Løsningen på, hvordan man hæfter enden efter at have lukket noget rundstrikket af, fandt jeg som en afsluttende kommentar i en video, der handler om at lave en superflexibel aflukning:

Med den viden kunne jeg hæfte de tre ender på Babycables uden at få uklædelige hop mellem starten og slutningen af den sidste omgang.

Nu har jeg, efter 2 år, endelig min nye trøje. Den er dejlig at have på, og den er blevet promeneret. Jeg måtte jo finde hjælp til at tage det billede Lise efterspørger.

Kortvarigt var jeg fristet til at lave endnu en, for jeg kan få øje på mange småfejl i den, som kunne rettes i en ny. Heldigvis vejer den tilpas meget til at det ikke er en mulighed i det samme garn.

Krammehjerte

2010-10-09T12:19:00.008+02:00

Med yngste i nærheden, er det ikke let at bruge symaskinen uden indblanding. Og da hun har masser af ideer som jeg let kan inspireres af, er det blevet til endnu en dukke/bamse/krammedyr.

Denne gang er det yngste der har designet og trykket på fodpedalen hele vejen igennem.

Glæde

2010-09-27T19:37:00.010+02:00

Det er rigtigt nok, man får energi af at gøre noget helt for sin egen fornøjelses skyld.

Efter at have brugt weekenden på at køre til den anden ende af landet, strikke, spise og snakke i det skønneste selskab, for derefter at køre tilbage igen, var jeg helt flad søndag aften, og fik ikke monteret den ’baby cables and big ones too’ jeg endelig havde fået strikket færdig.

I dag greb jeg mig selv i at lave bagte æbler, ikke fordi jeg skulle eller burde, eller andre ville sætte pris på det, men udelukkende fordi jeg selv havde lysten og energien til at gøre det.

Samtidig er jeg sådan helt igennem glad.

Og nu varer det ikke længe før jeg har mig en ny trøje.

På vej ud af døren

2010-09-24T11:51:00.005+02:00

Man kunne forvente at det med ugentlig rådgivning om tøj og stil ville blive lettere at pakke tøjet til en weekend. (Webstriks årlige festival)
Men, efter at have brugt formiddagen på at prøve en masse forskelligt tøj må jeg erkende at sådan hænger det ikke sammen. Det er ikke længere nok at tøjet er rent, har den rigtige størrelse og passer sammen i stil og farve. Nu er der også proportioner at tage hensyn til.

Meget besværligt og helt umuligt at se bort fra nu man har lært at se det.

Symaskine i sving

2010-09-17T21:54:00.003+02:00

For 3 år siden noterede jeg mig, at der måtte en stoppekurv til, til alle de småreparationer der hobede sig op overalt. For eksempel lå der en ny trøje henslængt på en hylde, i forventning om at jeg ville gøre noget ved den pallietdekorationen der med det samme var begyndt at falde af den.

Måske var tanken at hvis jeg havde sådan en kurv, ville jeg have lettere ved at gribe, og ordne en enkelt ting af og til.

Siden har jeg fået mig en stoppekurv - endda en fuldstændig stopfyldt een, for jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at gøre noget ved det der var i den. Ikke før nu.

Jeg har kørt symaskine de sidste par dage. Samtidig har jeg ryddet lidt op i stoppekurven, så den nu kun ser fyldt ud. Faktisk fandt jeg også lidt energi, der havde forputtet sig deri.

Det er blevet til at lægge endnu et par bukser ind i taljen - ikke at de lå i stoppekurven. Men nej hvor det gør en stor forskel på hvor behagelige de er at have på, så de burde have ligget deri, istedet for at blive brugt i månedsvis trods den dårlige pasform.

Det overskydende stykke stof fra en dug jeg syede for 6 år siden, er sømmet til endnu en dug.

To 4 år gamle toppe, har fået deres alt for lange stropper kortet af.

En 3 år gammel t-skirt har fået kortet dens for lange ærmer.

Et par bukser der gik op i en syning for mere end 2 år siden, er blevet syet sammen igen.

Og så har jeg leget med at sy nogle stofstumper sammen og klippe dem fra hinanden igen, om og om igen, sådan à la patchwork. Undervejs blev også den nye quilte-trykfod afprøvet til lidt frihåndsquiltning. I kombination med de afkortede stropstumper blev stoffet tryllet om til en lille babuska-lignende dukke.

Yngste ville også gerne sy noget, hvorfor vi overfaldt nogle afklippede bukseben, og fik dem overbroderet med forskellige sømme. Jeg forestillede mig at det kunne blive til en lille blød pude, og var villig til at skubbe sengetiden, så den sidste søm kunne nåes. Men, yngstes tanke var at det skulle blive til en taske, og så var vi meget længere fra at være færdige, altså måtte projektet skrinlægges en nats tid - selv om det mildt sagt var upopulært.

Efter en nat og lidt mere nørklen frembragte vi en lille taske, der stolt blev taget med til dagens musikskoletime.

Gad vide om det var det der havde været planen fra starten af, for der blev den brugt som erstatning for den lomme der var bud efter flere gange, og som mangler når man er klædt i kjole og strømpebukser. Et behov jeg slet ikke kendte til, eftersom jeg ikke var med til den første muskiskoletime i sidste uge.

Halssmykker

2010-09-14T22:21:00.015+02:00

Det er helt fantastisk, at jeg har vundet i Tinas GiveAway.

Det var næsten ikke med tanke på at der var noget at vinde, at jeg gav hende ideen til kaffeis. Men mest fordi hun meget bedre kan tåle den end jeg kunne. Den gav mig en del mere på sidebenene, det halve år hvor jeg havde fået for vane at lave en liter is om til kaffeis, og så dele den med mig selv, hvis nu der var en god film på programmet eller hvis jeg skulle studere hele aftenen væk.

Men jeg vandt! Og tilmed det jeg allerhelst ville vinde: Et flot halssmykke efter eget valg blandt tre rigtig flotte, lavet af Pauaskaller.

Tina skrev til mig at: ”Paua er en slags østers der lever i New Zealand. Det mærkelige ved dem at de kun har EN skal... og ikke to der kan åbne og lukke, som de danske. Med undersiden, den åbne side, suger de sig fast til sten osv :) De er ultra smukke.”

Og det må jeg jo give hende ret i. Det hun har lavet med dem, understreger så deres skønhed.

Efter lang tids votering er jeg kommet frem til at jeg bedst kan lide den første, mørkere og mest firkantede! - Hvor er jeg glad for at hun holdt op med at ryge for 4 år siden, det er nemlig anledningen til at hun holder GiveAway’en. Tak Tina.

Når den kommer med posten, bliver det pludselig en større opgave at vælge hvilket halssmykke jeg skal tage på. Mine forældre har nemlig lige givet mig en halskæde (i anledning af phd’en). Jeg var selv med ude at vælge den, så den kunne blive lige som jeg gerne ville have det. I oxyderet sølv og bronsit var det ikke lige den, der lyser een i øjnene hos en guldsmed, så det tog lang tid og lidt hjælp at opdagede den. Den har ligget om min hals lige siden, for jeg er så rigtig meget glad for den. - Men nu får den konkurrence.

Hvide trøjer

2010-09-11T17:46:00.005+02:00

Det vælter ind med genbrugstøj til Yngste. Hendes behov for tøj er til fulde dækket. At tøjet er brugt, ses tydeligst på den grå kant nederst på hvide trøjeærmer.

Men mine ærmer er jo altid for lange, og mon ikke det blev nedarvet..?

I hvert fald fik jeg motioneret den tvil-lingenål, jeg har haft liggende ubrugt i årevis, og lavet en hvid trøje med hvide 3/4 ærmer.

Når jeg igen har et pigebarn i huset, vil det vise sig om ærmelængden og den nye, knap så elastiske søm kan fungere.

- I øvrigt er Ældste definitivt vokset fra de bukser jeg syede til ham i efteråret, og som næsten ikke blev brugt. Så hvis der er nogen der har et ca. 150 cm højt barn, der har svært ved at finde bukser der er smalle nok, så sender jeg hellere end gerne et par bukser afsted. Det ville glæde mig, om de blev slidt en anelse mere.

Energien

2010-09-11T08:50:00.000+02:00

Hvor kommer den fra?
Når man altid har haft rigeligt, hvor skal man så lede hvis den en dag slipper op?

Er det ved at drikke te med veninder - og hvad hvis de ikke har tid?
Er det ved at trille en tur uden at skulle nå nogen steder hen?
Er det ved at komme til bunds i en af livets mange bunker - og hvad hvis de er større end man kan overkomme?
Er det ved at bevæge sig ud i naturen?
Er det ved at have ro til at formulere sig i tanker, tale eller på skrift?
eller
Er det ved at gøre noget for ens fornøjelses skyld?

FlyLady skrev idag "Vi har en kilde med energi inden i os, der bare venter på at komme ud hvor den kan gøre gavn. Men det kan den kun, hvis vi kan slippe det rod der fylder vores hoveder, hjem og tid.

Noget tyder på at de alle virker - når man tager sig tiden.

YAZ he can!

2010-09-10T18:07:00.003+02:00

Endnu en gave til mig selv efter PhD'en var en klipning, hvor jeg ville give en talentfuld frisør med et godt ry, frie hænder.
Efter lidt surfen fandt jeg frem til YAZ i Århus, der har kunder der rejser helt fra fyn for at blive klippet af ham. Ved at studerer de før og efter billeder han havde på sin hjemmeside (den er blevet lavet om siden jeg fandt den, og jeg kan ikke længere finde billederne) begyndte jeg at forestille mig hvordan jeg ville gå derfra med en helt ny og meget mere klædelig frisure. Og, da jeg bestilte tid forklarede han, hvordan jeg skulle behandle håret, eller rettere lade være, hele to dage inden..! For mig et meget tillidsvækkende udtryk for viden om sit håndværk. Så, grundlaget for at radikal ændring var i hvert fald iorden.

Men da dagen kom ville han kun give mig en YAZklipning(?), for i mit lange hår var der rigtig mange kortere hårstrå, både nogle yngre der aldrig var blevet klippet, og nogle knækkede der trængte gevaldigt. - Jeg har spurgt flere frisører til muligheden for at få studset de kortere hårstå, men har hver gang fået forklaret at det ikke kan lade sig gøre med mindre jeg ville have en korthårsfrisure. - MEN, denne her frisør har altså udviklet en speciel klippeteknik; en YAZklipning, så han kan!

Selv om jeg altså ikke fik en ny frisure, gik jeg derfra med følelsen af helt nyt hår. Mit naturlige fald kan nu igen trylles om til rigtige krøller, ligesom da det lange hår var helt 'ny-gro-et', og jeg kan holde ud, at håret ikke altid bliver sat op.

Pasform perfektion

2010-09-09T21:31:00.004+02:00

Jeg har længe gået med bukser der ikke rigtigt passer, for det er nærmest umuligt at opdrive bukser der er syet til den klassiske timeglas figur - den er nok temmelig passé.

I foråret købte jeg et par bukser, selv om de var for vide i taljen, og gjorde noget for mig helt vildt - bad butikken om at lægge dem ind, så de kom til at passe. Og, ved at se på de bukser gik det op for mig hvor nem og ukompliceret en operation det i grunden er.

Ideen om at gå gennem bunken af bukser, og rette op på pasformen skulle først modnes, men idag fik jeg endelig lagt et par bukser ind. Det tog 5 minutter, hvorefter bukserne kandiderer til at blive mine nye yndlings.

Den væsentligste grund til at jeg fik mig taget sammen til at gøre noget, er nok mit nye medlemsskab af MissusSmartyPants (een af de gaver jeg har givet mig selv, for at fejre min nye titel). Her har jeg fået min egen virtuelle mode stylist, der ugentligt hjælper med at sætte fokus på, hvad der passer til min skikkelse og tidens mode.

Mode-delen er jeg nu slet ikke nået til at kunne bruge endnu. Men det kommer nok, med de baby-steps som FlyLady, der introducerede mig for MissusSmartyPants, prædiker.

Der er forskel på planter

2010-09-06T14:08:00.002+02:00

Jeg kender et 'kendispar' - hvis det altså er det man bliver af utallige gange at have været i fjernsynet og i ugeblade med kreative jobs og et anderledes familieliv.
De fik hjælp til at få et par tvillinger på samme tid som jeg fik yngste. - Jeg har altid opfattet de to børn som et par planteskole planter, ikke mindst da de blev efterfulgt af et lille selvsået ukrudt.

Jeg håber at hverken forældre eller børn bliver stødt over sammenligningen, for jeg kan ikke lade være med at omtale børnene sådan. Særligt fordi det lille ukrudt har vundet mit hjerte. En skøn lille pige der gladeligt fandt sig tilrette i de arme der var tilgængelige, på et tidspunkt hvor jeg var knust over ikke at have min yngste hos mig altid.

Nye tider

2010-09-03T15:10:00.002+02:00

Jeg har vist vænnet mig til at tiden er helt min egen - sådan bortset fra lidt jobsøgning. Hvis vejret ellers havde været til det, kunne jeg havde nyd livet på terrassen under den parasol jeg fik i afskedsgave fra arbejdet.

Inspireret af Bonderøven og begrænsede indtægter lægges der planer: Når nu der snart er blevet ryddet op i bunkerne og i kælderen, så skal meget mere laves selv, der skal dyrkes grøntsager i haven, og ...

Hvis det altså når at blive til noget, for bortset fra de afslag, som jobsøgningen uværgeligt kaster af sig, og som jeg havde forberedt mig på ville komme, er der til min store overraskelse allerede kommet bud om en jobsamtale. Og det var ikke en del af mine planer - i det mindste ikke så hurtigt.

Endelig

2010-08-13T10:56:00.003+02:00

- fri fra arbejde. Det har taget noget tid, sådan rigtigt at indse det, men nu er det, efter 2 uger, endelig slået igennem: - Skuldrene er flyttet ned hvor de opringeligt kommer fra - Den konstante dårlige samvittighed over at være bagud med noget er forsvundet - Jeg kan slappe af!

Det var vel i grunden dér det er meningen man skal nå til, ved at holde sommerferie... Allerhelst til også at glæde sig til at komme igang igen.

Og, med tiden kommer jeg vel også dertil, selv om det lader vente på sig.

Sidste chance

2010-07-21T22:57:00.008+02:00

Yngste har fået en cykel i fødselsdagsgave, men vi er slet ikke vel-forsynede med underlag der egner sig til at cykle på for en begynder, i hvert fald ikke indenfor nå-afstand af en uledsaget og utrænet 4-årig. Så, cyklen er ikke blevet motineret så meget som man kunne ønske.

En dag fik en pludselig indskydelse os alligevel til at drage ud på hjul. Turen gik, den meget korte vej ud af byen, til en stor broget lupinmark, hvor vi høstede ikke så få. Nu er bagagebærer ikke designet til den slags bagage, så belejligt nok, var ældste taget afsted på rulleskøjter, og fik derfor æren af at bære hjemad.

Lupiner er nu flotte, og det er rart at have forsyninger så tæt på.

Dagen efter skulle yngste ikke tidligt i børnehave, så flokken var allerede taget afsted på tur da vi kom. Ifølge beskeden på opslagstavlen kunne vi finde dem netop på den lupinmark vi havde været på dagen før.

Altså afsted igen, med en klar forventning om hvad man der kan se. Men der var bestemt noget nyt at se på: Masser af stor maskiner, der blandt andet var igang med at skrælle muldlaget af, så der kan bygges - en ny børnehave.

Kommer der mon til at gro lupiner i børnehaven..?

Det er sket igen

2010-07-18T10:58:00.009+02:00

- jeg har fået tid foræret.

Begge børn er hos deres fædre, så i morges stod jeg op, tog på arbejde, undrede mig over antallet af frie pladser på parkerings-pladsen der lidt i 8 og over at alarmen var sat til, men tænkte at begge dele nok skyldtes ferietiden. Først, mens jeg kæmpede med at få døren til at låse op (der er dårlig forbindelse mellem betjeningspanelet og selve låsen), kom jeg i tanke om, at eftersom det er den 18. idag, så er det kun søndag! Og, så kørte jeg alligevel hjem igen.

Idag kan jeg derfor dårligt undskylde mig med ikke at have tid, det er netop det jeg har fået. For eksempel til at gøre noget i haven, til at få arbejdet igennem, så jeg måske kan blive færdig til når min ansættelse udløber lige om lidt, eller til at lægge planer for al den tid jeg forhåbentlig får, når jeg lige om lidt, endelig skal holde ferie, og derefter ikke skal bruge tiden på at arbejde, men 'kun' på at skaffe mig et.

I dag vil jeg også bestille den quiltetrykfod jeg mangler for at kunne lave mit stof fra 'sy dit eget stof'-kurset færdig. Min mor har nemlig vist mig hvor flot hendes er blevet af at blive quiltet.

Jeg glæder mig til at forsøge. Det jeg statede på på kurset ligger alligevel bare og venter på at jeg går igang.

2010-07-06T22:07:00.000+02:00

På vej ud af døren for at tage på sommerferie citerede ældste et morsomt lille stykke visdom fra en animationsfilm:

Yesterday is history
Tomorrow is mystery
But today is a gift
That's why it's called the present

Jeg må vist indse, at man faktisk kan få noget ud af at se de film.

Tøj i varmen

2010-07-03T15:50:00.009+02:00

Nu har jeg i måneder sukket efter varme, men idag klager jeg ikke, Det er blevet varmt nok!

Mine valmuer mærker det også. I morges fik jeg øje på de yndigste lilla skørter, der pyntede vældigt op ad dyngen med kompost og afklippede grene. Men da jeg endelig tog kameraet og gik ud for at forevige det flotte syn, havde valmuerne allerede smidt tøjet.

Selv har jeg stadig tøj på, for jeg har fundet en plet med skygge på forsiden af huset, under den pil der stadig kaster skygge trods den dødsdom den fik i går.

Ælt, ælt længe

2010-06-30T23:04:00.001+02:00

Der var engang, hvor jeg bagte brød, om ikke dagligt, så så ofte at det aldrig var nødvendigt at købe. Men siden da er mine evner udi brødbagning rustet. Så den bog jeg fik i gave for en måned siden faldt på et tørt sted.

Bare at have 'Meyers Bageri' i huset, har fået mig til at bage brød et par gange. Og efter at have kigget i den og læst den første bid har jeg fået så meget viden på plads - igen, at jeg ved hvordan jeg kan komme til at bage brød som inden jeg opgav at bage alt brødet. For eksempel:

Skal mel bruge tid for at absorbere væske. At ælte mere mel i dejen til sidst, ødelægger mere end det gavner.
Æltes brød for at udvikle det gluten-netværk der skal holde på luftboblerne og gøre brødet luftigt. Det kan både ses og mærkes når dejen er æltet nok.
Bliver dej fastere af at blive æltet.

Kort fortalt, hvis jeg ælter mere bliver brødet bedre!

Som altid når man læser om at bage brød, kommer det til at handle om surdeje. Jeg har før prøvet, og opgivet. Men ifølge Meyer kan en surdej også være vandtynd, ikke nødvendigvis sur, og anvendes - ikke fortrinsvist til at få brødet til at hæve - men primært for at udvikle mere smag i brødet og til at lette optagelsen af næringstoffer fra brødet.

Så jeg forsøger mig igen med en surdej, eller rettere en biga, der nu står og udvikler sig.

Sukker

2010-06-21T17:58:00.001+02:00

Jeg har længe prøvet at undgå at spise sukker, men når man har noget sødt i huset, eller bliver budt og i grunden kan li' det, er det lidt svært helt at undgå.

I forgårs var derfor den første dag hvor jeg slet ikke spiste noget sukker. Først i går aftes blev jeg lækkesulten, og fordi det da havde holdt det så længe, tog jeg et stykke rugbrød istedet for noget lækkert og sukkerholdigt.

Og Hurra! Idag er mine hænder og fingre for første gang i meget lang tid blevet helt fri for den murrende fornemmelse jeg ellers havde vænnet til bare var der. Godt nok ikke lige med det første, de skulle først bevæges igennem lige som man gør med muskler der er ømme af mælkesyre.

Jeg tror det bliver lettere, at holde sig helt fra sukker fremover.

Min Bedstemor holdt iøvrigt på, at sukker er det rene gift.

3

2010-06-20T10:29:00.003+02:00

Tænk at have fødselsdag, helt uden at nogen tager sig af det.

Fordi jeg helt glemte den og bagefter ikke lige havde tid til at gøre noget, er den skæbne overgået bloggen. Ingen fejring, ingen blomster, ingen gaver. Og, for 12 dage siden var det alt sammen til og for mig.
Så nu vil jeg forsøge at fejre det 3. år.

Dette tredje år, har båret præg af at jeg ikke har genvundet min tidligere aktivitet i blog-land. For eksempel har jeg kun skrevet her 52 gange, og har bestemt heller ikke været flittig til at lægge kommentarer hos andre. -jeg mistænker Google-reader for at have en del af skylden, fordi man ikke behøver besøge selve bloggene, for at følge med. Det kræver derfor et ekstra klik og lidt ventetid at lægge den kommentar man lige har tænkt - lige netop længe nok til at jeg flere gange har nået til at tænke, at den kommentar jeg ville skrive vist alligevel ikke fortjente at blive set på skrift.

Men trods den lavere kommentar aktivitet har jeg alligevel været så heldig at få armbånd fra Miri, netop fordi jeg lagde en hilsen hos hende. Linda har også sendt mig en bog jeg efterlyste mod at jeg overraskede hende med noget. Den overraskelse skylder jeg stadig, for jeg savne ideer til hvad det kan være.

Det blev også året hvor jeg endelig forsvarede den PhD, jeg oprindelig ville have gjort færdig inden jeg oprettede bloggen. - Altså mindst 3 år forsinket. Kun et år forsinket fik yngste også officelt adresse her, og der er kommet ro over hvordan fremtiden ser ud.

Tante Lilla har syet bukser og strikket sokker, og næret af drømmen om at strikke meget mere, indrettet en hyggelig strikkekrog og købt garn hos Holst, hvorefter det kun er blevet til til strikke-prøver. Hun har igen deltaget i Strikkefestivallen, denne gang som dagsgæst. Derudover er det blevet til at repareret lidt forskelligt - heriblandt sofaens patchworktæppe indtil flere gange, og hun har prøvet kræfter med selv at sy stof. Tante Grøn har kæmpet en sej kamp mod mælkebøtter, plukket jordbær, og har også repareret flere småting og bygget en reol. Og, tante Brun har måtte erkende at hun ikke længere har noget der tilnærmelsesvis ligner en lille baby-pige i huset.

Tanternes planer for det næste år ligner meget dem fra for 2 år siden:
Tante Lilla vil strikke babycables og livstykke-trøjen færdige, og selv holde et strik-in. Tante Grøn, skal finde ud af at overkomme større dele af haven uden andres hjælp. Og, tante Brun har stadig planer om at gøre madvanerne sundere og genoptage den daglige brødbagning. Og fordi bogen 'Meyers bageri' er kommet indenfor døren, er chancen der for at den del vil lykkes.

Festlige fester

2010-06-06T14:22:00.001+02:00

Der er ikke flere større arrangementer i kalenderen - de er ellers kommet som perler på en snor på det sidste. Det burde altså være muligt at få hvilet, og stresset af, men jeg er stadig høj af adrenalin og kan hverken finde ro, eller samle mig om at planlægge aftenens menu - der til en afveksling kunne stå på andet end hvad man lige i sidste øjeblik kan fremtrylle af det der findes i huset.

Istedet har jeg kigget i det eneste blad jeg har liggende - idényt fra april - og lavet en liste så lang over hvad jeg kunne tænke mig at gå i gang med. Man skal jo nødig risikere at kede sig.

Nu hvor ældste er blevet konfirmeret; festen er arrangeret, gaven købt og givet, sangen skrevet og festen holdt, og (de fleste) takkekort er skrevet og sendt.

Eftergildet er også holdt, tilmed kun en weekend og en dag efter at jeg havde forsvaret min PhD (endnu en festdag), hvilket er en fuldstændig overambitiøs planlægning. Men, hvorfra skulle jeg vide, at det er helt normalt at være udkørt i op til en uge bagefter - når nu ingen havde fortalt mig det på forhånd. Jeg kunne bare forudse at jeg måtte have tid nok at gøre med, når jeg ikke længere skulle forberede forsvaret.

I samme periode er det også blevet til 80'er sommerfest på arbejdet, 2 andre konfirmationsfester og deltagelse i Danske Kirkedage, hvor den stod på både bibelhistorier fortalt af Sigurd, og gudstjeneste med Tante Andante. Og for kun et par timer siden kom jeg hjem fra et vennepars sommerfest, der var henlagt til en ø, så der ikke var noget alternativ til at blive og overnatte - hvis man ville være med til festen. Det var en skøn fest, med en snert af sommerferie-fornemmelse.

Men, nu er det helt OK at skulle vænne sig til almindelige hverdage igen.

Ubevidst/Underbevidst..?

2010-05-26T23:16:00.008+02:00

Jeg satte mig til computeren, og havde på forhånd en fornemmelse af at der var noget jeg skulle..? - Noget der ikke var at forberede mig til mit PhD forsvar.

Jeg læste mails - og et par blogs, før jeg opdagede at der skete noget på en rejseblog jeg fornylig lagde et link til i Google Reader. (Jeg har fået grønt lys for offentliggørelsen)

Min veninde gennem 11 år, og hendes familie, der tæller mit fadderbarn, ældstes bedste ven gennem 6 år, yngstes bedste veninde og sælgeren af min kolonihave, tog afsted i dag.
Jeg vidste det egentlig godt, og alligevel nåede jeg ikke at få dem ønsket god tur - i hvert fald ikke inden de rejset afsted. Heldigvis har de sørget for at der er hul igennem undervejs.

Endelig færdig

2010-05-23T21:30:00.011+02:00

Desværre ikke med noget mere ophidsende end at få stukket hele græsplænen for alle de mækebøtter der har sat blomst i år.

Jeg tror på at det virker, for min mor har altid brugt den fremgangsmåde til at udrydde mælkebøtter - og jeg kan ikke huske nogensinde at have set mere end en enkelt mælkebøtte ad gangen i mine forældres have.

Med tiden bliver det sikkert mere overkommerligt end i år, hvor jeg ikke længere har tal på de spande jeg har fyldt med mælkebøtte-planter. Og, hvor jeg har fået mig en plet hård hud i den hånd der førte kniven.

Det første år jeg havde haven, fik alt lov at gro vildt og uhæmmet indtil efter mælkebøtterne var afblomstret - og dermed også havde kastet frø i mængder i det høje græs, der holdt på dem, så jeg selv kunne få glæde af alle de nye planter.

Sidste år forsøgte jeg at komme igennem opgaven på samme måde, men opgav på halvvejen og lod håndskubberen tage sig af de sidste.

I år var det helt tydeligt hvor jeg kom til. I den ene halvdel var der mange mælkebøtter, i den anden stod de så tæt, at det overrasker mig, at der nu kan ses græs dér, istedet for pletter med bar jord.

Den sidste tid

2010-05-15T17:49:00.007+02:00

- har været hektisk. Så først idag fik jeg tid til at åbne den pakke der var kommet med posten igår.

Afsenderadresssen fortalte mig hvad jeg kunne forvente at finde indeni. Og det holdt stik!
Endelig har jeg mit eget eksemplar af designstrik.

Tak Linda. Nu må jeg så udtænke en overraskelse til gengæld...

'Sy selv dit stof'-kurset

2010-04-24T19:52:00.009+02:00

Det var sjovt og svært at sy stof.

Svært, fordi jeg manglede den rigtige trykfod til symaskinen. Men jeg fik 2 begyndelser til stof med mig hjem.

Et lille stykke der nok kan blive et postkort eller et bogmærke, og et større, som jeg har tænkt, at jeg vil sy mig en taske af.

Det er mærkeligt hvor uinteresseret man bliver i at snakke når man koncentrerer sig ved maskinen. Der var cirka 15 kvinder i eet rum, næsten uden at der blev snakket. Det er meget anderledes end når man strikker, hvor der på en helt anden måde er plads til at gøre noget samtidigt.
Men hvis det ikke var snak der fyldte rummet, var det bestemt fyldt af stof. Der var utallige bunker stof der fra tid til anden blev rodet igennem for at finde netop det stykke stof der ville gøre kompositionen bedre.

Huse var et tema der gik igen. Måske fordi Inge der skulle have undervist laver en del billeder med huse på.

Men der blev også lavet farvekompositioner - der er blevet quiltet sådan som mit også skal blive det, når jeg får fat i en quiltetrykfod.

Nyt stof

2010-04-24T08:46:00.010+02:00

I dag tager jeg på kurset 'Sy dit eget stof'. Min mor havde planer om at tage på det - selv om det blev holdt på min fødselsdag. Jeg syntes det lød spændende, så da jeg netop ikke har nogen børn hjemme idag, fik jeg lov at tage med.
Inge, der skulle have holdt kurset, blev syg, og kurset aflyst... - indtil nogle tidligere kursister tilbød at holde det istedet.

Nu må jeg se om jeg får lavet noget stof, hvordan det kommer til at se ud, og hvad det mon kan bruges til.

Punktum, punktum, komma, streg

2010-04-16T21:27:00.010+02:00

Det er helt særligt at se ens barn tegne den første tegning af et menneske.

Om det så er den første yngste tegner, eller blot den første jeg ser, er i virkeligheden helt uden betydning. - Ham her, der enten forestiller hendes bror eller en kammerat, har en rygsæk med - en rygsæk med en lomme...

Og netop fordi billedet måske var af broderen, overlevede det ikke længe. Dog lige længe nok til at blive foreviget.