16 december 2009

Sikke et syn

- at vågne til; den første sne. Julesne.

De lys, der med yngstes hjælp, blev monteret i weekenden, ser nu helt rigtige ud. - Og den sære lyd der kan høres, minder mig pludselig om at der er et fortov at rydde - her foran huset hvor vi nu officielt bor tre.

Det bliver en dejlig jul i år.

07 december 2009

Hjem, hvor er det?


Nu er der kun 1 døgn til at jeg kan få besked om hvordan fremtiden kommer til at forme sig for yngste.

Der skal afsiges dom i ankesagen om yngstes bopæl (og samvær). Det bliver altså den sidste og endelige. Det er en afgørelse jeg har ventet på i 16 måneder heraf 7 hvor jeg har troet at den var i vente i nær fremtid og 3 måneder hvor jeg har tænkt at nu kunne det blive hvad øjeblik det skulle være.

Jeg er noget spændt, men uanset udfaldet bliver det rart at føle at man nu kan lægge planer for mere end en uge ad gangen.

06 december 2009

Det lykkes

Adventskransen blev faktisk klar til sidste søndag.
Kransen blev lagt på et fad på trods af ældstes talrige forslag til hvor den kunne hænge, for yngste har svært ved at holde fingrene fra noget der hænger, som f.eks lampen over bordet, - og levende lys i svingninger bidrager ikke til julestemningen.




Der har vist sig at dukke en pose op i løbet af ugen, som vi glæder os til at pakke ud. Den 1. søndag i advent var der 2 chokoladekalendere og en familiekalender for 2010 i. Alle tre er taget i brug.





Idag skal jeg også have åbnet en af de 3 pakker der blev tilbage sidste år. Pakker der er gengangere fra forrige år. Selv om jeg selv har købt dem har jeg ingen anelse om hvad der er i. Men jeg kan regne ud at det må være noget jeg har købt i 2007.

















En pakkekalender nåede også at blive tryllet frem til den 1. Mange af poserne er blevet mere fyldte at se på i løbet af de sidste dage. Og da jeg endnu ingen anelse har om hvilke dage der er 2, 1 eller ingen børn i huset , bliver der nok ændret en del på posernes numre og indhold i løbet af december.


22 november 2009

Planer

Jeg havde store planer om at nå en masse i dag, blandt andet at få begyndt på juleforberedelserne. Efter flere dage med en skrækkelig febersyg yngste (svineinfluenza?) var jeg absolut klar til at tage fat når jeg ville få frie hænder. Det var bare ikke en del af planerne at begynde at hoste, ryste af kulde og føle det trække sammen i hovedet synkront med at yngstefaderen hentede.

Så jeg orker end ikke forsøge at begrænse ældstes skærm-forbrug, der idag har budt på kombinationer af AQ world, ramasjang og standup med Mick Øgendahl.

Måske kunne opdatering af ønskesedler være et overkommeligt sted at starte juleforberedelserne..?

14 november 2009

Strikkefestivallen

Der er efterhånden længe siden at strikkefestivallen løb af stablen, og det lykkedes mig at komme med!
Da jeg fik komunikeret igennem, at jeg ville være fuldt ud tilfreds med at deltage som dagsgæst, kunne det tilmed lade sig gøre at blive bespist. Og så var det jo bare om at komme afsted.

Så efter at yngste lørdag morgen var blevet afhentet af yngstefaderen, og ældste afleveret hos ældstefaderens nye frue, kunne jeg sætte kursen mod Svendborg og et tiltrængt skud strikkemotivation/inspiration.

Jeg var der lige over middag. Det virkede stort, fremmed og ukendt, selv om jeg stødte på et enkelt kendt ansigt. Indtil jeg på den sidste etage fandt årets udgave ef den flok der sidste år brugte fredag aften omkring 'legokassen'. Her fik jeg både et velkomst knus og en plads tilbudt, og så følte jeg mig på sikker grund. - Fornøjelsen var lige så stor som sidste år, selv om jeg ikke i år kunne overskue at bidrage noget særligt til snakken.

Belært af erfaring med mine strikke evner p.t. havde jeg ingen planer om at komme videre på babycables - selv om det ville have været meget passende, eftersom både garnet og opskriften blev anskaffet på sidste års strikkefestival. Istedet havde jeg pinde og garn med til at strikke på noget så nyt og spændende som endnu et par nye sokker til yngste. Det lykkedes også at få strikket næsten en hel. Godt nok med en noget alternativ version af boomerang hælen, men mon ikke det kan lade sig gøre at eftergøre den når jeg når dertil, for strømpen er nu blevet lagret lige siden festivallen.
(Her ville jeg have indsat et billede af strømpen, men nu er kameraet pist væk..?)
Det er bestemt ikke festivallens skyld at jeg ikke har fået strikket efter jeg kom hjem. Det var virkelig motiverende og inspirerende, at være sammen med andre strikkere, og ikke mindst at høre Ruth fortælle.
Den 'rabat' jeg fik til garnkøb hos Holst Garn brænder også i lommen...

Og det blev sent lørdag aften inden jeg tog mig sammen og startede på den lange rejse hjem igen. En rejse der ikke blev kortere eller hurtigere af at jeg gjorde holdt på adskillige rastepladser for at sove/blunde, inden jeg kørte videre... Så turen endte med at tage hele natten. Alligevel gik jeg på hovedet i seng da jeg kom hjem, og sov formiddagen væk.

Måske jeg til næste år kan deltage på hele festivallen? Jeg har i hvert fald lyst.

31 oktober 2009

Lange ben, længere ventetid

Jeg fik aldrig vist ældstes nye bukser på!

I første omgang fordi han ikke var til at drive i dem, og når han endelig havde dem på, ikke ville stille op til fotografering.












Det lykkedes til sidst at fange ham på trampolinen.





Men som det ses, er billedet endda fra før bladene blev efterårsfarvede, så det er ikke fair at give andre end mig selv skylden for ventetiden.

01 oktober 2009

At deltage eller ikke at deltage ..?

Lige siden jeg sidste år var med til, bare den første aften af, webstriks strikkefestival, har jeg håbet at jeg kunne komme med igen iår. Jeg tænkte dengang, at der jo var et helt år til, og at det ville være rigeligt tid til at nå frem til den endelige aftale af hvor yngste skal være hvornår, selv med rettens hjælp. Men sådan en på plads ville det blive enkelt at overskue hvad der kan lade sig gøre.

Sidst i august var jeg i retten for at behandle ankesagen, og jeg forestillede mig at vi ville have den endelige afgørelse inden der var gået en uge. Men det trækker stadig ud.

I sidste uge gik det op for mig at denne weekend, hvor strikkefestivallen løber af stablen i Svendborg ville følge vores midlertidige aftale, så yngste skal afsted lørdag morgen. Det gør jo deltagelse i en del af weekenden teoretisk mulig...
Men eftersom ældste har været hos sin far de sidste 2 weekender, og han har planer her i byen for fredag aften er det ikke oplagt at sende ham afsted igen. Han og jeg kan jo også få os en hyggelig weekend...

Nu viser det sig, at han alligevel gerne vil afsted lørdag morgen. Om det reelt blive til noget vil vise sig i løbet af imorgen. Nu må jeg hellere få undersøgt mulighederne for at kunne deltage i festivallen med SÅ kort varsel!

26 september 2009

Gæt en bygning

I går sendte jeg ældste afsted på weekend, og hørte mig selv sige en sætning jeg aldrig havde forestillet mig at skulle sige;

"Og ønsk nu Far rigtig hjertelig tillykke med brylluppet."

Ældste er blevet udstyret med:
- Nyt tøj. De bukser jeg syede til ham (Han ville sikkert spare dem til idag, for de har endnu ikke været ibrug), en skjorte der virkelig blev købt i sidste øjeblik, og en T-shirt med teksten "love can be the light for the next generation" - Han eget valg, og meget passende til et bryllup.

- Et telegram som han selv har udbygget med en folde-ud-model af der hvor brylluppet skal stå. Han bad mig skrive i telegrammet, både på dansk og engelsk, for kæresten/bruden er englænder, og sætte alle navnene på. Ikke bare hans, men også mit, søsterens og hans bedsteforældres skulle stå der.

Intet holder evigt

-Heller ikke det patchworktæppe min mor har foræret mig.



Hun syede det til mig, jeg vidste det bare ikke. Undervejs blev jeg tilmed spurgt til råds om hvad der ville blive pænt. Men derfra og til at forestille mig, at jeg en dag ville få det var der langt, måske fordi jeg længe slet ikke havde pladsen til sådan et tæppe. Men det fik jeg, og nu bruger jeg det på 'sofaen', hvor det bliver slidt...

Så lige nu ligge det og venter på at jeg skal finde tid til at sy de stoflapper på som skal erstatte de stofstykker der har vist sig at være for skrøbelige. To i silke og et i batist holdt ikke i længden. Da hver entelt stykke stof er brugt højst 3 gange i hele tæppet er det en overkommelig opgave - hvis bare jeg kunne tage mig sammen til at gå i gang.

13 september 2009

Opgaveløs og mættet

Sikke en dag! Den er efter ældstes ønske blevet tilbragt i Legoland.
Da yngste blev hentet af faderen her til morgen, blev der hele to ledige pladser i bilen. (Den har kun 2 pladser på bagsædet.) Det var i løbet af ugen lykkedes ældste at overtale en af kammeraterne til at tage med. Det lød faktisk som om, dem der takkede nej tak var noget utilfredse med deres forældres valg af planer for dagen.

Jeg var så af sted med 2 drenge der kunne fornøje sig selv og intet behov havde for at følges rundt med andre end hinanden. Jeg tilbragte derfor meget af dagen med at slentre rundt i parken eller sidde på en bænk og småblunde i solen. Jeg blev klar over, at der overhovedet ikke findes noget nyt eller spændende for mig at se på noget sted i hele parken. Jeg har helt sikkert været der for tit!


Billetterne blev på vejen ud byttet til nye adgangskort, der er gyldige i oktober. Så mon ikke det alligevel bliver til endnu et besøg dernede. Et hvor yngste også kan tage del i fornøjelsen.

25 august 2009

Intuitionen

- kom virkelig på arbejde. Jeg ved stadig ikke hvad grensömsmänerna eller grenen er for noget, men stoffet ligner efterhånden bukser.

For at resultatet skulle have en chance for at blive accepteret, blev ældste involveret i buksedesignet. Det der var tænkt som en hurtig prøve, for at se om mønsteret kunne bruges, udviklede sig til at omfatte: baglommer med klap,












rummelig lårlomme på det ene ben













og hele to på det andet ben - så mobiltelefonen kan bæres forsvarligt,













sidelommer med diskret kant af kontrastfarvet stof, og tilsvarende lynlås og knap.












Nu mangler der så kun at blive lavet et knaphul, der kan dække over et mislykket forsøg på at slå en trykknap i, og at sy en lille lap stof inden i linningen, der kan dække knappens metal-bagside.
Den er nemlig alt for kold at få på sit bare maveskind ifølge ældstebarnet.

18 august 2009

Det er ikke let...

- at finde tøj der passer.

For 30 år siden havde jeg problemer med at købe nyt tøj. Jeg var for rund til det der blev produceret. Heldigvis slægter ældste mig ikke på, på det område. Han er et aldeles velproportioneret barn. Til gengæld har tøjproducenternes billede af hvad der er normalt ændret sig, så nu er det svært at finde tøj til slanke børn.

Når drengen tilmed har stærke meninger om hvordan tøj skal se ud - iøvrigt helt uafhængigt af hvad moden dikterer, er det sjældent at vi kan gå fra en tøjbutik med noget i hænderne. Så efterhånden har ældste en beholdning af bukser der stumper - alarmerende.

Så var der en tante, der lod sig inspirere af at min mor faktisk syede meget af mit tøj, og øjnede muligheden for endelig at komme igang. - Stof der blev indkøbt for 2 år siden netop til at sy bukser af, blev fundet og godkendt. Et besøg på biblioteket bidrog med et nummer at Ottobre. Heri blev der fundet et par bukser i en model der tilnærmelsesvis kunne bruges. Den næste udfordring bliver nu at læse en opskrift på et sprog der nærmer sig volapyk. Med mindre tegninger og intuition rækker...

07 august 2009

Biodynamik

Jeg husker lige hvorfor jeg fortabte mig i at se på astrologi: Jeg havde læst hos Losarinas mor at hun lavede brændenældevand, en klassisk biodynamisk havesyssel. Det mindede mig om at jeg engang havde en kolonihave, hvor jeg forsøgte at afprøve mit, dengang helt nye bekendtskab med biodynamik i. Jeg fik tilmed en pris fra kolonihaveforeningen det første år for veldyrket have. - Og haven da så også rigtig godt ud. Jeg tror en del af forklaringen skal findes i at jorden havde nemlig ligget lidt stille i et årstid - mindst, inden jeg overtog den. Og derfor på ingen måde var udpint. For helt så flot en resultat lykkedes det mig ikke senere at få ud af haven.

Den slags sysler har ligget på hylden i de seneste 4-5 år. Men nu har jeg en have igen, og selv om det i sådan en parcelhushave er langt mindre oplagt at forsøge sig med biodynamisk dyrkning, kan nogle af ideerne måske godt gøre gavn. Så, i et forsøg på at genopfriske min viden, der dengang primært kom fra en bog - om månens påvirkning af alt liv på jorden, med en titel jeg desværre ikke kan huske - forsøgte jeg at finde bogen både her på nettet og på biblioteket. Det lykkedes ikke, men jeg fik mig undervejs forvildet over i astrologien.


I dag fik jeg så en mail fra Astrology.com. Her blev jeg tilbudt hjælp til visualisering; at opnå det man ønsker, var at forestille sig at man har opnået det. Meget enkelt, men ikke helt let. Derfor findes der 6 videoer, som man kan bruge til hjælp. - Jeg forstår ikke hvordan det fungerer, hvis altså det gør, men det er jo ikke det samme som at det ikke KAN fungere. Og hvis det IKKE fungerer, så er det i hvert fald en behagelig måde at spilde sin tid.

04 august 2009

Lidt for sent

I begyndelsen af juni, umiddelbart inden mit 2 års blogilæum, faldt jeg over technorati. Her kunne jeg finde en liste til de utroligt mange der havde linket til mig i løbet af julen sidste år. Jeg var helt overvældet af taknemmelighed - jeg er sikker på at alle de gode tanker der er blevet sendt i min retning har gjort deres til at få mig tilbage på sporet igen. Jeg skimmede kun, mængderne af indlæg, fra alle dem der havde sendt mig tanker, og bestemte mig for at vende tilbage når jeg fik mere uforstyrret tid til at sidde ved computeren.

For tiden er der et sjældent sammenfald af børnenes ophold hos deres fædre. Og, på grund af ferietiden, ophold der er så tilpas lange, at jeg har nået mere end det nødvendige. Nu er så tiden for et gensyn, tænkte jeg.

Men jeg blev klogere og tænker nu at jeg burde have regnet ud, at tiden her som så mange andre steder er en ubønhørlig faktor. Mængderne af indlæg er reduceret til de to der postede deres indlæg for kun
226 og 223 dage siden.
Lise havde hæklet et lille hjerte, med tanke på mig. Morsomt nok identisk med det jeg i løbet af januar hjalp en medpatient med at finde frem til opskriften på. Helle, som jeg husker fra da jeg var til strikkefestival, undlod at sende en award videre, til fordel for at sende mig hendes tanker.

Jeg vil hermed sende dem og alle de andre, der var hurtigere til at udgive deres indlæg (for eksempel Miri, som jeg ved at mine forældre kontaktede, og som gengav deres bøn) en stor tak for deres tanker, og dem de med deres indlæg fik andre til at tænke.

01 august 2009

Se lige


- hvad der dumpede ind af døren her hos mig den anden dag. Så kan jeg nok så meget syntes at blomsterhandlerens buketter er for arrangerede, og i skrækkelig grad mangler duft. Denne her er smuk, uventet og med indtil flere spændende blomster jeg slet ikke kender. Nellike og porcelænsblomst er de eneste navne der lige kommer til mig - og heraf er jeg kun sikker på det første. Posted by Picasa
Hvis det står til mig, er det er ikke sidste gang jeg lægger hus til, men det er nu slet ikke på grund af buketten.

19 juli 2009

Tiden

Da jeg skrev sidst, havde jeg en forventning om at skrive oftere. Ikke mindst fordi jeg har fri, har en computer herhjemme, og det skulle være muligt at finde tid. - Men det er sommer og tiden ville noget andet. En del af den er blevet brugt på den årlige sommerlejr, (hvor kameraet var med, men ikke holdt med strøm), at være sammen med børn og venner og at surfe på nyfundne sider af internettet. Blandt andet har jeg fået en meget mere nuanceret forståelse af hvad astrologi går ud på. Om ikke andet kan man forsøge at spejle sig selv og andre i beskrivelser af personligheder. - Og der er langt flere i astrologi end de 12 slags jeg først stiftede bekendskab med.

Jeg kan ikke længere huske hvordan jeg fandt den, men her er en meget sigende version af hvad en mor får sagt i løbet af en dag.



Selv om den er på engelsk, lo ældste da jeg viste ham den.

09 juli 2009

Haven bugner

- af ukrudt der skal luges, græs der skal klippes og ikke mindst jordbær der skal plukkes. Jeg kan slet ikke følge med.


Sidste år var jeg ikke flyttet ind i huset, da der kunne høstes jordbær, så det blev ældste der fik fornøjelsen af at gå forbi, og spise løs sammen med de kammerater der kunne lokkes med. Det er altså først i år jeg stifter bekendtskab med hvilke overdådige mængder bær der kommer ud af havens stykke med jordbær som bunddække. - Faktisk er jeg ikke længere bleg for at fjerne en del af planterne.

27 juni 2009

Kærester?

Jeg har nok aldrig været god til at date. Der hvor man ses, ser hinanden an og derfor stadig kan vælge til eller fra uden at såre - for meget. Jeg er gang på gang hoppet i med begge ben uden at gøre mig nogen overvejelser først.
Det kan så ikke undre, at det ender med et brag, når livene er blevet viklet godt og grundigt sammen, inden det endelig går op for mig at det ikke fungerer.

Det var den grad af selvindsigt jeg var nået frem til, da jeg for ikke så lang tid siden blev inviteret på en date. - Desværre tror jeg, at mine manglende evner indenfor disciplinen dating var medvirkende til at han bagefter tog benene på nakken. Rigtig ærgeligt, da han faktisk virkede som en, der kunne have været den rigtige. Jeg havde jo faktisk gjort mig den ulejlighed at overveje det.

Jeg har altså noget at lære, så jeg loggede ind på det første det bedste
datingsite jeg fandt, lavede den indledende personlighedstest og fik mig en profil; KB4M6L6N. Faktisk gik der også kun et par dage før jeg blev kontaktet af en der virker interessant udfra profilen, og tilmed lader til at have humor

Så vidt så godt!

Men så går det op for mig, at hvis jeg vil læse den besked han har sendt til mig, skal jeg betale 329 kr/mdr. En investering der nok kunne overkommes, hvis ikke det mindste man kan betale for er 3 måneder, altså næsten tusinde kroner. Der ud over, er det heldigvis slet ikke muligt at betale med mit betalingskort.

22 juni 2009

Struktur

Det er ikke fordi mit hjem er meget beskidt, rodet eller ikke kan tåle at blive vist frem. Alligevel generer det mig at jeg endnu ikke har udviklet nogle gode oprydnings- og rengørings-vaner her i huset. Begge dele komme hele tiden lidt bag på mig, det fungere ikke automatisk, sådan som det før har fungeret, andre steder.

Det har ikke hjulpet at året statede med et par måneder helt uden tilbundsgående rengøring. Til gengæld fik det sat gang i noget, da min mor brugte en hel weekend sammen med mig her i huset, hvor vi gik igennem de mange stabler af kasser der endte med at stå i kælderen da jeg flyttede ind. Stabler der ikke var blevet hverken mindre eller mere overskuelige siden da. Sikke en energi det gav, da kælderen ikke længere bestod af stabler af ting der dagligt bad mig tage stilling til dem.

Fordi løsningen må være, at få indført struktur og vaner der virker, er jeg faldet for
FlyLadys side (som jeg fandt hos Siffe) om gradvist at forvandle rodede og snavsede hjem til det bedre. Det kan godt være at udgangpunktet ikke er helt så grelt, målet er stadig det samme.

Indtil videre har jeg næste uden nogen anstrengelser opnået dagligt at få ryddet op og gjort det vigtigste rent i køkken og på badeværelset, og at blive spurgt "Om jeg altid kunne holde det så ryddeligt med børn i huset?".

Til gengæld har jeg set stort på hendes pointe om, at man skal gå med sko på hjemme, for at opnå en bedre selvopfattelse - selv om jeg er sikker på at det kunne gøre en forskel, hvis det er ens problem.

Den næste opgave ligger i at få styr på, hvordan jeg kan holde mine 'hotspots' i ave. De er defineret som steder, hvor rod har det med at ophobes, og som når man vender ryggen til vil skaber mere rod i hele rummet sig.

19 juni 2009

Hvor er baby?

Det lykkedes minsanten at komme en tur ud i drivhuset med tekoppen! Men selv om det ville have været oplagt, fik jeg ikke rørt noget strikketøj derude.

Jeg har lige fået installeret trådløst neværk, så man ikke længere er bundet til den ene ende af sofaen, hvis man vil på nettet. Det blev derfor den bærbare der fik lov at komme med derud her til morgen. Og tænkt engang, der er forbindelse!

Jeg fik en kommentar fra
Charlotte forleden, og var derfor forbi og kigge på hendes blog. Hun har blandt andet et stykke om hvor svært det er når ens baby(er) bliver større(r). Ved at læse med fik jeg overblik over mit eget liv.

Yngste har lige smidt bleen, er startet i børnehave, og er blevet så stor i forhold til den lille babypige jeg vendte hjem til efter mit ophold på hospitalet i begyndelsen af året. Hun må have været igennem en regressionsfase her i løbet af foråret. Og det er egentlig ikke så mærkeligt at hun har haft et behov for at forsøge at vende tilbage til en tid hvor alt var trygt og rart, hvor mor var der hele tiden, efter at jeg i lang tid slet ikke var der.

Det betyder så også at jeg over et par måneder er gået fra et have en baby til en stor rigtig børnehave-pige, der kan det meste selv. - Og hvem er jeg så nu, hvor jeg ikke kan definere mig som mor til en baby, nu hvor der ikke er en der er så fuldstændig afhængig af mig og hvor jeg ikke kan nyde en helt så automatisk og regelmæssig stor fysiske nærhed.

Jeg kunne få lyst til endnu en gang at have en baby, og opleve alle miraklerne. Desværre fortæller min erfaring mig at jeg ikke er god til at dele forældrerollen med en far. Faktisk overvejede jeg inden jeg mødte yngstes far, om jeg ikke bare skulle få det barn jeg ønskede mig helt alene, og slippe for bøvlet med en far. Jeg valgte det ikke dengang, og nu hvor jeg allerede er alene med to børn - på mere og mindre deltid, er det endnu sværere at forestille sig hvordan jeg helt alene skulle få plads til endnu et barn - på absolut fuldtid.

18 juni 2009

Morgenplaner

Anne har skrevet om glæden ved at have et kvarter for sig selv, til hygge i drivhuset om morgenen. Jeg er misundelig, for selv om drivhuset står klart, og jeg så gerne vil noget der ligner, får jeg det ikke gjort. Derfor er vækkeuret nu sat til tidligt, for nu bestemmer jeg, at sådan skal det være i morgen.

17 juni 2009

Nyt strikkemagasin

Frida fik på Webstrik rettet min opmærksomhed mod et nyt online strikkemagasin der har modeller til børn.













Det var kun 6 modeller deri, men der kommer nok flere med tiden. Jeg vil i hvert fald holde øje med hvad der sker.

08 juni 2009

2

Selv om jeg sidste år var lige ved at overse min blogs fødselsdag, har jeg planer om at fejre de 2 første år med de småkager der netop nu bager i ovnen.

Det andet år i blogland har været en lige så indbringende og livsbekræftende oplevelse som det første. Sidste sommer fik jeg f.eks et
digitalkamera i gave, (Tak Julie) og ikke mindst den omfattende deltagelse jeg kunne støtte mig til mens jeg kæmpede mig tilbage efter ulykken. En deltagelse jeg gerne vil sige rigtig mange tak for. Jeg vender stadig af og til tilbage for at læse en del af den utrolig store mængde kommentarer der kom dengang.

I løbet af dette mit andet år skrev jeg lidt færre gange (kun 78) end første år, til gengæld blev jeg færdig med min afhandling. Forsvaret af afhandlingen var planlagt til først på året, så den del er af gode grunde blevet udsat på ubestemt tid. I løbet af året er jeg også
flyttet for mig selv - hvorved nu også mit yngste barn er fra et brudt parforhold.

Tanterne har også været mindre aktive i år:
Alligevel har Tante Lilla syet
dukketøj, pulsvarmere og julestrømpe, strikket tørklæde, futsko, djævlehue, strømper, og pulsvarmere kaldet mrs Beetons, samt deltaget en enkelt aften i en strikkefestival.
Tante Brun der i perioder har været
helt væk, fik faktisk ændret en smule på kosten, så den i bedste Kernesund-stil nu står på smoothies om morgenen.
Tante Grøn har syslet en
opslagstavle, og fået sig have, men bortset fra drivhuset er der lang vej tilbage før man kan tale om at hun har bemægtiget sig haven.
På samme måde har hverken tante Lilla eller tante Brun nået alle de mål de havde sat sig for året, derfor er der ingen af dem der har sat sig nye mål for det kommende år.



Men nu er tante Brun blevet færdig med småkagerne, så resten af aftenen står den på te og kager.

07 juni 2009

Nej!

Når der sådan har været afstemning over et simpelt ja/nej spørgsmål, er det tankevækkende at høre, at det er de færreste af de i medierne fremhævede begrundelser for de afgivne nej stemmer, der faktisk forholder sig til spørgsmålet.

Og hvorfor stemte jeg så nej til at en prinsesse skulle arve tronen foran eventuelle yngre prinser?
Af hensyn til prinsessen og hendes udkårne. Selv om det beviseligt kan lade sig gøre for en prinsesse at blive regent mens hendes ægtefælle bliver prinsgemal, så kan det på ingen måde være en misundelsesværdig situation i forhold til når en prins bliver konge og hans ægtefælle dronning.

Eller er der nu lavet om på forholdene, så prinsens ægtefælle bliver til en prinsesse-gemal, det øjeblik han overtager tronen? For, hvis en dronning og konge nu er blevet fuldstændigt ligestillede, så vil det vel være lidt på grænsen af det acceptable, at en der 'bare' er indgift skulle kunne opnå en sådan ligeværdig titel?

Hvem var det?

Hvilke mysterier man kan blive præsenteret for, blot ved at bevæge sig ud i haven:

For, der lå noget på trampolinen ...










'Noget' det ved nærmere eftersyn viste sig at være, en lille bitte fugleunge, der ser så fin og uskadt ud, at den nok kunne have haft en chance hvis den havde ligget i reden fremfor på trampolinen. Nu er der ikke det noget liv i den lille.


Jeg undrer mig, for fuglene udklækkes i stort tal oppe under taget, - det sker jævnligt at der ligger små døde fugleunger langs husmurene - men hvordan er denne fugleunge kommet helt ud på trampolinen? At dømme udfra dens fjerpragt eller nærmere mangel på samme, så fløj den ikke selv. Men, hvem har så flyttet den?

Stille morgen

Kun ældste er hjemme, og han sover længe i dag. Ikke engang blenderen vækkede ham, da jeg lavede min morgen-smoothie. Nu står blenderen så tilbage, til han vågner og skal have morgenmad. Men alt andet har jeg haft tid til at rydde op på. Det er en skøn måde at starte dagen.

Om lidt, når ældste er vågnet, står den på endnu en morgen-smoothie, derefter folkeafstemning og et besøg i den lokale kirke.

07 maj 2009

Ro?

Sker der meget eller lidt i livet? Det spørger jeg for tiden mig selv om. Egentlig syntes jeg ikke der sker noget, og dog, det er ikke småting der lige er blevet overstået, og kontrasten vil kunne få enhver til at syntes at der nu sker lidt lidt, selv om roen kun har hersket i kort tid.
I sidste uge blev der afsagt dom i sagen om hvor yngste skal bo: Hun får bopæl her, til trods for at hun kun skal være her hver anden uge. (Jeg tvivler på, at der findes voksne der vil finde sig i at leve sådan.) Jeg er spændt på, om afgørelsen viser sig at være det sidste ord i sagen. Hvis sagen ikke ankes, er vi nu endt med den fordeling begge kunne acceptere for en tid, selv om den faktisk ikke var god nok, - men hvem vil frivilligt afgive tid med sit barn, for at det skal få muligheden for at have ET hjem, når det så bliver et andet sted?
Derfor må jeg også finde mig i, at være stavnsbundet de næste 15 år. For pligten til at meddele enhver flytning med 6 ugers varsel, skal netop give tid til en genbehandling af sagen...

26 april 2009

Fødselsdagen

Så er dagen vel overstået, og jeg er blevet et år ældre. Jeg syntes nu hverken det tynger eller kan ses. Sikkert på grund af ca. 20 års erfaring i at tænke på mig selv som en voksen, og et grundfæstet selvbillede der stadig automatisk udfylder enhver fejl eller mangel der ellers ville afsløre sig i spejlet. For, faktisk er jeg begyndt at tænke om en del jævnaldrene, at det er påfaldende så mange rynker de har fået..(?) Selvbedrag kan være ganske behageligt.

Jeg startede dagen med et møde i retten, om hvor yngstes bopæl skulle være. Det viste sig at gå over al forventning, så det jeg havde frygtet kunne blive en ærgelig start på dagen gik hen og blev, om ikke en festlig, så i hvert fald en fuldført opgave jeg med tilfredshed kunne lægge bag mig - for nu.

Efter skoletid blev jeg forment adgang til køkken og stue af ældste. Imens hentede jeg yngste. Hun blev modtaget i døren og antageligt instrueret i hvad der nu skulle ske. Kort tid efter blev jeg kaldt ind til en regn af balloner, gaver fra begge og en fint dekoreret lagkage.


Billedet blev først taget efter at vi havde taget de første stykker - med respekt for at gæster der kom lidt senere også skulle kunne beundre kreationen - i særdeleshed navnet, skrevet af en dreng, der ellers ikke frivilligt staver eller skriver.

20 april 2009

Nye ønsker

Med en fødselsdag der nærmer sig, har jeg nu endelig fået opdateret mine ønsker. Og hvorfor er det så, at jeg ikke får mig taget sammen til at gøre det løbende?

18 april 2009

Årets første

- weekend hvor det er rart at være helt uden børn.

Og hvad skal man så finde på? Opgaverne står i kø, men det var tante Grøn der gik af med sejren og fik sat gang i noget drivhus- og havemøbel-rengøring. Efter en smule såning, plantning og indretning var der skabt en hyggekrog i haven. Den er godt nok for varm når solen skinner, men den skal nok gøre lykke i gråvejr og regn eller efter at solen er gået ned.
Og tænk, her behøver man slet ikke huske at tage hynderne med ind igen.

Ræven er fanget

Jeg kom lidt sent hjem i aftes - med hænderne fulde. Derfor fik jeg ikke lukket døren ind til garagen, så her til morgen kunne jeg se dette skønne syn fra køkkenvinduet.





















Den er lækker, den er gul og så er den min.
Det var ellers en længere operation at få den fanget. En halv time tidligere end jeg kom for at købe bil, var den som jeg havde forelsket mig i kørt afsted med dens nye ejer. Tidligere havde jeg seriøst overvejet andre modeller, men nu kunne jeg mærke, at et fornuftigt kompromis ikke længere var en mulighed.
Så efter en henvendelse til den bilforhandler jeg har kendt altid (men aldrig tidligere har handlet hos - fordi jeg ikke har kunne sige præcis hvad jeg ledte efter) var en tilsvarende bil blevet bestilt hjem. Eller det troede jeg. Min fantasi rakte ikke til en forestilling om at man ville lave gule VW foxér med stribet indtræk i både multifarvet og gråt. Derfor fik jeg ikke præciseret farven, og var lidt ærgelig over at stikke hovedet ind i min nye bil og blive mødt at GRÅT, istedet for de festlige frække farver jeg havde glædet mig til. - Ved nærmere eftertanke er jeg helt sikker på, at jeg ikke går hen og bliver træt af de grå striber.

10 april 2009

Operation påskeglad

En hel uge unden påskeferien kom der en pakke til mig - uden afsender, men derfor kunne jeg alligevel godt gætte hvem den var fra; En deltager i operation påskeglad. Altså satte jeg mig med en kop af min foretrukne the mens forventningens glæde bredte sig i hele kroppen.

Forventningen blev ikke mindre af at pakke pakken op, og finde en smukt indpakket gave med et kort skabt af forskellige grønne udklip.

Kortet kunne nu ikke give noget fingerpeg, hverken om hvad der var i pakke, eller hvem den var fra. Så papiret måtte af og indeni fandt jeg det lækreste strikkede halstørklæde i et spændende design, der gør tørklædet meget mere interessant, end et retstrikket tørklæde ellers ville være. Heller ikke selv om det var i de samme lilla farver, der iøvrigt passer perfekt til min nye jakke, og det meste at det tøj jeg går i for tiden.

Lige siden har foråret været på vej, med lidt varmere dage, men fordi jeg for tiden er lidt mere kuldskær end ellers, er tærklædet alligevel blevet behørigt luftet.

Jeg syntes faktisk, at jeg har set tørklædet et eller andet sted før, men hvor..?

29 marts 2009

Ifølge prioriteringer...

Når man bliver bragt kvæstet ind på skadestuen, er der ikke nogen der spilder tiden med at pille een pænt af tøjet - de bruger en saks!

Jeg så det i en fjernsynsudsendelse, og det gav derfor mening da jeg, under det første besøg hos mine forældre efter indlæggelsen, blev præsenteret for en sækfuld grundigt ituklippet tøj. Det er svært at være uenig i prioriteringen af patienten før patientens tøj, selv om synet af min pæneste faconsyede lange uldfrakke - sådan helt ødelagt - lige skulle holdes op imod at jeg jo ikke selv var blevet ødelagt...

Jagten gik ind på en ny frakke i samme stil, men H&M, der er det eneste sted jeg har kunnet finde den slags overtøj, har dem ikke sådan udenfor sæsonen. Alligevel fandt jeg en kort uldjakke - til spotpris. Så er det helt uden betydning at snittet ikke er rigtigt, for til efteråret skifter jeg den ud med en frakke der er helt rigtig. - Om jeg så lige som andre skal planlægge selv at sy den.

25 marts 2009

Den nye lampe

- er gammel. Mine forældre forærede mig den som julegave i sidste måned. Den er fundet på Lauritz.com.

Min far hjalp mig med at hænge den op (læs: det var ham der gjorde det - jeg gik mest i vejen).


De tilsammen 200W der er i den gør et godt job, den giver et helt fantastisk lys!
Men, hvis man rager højere op end jeg og resten af min familie, så er det nu nemt at støde hovedet. Jeg må huske at advare alle gæster, der er udstyret med højde.

24 marts 2009

Fornuft - Lyst

Prøveturen, er taget, så nu har jeg tilladt mig at udvikle forelskelsen i den påskegule, selv om der også er en Skoda der byder sig til og faktisk er et ganske godt alternativ med hele 3 pladser på bagsædet, anhængertræk og et størrer bagagerum. Lysten siger at jeg skal vælge den gule sag. Men lysten har svære kår, når den er oppe mod fornuften.

20 marts 2009

Min computer

- som retteligt ikke er min, men den bærbare jeg i efteråret fik på arbejdet, der med tiden skulle erstatte den stationære, og som jeg også kan tage med hjem og andre steder hen - har jeg fået pyntet.


Nu skulle den let kunne kendes på arbejdet, hvor de fleste bærbare ellers er identiske. Herhjemme slipper jeg for at se på den tekst der er blevet præget på fronten, for at forhindre at nogen skal få den bærbare til at 'blive væk'.

Den dag jeg trænger til at se på noget andet, eller hvor den bærbare ikke længere skal være min, er folien lige til at trække af igen.

Computeren er stadig ikke helt velopdraget. Den har en uvane med automatisk at åbne forskellige links. Jeg har ingen anelse om hvorfor eller hvordan jeg forhindrer det. Jeg har en mistanke om at den kan afrettes, jeg har bare ikke fået konsulteret en pc-kyndig endnu.

Da jeg i dag kiggede forbi hos Slagt en hellig ko, tog computeren selv initaitiv til at åbne et link om Operation påskeglad. Og hvor er jeg glad for det, for tilmeldingsfristen er i aften ved midnat. Så jeg har skyndt mig at melde mig til. Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal finde på at sende... Og ellers glæde mig til at blive overrasket.

19 marts 2009

Gule drømme

I dag er der gået fulde 3 måneder siden jeg kørte i grøften og slog hovedet. Det er også dagen hvor jeg igen må sætte mig bag et rat. - Men garagen er gabende tom, så jeg har allieret mig med mine forældre. Min far vil komme forbi og lade mig køre i deres bil. Lejligheden skal bruges til at komme rundt og prøvekøre forskellige biler. Jeg har nemlig drømt om biler, kigget på biler, og er begyndt at udvikle en forelskelse i en lille gul sag, der med kun et par år på bagen kan købes til 2/3 af nyprisen. - Og, den slags er usundt - helt uden have taget en prøvetur.

27 februar 2009

Sat lidt i stå

Jeg har forsøgt at komme i gang med min baby-cables, og nåede i går så langt som til at få samlet og talt masker op. - Det var nær umuligt på sygehuset, hvor jeg gerne søgte ud i fællesrummene for selskabets skyld, men også blev forstyrret af at blive talt til.

At få strikket meget på ærmet blev det ikke til, hverken på sygehuset eller her, Jeg har godt nok 2 rundpinde, men jeg finder det alt for besværligt at strikke noget småt på dem, og strømpepindene er midlertidigt udlånt til min mor, som jeg sin tid arvede dem fra. For, hun brugte tiden ved min sygeseng og på turene i bil til og fra sygehuset til at strikke en trøje til Yngste.

Af mangel på noget at tage mig til, løb jeg gemmerne igennem for garn, og fandt det her, der er indkøbt i efteråret, fordi Yngste forelskede sig. Farverne er designede af Kaffe Fasset. (- eller som jeg har hørt nogen sige Coffee Fasset)

Men jeg må jo have fundet ud af hvad det skal blive til...


24 februar 2009

Nu er det jul igen

- Og julen varer lige til påske - Nej, det er ikke sandt, for der imellem kommer fasten

Efter at ældste havde forhørt sig, om hans mor ville blive klar til at komme hjem til 3. juledag, hvor vi planlagde at fejre juleaften, lovede min mor ham, at vi skulle holde en juleaften, når jeg engang var kommet hjem fra sygehuset - om det så skulle blive udendørs og midt om sommeren.

Men, vi fik fejret juleaftenen dagen inden fastelavnsøndag. Et selvgroet mini-grantræ blev helt uautoriseret fældet sammen med yngste i noget krat i skoven, og pyntet med de i december indkøbte og stadig urørte julesmåkager og en hurtigt og skævt udklippet papirengel.





















Gaverne var delvist indkøbt før jul, og jeg måtte pakke dem ud og ind igen, for at være sikker på hvad der var i hvilke pakker. Derfor er indpakningspapiret til de fleste blevet mindre julet og meget mere passende til midt i februar.






















Det var ikke julestemning der var mest af. Bortset fra julemiddagen var gaveuddelingen og udpakningen de eneste traditioner vi med overbevisning kunne gennemføre. Men ellers blev det en ganske hyggelig erstatning for det vi var gået glip af i juleugen.

23 februar 2009

Mrs. Beeton is arriving


Jeg startede på et par pulsvarmere på sygehuset, da nu min baby-cables virkede uoverskuelig at få gang i. Men jeg løb hurtigt sur i at skulle afprøve og vælge garn, så det lille hurtige projekt kom til at ligge - længe. Men nu har lysten til at være kreativ endelig indfundet sig igen.
Den første er strikket, og hvis jeg holder ud i aften bliver den anden også strikket færdig. Jeg må straks videre...

18 februar 2009

Hvad laver den her?

I mine bestræbelser på at blive fortrolig med hjemmet igen, - egentlig har jeg fundet ud af at det meste jeg ikke kan huske, faktisk er blevet ændret i mellemtiden, så det ser ikke så galt ud med hukommelsen - fandt jeg det her brilleetui. Det var et jeg lavede for yngste, for næsten et år siden, og som hun gav til sin far på hans fødselsdag.

Men, om jeg forstår hvorfor den nu dukker op i mit hus.














Mon der er andre end jeg, der plages af en dårlige hukommelse - endda helt uden at have nogen undskyldning eller håb om bedring.
Posted by Picasa

15 februar 2009

Perspektiv

Mens jeg lå på hospitalet med en hullet hukommelse og nogle uvisse fremtidsudsigter fik mine forældres venners søn, som jeg legede med som barn, konstateret kræft. Mens jeg gjorde hastige fremskridt, var udviklingen for ham lige så hurtig, men desværrre i den anden retning. En måned senere var han døende, og dagen efter at jeg blev udskrevet, blev han begravet.

Det er så uretfærdigt at der ikke kan være held nok til alle.


Jeg tog med til begravelsen, selv om det var næsten umuligt at finde noget passende at sige for mig og ikke mindst for de venner og den del af familien der kendte begge historier.
Til trods for at 'sorrig og glæde de vandre tilhobe' så gør kondolancer og lykønskninger sig rigtig dårligt i den samme ordveksling.


Livet er ikke en selvfølge. Man skal nå at glæde sig over det, og med hinanden mens man stadig kan.

07 februar 2009

Til mig

Jeg havde faktisk fået lavet en lille pakkekalender til mig selv til denne jul (som jeg ikke fik chancen for at opleve). Der var kun 8 pakker i den, alle sammen noget jeg havde købt i løbet af det sidste år, som jeg godt kunne tænke mig, men som ikke lige kunne overkomme at finde en plads til, eller anvendelse med det samme. De er ikke alle blevet pakket op. Måske jeg bare skal gemme dem til næste jul, så vil det virkeligt være blevet til overraskelser.

Legobil
















De her billeder, lå på mit kamera, og mindede mig om, at jeg i december lovede ældste at vise hans frembringelser på bloggen.

Denne her lego-bil inclusiv klistermærkerne er hans helt egen frembringelse.

Selv om jeg forsøger at komme med andre forslag, holder han fast i at han vil være lego-designer når han bliver voksen.

I øvrigt en fremtidsdrøm der ikke kan bruges til at argumentere for hvorfor man skal være flittig i skolen.