26 september 2009

Gæt en bygning

I går sendte jeg ældste afsted på weekend, og hørte mig selv sige en sætning jeg aldrig havde forestillet mig at skulle sige;

"Og ønsk nu Far rigtig hjertelig tillykke med brylluppet."

Ældste er blevet udstyret med:
- Nyt tøj. De bukser jeg syede til ham (Han ville sikkert spare dem til idag, for de har endnu ikke været ibrug), en skjorte der virkelig blev købt i sidste øjeblik, og en T-shirt med teksten "love can be the light for the next generation" - Han eget valg, og meget passende til et bryllup.

- Et telegram som han selv har udbygget med en folde-ud-model af der hvor brylluppet skal stå. Han bad mig skrive i telegrammet, både på dansk og engelsk, for kæresten/bruden er englænder, og sætte alle navnene på. Ikke bare hans, men også mit, søsterens og hans bedsteforældres skulle stå der.

Intet holder evigt

-Heller ikke det patchworktæppe min mor har foræret mig.



Hun syede det til mig, jeg vidste det bare ikke. Undervejs blev jeg tilmed spurgt til råds om hvad der ville blive pænt. Men derfra og til at forestille mig, at jeg en dag ville få det var der langt, måske fordi jeg længe slet ikke havde pladsen til sådan et tæppe. Men det fik jeg, og nu bruger jeg det på 'sofaen', hvor det bliver slidt...

Så lige nu ligge det og venter på at jeg skal finde tid til at sy de stoflapper på som skal erstatte de stofstykker der har vist sig at være for skrøbelige. To i silke og et i batist holdt ikke i længden. Da hver entelt stykke stof er brugt højst 3 gange i hele tæppet er det en overkommelig opgave - hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at gå i gang.

13 september 2009

Opgaveløs og mættet

Sikke en dag! Den er efter ældstes ønske blevet tilbragt i Legoland.
Da yngste blev hentet af faderen her til morgen, blev der hele to ledige pladser i bilen. (Den har kun 2 pladser på bagsædet.) Det var i løbet af ugen lykkedes ældste at overtale en af kammeraterne til at tage med. Det lød faktisk som om, dem der takkede nej tak var noget utilfredse med deres forældres valg af planer for dagen.

Jeg var så af sted med 2 drenge der kunne fornøje sig selv og intet behov havde for at følges rundt med andre end hinanden. Jeg tilbragte derfor meget af dagen med at slentre rundt i parken eller sidde på en bænk og småblunde i solen. Jeg blev klar over, at der overhovedet ikke findes noget nyt eller spændende for mig at se på noget sted i hele parken. Jeg har helt sikkert været der for tit!


Billetterne blev på vejen ud byttet til nye adgangskort, der er gyldige i oktober. Så mon ikke det alligevel bliver til endnu et besøg dernede. Et hvor yngste også kan tage del i fornøjelsen.