27 september 2010

Glæde

Det er rigtigt nok, man får energi af at gøre noget helt for sin egen fornøjelses skyld.

Efter at have brugt weekenden på at køre til den anden ende af landet, strikke, spise og snakke i det skønneste selskab, for derefter at køre tilbage igen, var jeg helt flad søndag aften, og fik ikke monteret den ’baby cables and big ones too’ jeg endelig havde fået strikket færdig.


I dag greb jeg mig selv i at lave bagte æbler, ikke fordi jeg skulle eller burde, eller andre ville sætte pris på det, men udelukkende fordi jeg selv havde lysten og energien til at gøre det.


Samtidig er jeg sådan helt igennem glad.

Og nu varer det ikke længe før jeg har mig en ny trøje.

24 september 2010

På vej ud af døren

Man kunne forvente at det med ugentlig rådgivning om tøj og stil ville blive lettere at pakke tøjet til en weekend. (Webstriks årlige festival)
Men, efter at have brugt formiddagen på at prøve en masse forskelligt tøj må jeg erkende at sådan hænger det ikke sammen. Det er ikke længere nok at tøjet er rent, har den rigtige størrelse og passer sammen i stil og farve. Nu er der også proportioner at tage hensyn til.

Meget besværligt og helt umuligt at se bort fra nu man har lært at se det.

17 september 2010

Symaskine i sving

For 3 år siden noterede jeg mig, at der måtte en stoppekurv til, til alle de småreparationer der hobede sig op overalt. For eksempel lå der en ny trøje henslængt på en hylde, i forventning om at jeg ville gøre noget ved den pallietdekorationen der med det samme var begyndt at falde af den.
Måske var tanken at hvis jeg havde sådan en kurv, ville jeg have lettere ved at gribe, og ordne en enkelt ting af og til.
Siden har jeg fået mig en stoppekurv - endda en fuldstændig stopfyldt een, for jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at gøre noget ved det der var i den. Ikke før nu.

Jeg har kørt symaskine de sidste par dage. Samtidig har jeg ryddet lidt op i stoppekurven, så den nu kun ser fyldt ud. Faktisk fandt jeg også lidt energi, der havde forputtet sig deri.

Det er blevet til at lægge endnu et par bukser ind i taljen - ikke at de lå i stoppekurven. Men nej hvor det gør en stor forskel på hvor behagelige de er at have på, så de burde have ligget deri, istedet for at blive brugt i månedsvis trods den dårlige pasform.

Det overskydende stykke stof fra en dug jeg syede for 6 år siden, er sømmet til endnu en dug.

To 4 år gamle toppe, har fået deres alt for lange stropper kortet af.

En 3 år gammel t-skirt har fået kortet dens for lange ærmer.

Et par bukser der gik op i en syning for mere end 2 år siden, er blevet syet sammen igen.

Og så har jeg leget med at sy nogle stofstumper sammen og klippe dem fra hinanden igen, om og om igen, sådan à la patchwork. Undervejs blev også den nye quilte-trykfod afprøvet til lidt frihåndsquiltning. I kombination med de afkortede stropstumper blev stoffet tryllet om til en lille babuska-lignende dukke.

Yngste ville også gerne sy noget, hvorfor vi overfaldt nogle afklippede bukseben, og fik dem overbroderet med forskellige sømme. Jeg forestillede mig at det kunne blive til en lille blød pude, og var villig til at skubbe sengetiden, så den sidste søm kunne nåes. Men, yngstes tanke var at det skulle blive til en taske, og så var vi meget længere fra at være færdige, altså måtte projektet skrinlægges en nats tid - selv om det mildt sagt var upopulært.
Efter en nat og lidt mere nørklen frembragte vi en lille taske, der stolt blev taget med til dagens musikskoletime.

Gad vide om det var det der havde været planen fra starten af, for der blev den brugt som erstatning for den lomme der var bud efter flere gange, og som mangler når man er klædt i kjole og strømpebukser. Et behov jeg slet ikke kendte til, eftersom jeg ikke var med til den første muskiskoletime i sidste uge.

14 september 2010

Halssmykker

Det er helt fantastisk, at jeg har vundet i Tinas GiveAway.

Det var næsten ikke med tanke på at der var noget at vinde, at jeg gav hende ideen til kaffeis. Men mest fordi hun meget bedre kan tåle den end jeg kunne. Den gav mig en del mere på sidebenene, det halve år hvor jeg havde fået for vane at lave en liter is om til kaffeis, og så dele den med mig selv, hvis nu der var en god film på programmet eller hvis jeg skulle studere hele aftenen væk.

Men jeg vandt! Og tilmed det jeg allerhelst ville vinde: Et flot halssmykke efter eget valg blandt tre rigtig flotte, lavet af Pauaskaller.

Tina skrev til mig at: ”Paua er en slags østers der lever i New Zealand. Det mærkelige ved dem at de kun har EN skal... og ikke to der kan åbne og lukke, som de danske. Med undersiden, den åbne side, suger de sig fast til sten osv :) De er ultra smukke.”
Og det må jeg jo give hende ret i. Det hun har lavet med dem, understreger så deres skønhed.
Efter lang tids votering er jeg kommet frem til at jeg bedst kan lide den første, mørkere og mest firkantede! - Hvor er jeg glad for at hun holdt op med at ryge for 4 år siden, det er nemlig anledningen til at hun holder GiveAway’en. Tak Tina.

Når den kommer med posten, bliver det pludselig en større opgave at vælge hvilket halssmykke jeg skal tage på. Mine forældre har nemlig lige givet mig en halskæde (i anledning af phd’en). Jeg var selv med ude at vælge den, så den kunne blive lige som jeg gerne ville have det. I oxyderet sølv og bronsit var det ikke lige den, der lyser een i øjnene hos en guldsmed, så det tog lang tid og lidt hjælp at opdagede den. Den har ligget om min hals lige siden, for jeg er så rigtig meget glad for den. - Men nu får den konkurrence.

11 september 2010

Hvide trøjer

Det vælter ind med genbrugstøj til Yngste. Hendes behov for tøj er til fulde dækket. At tøjet er brugt, ses tydeligst på den grå kant nederst på hvide trøjeærmer.
Men mine ærmer er jo altid for lange, og mon ikke det blev nedarvet..?

I hvert fald fik jeg motioneret den tvil-lingenål, jeg har haft liggende ubrugt i årevis, og lavet en hvid trøje med hvide 3/4 ærmer.








Når jeg igen har et pigebarn i huset, vil det vise sig om ærmelængden og den nye, knap så elastiske søm kan fungere.

- I øvrigt er Ældste definitivt vokset fra de bukser jeg syede til ham i efteråret, og som næsten ikke blev brugt. Så hvis der er nogen der har et ca. 150 cm højt barn, der har svært ved at finde bukser der er smalle nok, så sender jeg hellere end gerne et par bukser afsted. Det ville glæde mig, om de blev slidt en anelse mere.

Energien

Hvor kommer den fra?
Når man altid har haft rigeligt, hvor skal man så lede hvis den en dag slipper op?


  • Er det ved at drikke te med veninder - og hvad hvis de ikke har tid?
  • Er det ved at trille en tur uden at skulle nå nogen steder hen?
  • Er det ved at komme til bunds i en af livets mange bunker - og hvad hvis de er større end man kan overkomme?
  • Er det ved at bevæge sig ud i naturen?
  • Er det ved at have ro til at formulere sig i tanker, tale eller på skrift?
    eller
  • Er det ved at gøre noget for ens fornøjelses skyld?
FlyLady skrev idag "Vi har en kilde med energi inden i os, der bare venter på at komme ud hvor den kan gøre gavn. Men det kan den kun, hvis vi kan slippe det rod der fylder vores hoveder, hjem og tid.

Noget tyder på at de alle virker - når man tager sig tiden.

10 september 2010

YAZ he can!

Endnu en gave til mig selv efter PhD'en var en klipning, hvor jeg ville give en talentfuld frisør med et godt ry, frie hænder.
Efter lidt surfen fandt jeg frem til YAZ i Århus, der har kunder der rejser helt fra fyn for at blive klippet af ham. Ved at studerer de før og efter billeder han havde på sin hjemmeside (den er blevet lavet om siden jeg fandt den, og jeg kan ikke længere finde billederne) begyndte jeg at forestille mig hvordan jeg ville gå derfra med en helt ny og meget mere klædelig frisure. Og, da jeg bestilte tid forklarede han, hvordan jeg skulle behandle håret, eller rettere lade være, hele to dage inden..! For mig et meget tillidsvækkende udtryk for viden om sit håndværk. Så, grundlaget for at radikal ændring var i hvert fald iorden.

Men da dagen kom ville han kun give mig en YAZklipning(?), for i mit lange hår var der rigtig mange kortere hårstrå, både nogle yngre der aldrig var blevet klippet, og nogle knækkede der trængte gevaldigt. - Jeg har spurgt flere frisører til muligheden for at få studset de kortere hårstå, men har hver gang fået forklaret at det ikke kan lade sig gøre med mindre jeg ville have en korthårsfrisure. - MEN, denne her frisør har altså udviklet en speciel klippeteknik; en YAZklipning, så han kan!

Selv om jeg altså ikke fik en ny frisure, gik jeg derfra med følelsen af helt nyt hår. Mit naturlige fald kan nu igen trylles om til rigtige krøller, ligesom da det lange hår var helt 'ny-gro-et', og jeg kan holde ud, at håret ikke altid bliver sat op.

09 september 2010

Pasform perfektion

Jeg har længe gået med bukser der ikke rigtigt passer, for det er nærmest umuligt at opdrive bukser der er syet til den klassiske timeglas figur - den er nok temmelig passé.
I foråret købte jeg et par bukser, selv om de var for vide i taljen, og gjorde noget for mig helt vildt - bad butikken om at lægge dem ind, så de kom til at passe. Og, ved at se på de bukser gik det op for mig hvor nem og ukompliceret en operation det i grunden er.

Ideen om at gå gennem bunken af bukser, og rette op på pasformen skulle først modnes, men idag fik jeg endelig lagt et par bukser ind. Det tog 5 minutter, hvorefter bukserne kandiderer til at blive mine nye yndlings.



Den væsentligste grund til at jeg fik mig taget sammen til at gøre noget, er nok mit nye medlemsskab af MissusSmartyPants (een af de gaver jeg har givet mig selv, for at fejre min nye titel). Her har jeg fået min egen virtuelle mode stylist, der ugentligt hjælper med at sætte fokus på, hvad der passer til min skikkelse og tidens mode.

Mode-delen er jeg nu slet ikke nået til at kunne bruge endnu. Men det kommer nok, med de baby-steps som FlyLady, der introducerede mig for MissusSmartyPants, prædiker.

06 september 2010

Der er forskel på planter

Jeg kender et 'kendispar' - hvis det altså er det man bliver af utallige gange at have været i fjernsynet og i ugeblade med kreative jobs og et anderledes familieliv.
De fik hjælp til at få et par tvillinger på samme tid som jeg fik yngste. - Jeg har altid opfattet de to børn som et par planteskole planter, ikke mindst da de blev efterfulgt af et lille selvsået ukrudt.

Jeg håber at hverken forældre eller børn bliver stødt over sammenligningen, for jeg kan ikke lade være med at omtale børnene sådan. Særligt fordi det lille ukrudt har vundet mit hjerte. En skøn lille pige der gladeligt fandt sig tilrette i de arme der var tilgængelige, på et tidspunkt hvor jeg var knust over ikke at have min yngste hos mig altid.

03 september 2010

Nye tider

Jeg har vist vænnet mig til at tiden er helt min egen - sådan bortset fra lidt jobsøgning. Hvis vejret ellers havde været til det, kunne jeg havde nyd livet på terrassen under den parasol jeg fik i afskedsgave fra arbejdet.


Inspireret af Bonderøven og begrænsede indtægter lægges der planer: Når nu der snart er blevet ryddet op i bunkerne og i kælderen, så skal meget mere laves selv, der skal dyrkes grøntsager i haven, og ...

Hvis det altså når at blive til noget, for bortset fra de afslag, som jobsøgningen uværgeligt kaster af sig, og som jeg havde forberedt mig på ville komme, er der til min store overraskelse allerede kommet bud om en jobsamtale. Og det var ikke en del af mine planer - i det mindste ikke så hurtigt.