11 april 2014

Ugidelighed og manglende energi

- har vist præget det tidlige forår.

Den manglende energi har jeg længe forsøgt at indrette mig efter. Og efter at min stilling som kirkesanger sidste sommer blev opgraderet til et flexjob, lykkes det rigtig godt. Men ugidelighed - det gider jeg ikke.

For et stykke tid siden sagde Yngste: 'Mor, du prutter altså hele tiden!' Det var jo rigtigt - egentlig gik jeg også og bøvsede.

Altså måtte jeg have gjort noget ved luften i maven. Jeg fandt Charlottes anbefaling af Boldocynara, der virker ved at støtte fordøjelsen.

Efter de først dråber oplever jeg en markant og uventet ændring: Min rastløse søgen efter et eller andet til at stille lækkersulten med, blev erstattet af en fantastisk ro. Der kom varme i mine ellers altid kolde fødder (kunne også skyldes foråret). Jeg har fået pyntet til påske, klaret den bunke småreparationer der havde samlet sig, og syet nye karklude af udtjente håndklæder.

Engang forstillede jeg mig, at hvis fordøjelsen var dårlig, kunne man slippe afsted med at spise for meget, fordi den ikke kunne nå at bruge maden til noget inden den var kommet igennem kroppen.

Istedet lader det til, at kroppen bliver stresset hvis fordøjelsen ikke virker. Og langvarig stress kan resultere i at man giver op, og ikke orker mere. Men, når fordøjelsen virker bliver man mæt, glad og får energi.

10 april 2014

Vejen til nyt betræk

Først stak katten af. Sikkert på grund af den 'mjave-træning' der skulle forhindre dørkarme og vinduesrammer i at blive flænset i stykker, i håbet om at de vil åbne sig. Det er lettere at overhøre en kat der flænser huset udefra, end når han forsøger at få opmærksomhed herinde på samme måde.

Den skulle jo nok vende tilbage, længe inden Yngste var tilbage efter ugen hos far.

Men dagene begyndte at gå uden at den viste sig.

Efter tanker om hvordan den sørgelige nyhed ville blive taget, begyndte jeg at se alle fordelene; ingen kattemad, intet pasningbehov, ingen kattebakke, ingen loppebekæmpelse og ingen ødelagte møbler.

I de næste dage blev kattebakken fjernet, madskålene pakket sammen, og spisestuestolenes sæder endelig afleveret til ombetrækning. (Det har været tiltrængt siden jeg fik dem.)



Tre gamle stole, jeg købte som studerende, fik lov at gæsteoptræde om spisebordet.


Men, så stod han udenfor terrassedøren igen og mjavede lydeligt - helt uden at kradse for at komme ind. Så kattemaden blev fundet frem. Han går lidt søgende rundt hvor kattebakken stod før, men får så vist en åben dør ud.

Stolene er også fine nu, selv om farven er sart. Den mørke variant af stoffet ville have været mere praktisk og faktisk også flottere, men nu ved jeg hvor jeg kan få det ordnet - næste gang. Der bliver helt sikkert en næste gang.

11 februar 2014

Papir der pynter

Jeg har næsten altid pakket gaver omhyggeligt ud, for at kunne gemme det pæne gavepapir, og genbruge det når jeg skal pakke en gave ind. For år tilbage havde jeg altid papir nok uden nogensinde at skulle købe noget. Men så blev gavepapiret tyndere, og mere krøllet i brug. Jeg blev mere kræsen, gemte ikke længere hvad som helst og begyndte at købe gavepapir. Kun det allerfineste af det brugte papir blev stadig gemt.

Efter at jeg en dag fandt på at pynte mine tændstikæsker med gavepapir, blev selv de mindste stumper af fint papir gemt, i den tro at jeg endnu en gang ville bruge det til forskønnelse af tændstikæsker.

I dag fik jeg pyntet nogle æsker. Men ikke med gavepapir. I det seneste IdeNyt var der billeder så yndige, at jeg måtte bruge dem.




Tiden må være kommet til at sige farvel til mine gemte stumper af yndigt papir. Og skulle det alligevel blive for svært, har jeg flere tændstikæsker at pynte.

08 februar 2014

Nok til alle

Ældste ynder for tiden at spille og tale om et post-apokalyptiske spil på computeren, hvor det gælder om at klare sig i en verden, der ligge i ruiner efter en atomkrig.

Måske derfor drømte jeg i nat om at skulle forberede mig på en katastrofe der lurede lige om hjørnet. Der blev uddelt masser af glastermokander og alle bryggede deres personlig favorit-the, mens jeg funderede over hvor længe fyldte termokander kunne være en hjælp, og mod hvilken katastrofe det ville nytte.. Og så blev jeg trukket til side og bedt om, at skaffe kontanter nok til alle, nu da benzin-tanken ved side af skulle nedlægges. - ..?



Selv om det ikke ligner min virkelighed, har jeg svært ved at ryste stemningen af mig. Og, det er sjovt nok ikke en desperat stemning af panik, men en forventningsfuld stemning af kampgejst og sammenhold.

Hvis det havde været en film, havde jeg ledt efter forsættelsen - bare for at se hvad der sker.

07 februar 2014

Gemte ting

Jeg fik en besked fra Christunte. Nu tror jeg, at jeg har givet indtryk af INGENting at have.

Det er ikke rigtigt. Jeg har masser af ting! For jeg har umådelig svært ved at smide ud eller skille mig af med noget. Den eneste grund til at jeg ikke drukner i alting, er at jeg holder af at skabe orden og systemer, og bevidst forsøger at bekæmpe svagheden.

Da Yngste midt i ALTING spurgte, om hun måtte få de to miniblyant-pakker, hun havde fundet, med i skole, var min første reaktion, at hun da kunne tage den ene...


Hun kom fra det igen, og jeg har kunne kigge og tænke noget mere:
Jeg syntes selv at de var alt for fine til at bruge, holdt istedet af at arrangere blyanterne med pigerne på, så man kunne se billedet tydeligt, og ville spare dem til ..?

Hvis jeg bliver ved med det, ender de en dag direkte i en skraldespand, når nogen skal rydde op efter mig.
Hvis jeg istedet glæder Yngste, ved at give dem til hende nu, er der en chance for at hun vil bruge dem. - Og det er jo ikke den værste skæbne for en blyant, hvor yndig den end er.

06 februar 2014

Noget der fylder

Sidst Yngste have en veninde på besøg, legede de så godt, at jeg tog mig en blund på sofaen imens. Jeg må have sovet tungt, for da jeg fik øjne igen, lå jeg midt i den enes nyindrettede og grundigt pyntede 'hjem'. Den anden havde ansvaret for to andre rum. Der stod ting OVERALT. Ting, de i pendulfart havde hentet i kælderen (hvor jeg nu indser at jeg stadig har alt for meget).

Jeg bad dem sætte tingene tilbage igen, men selv om der var en time til veninden skulle hjem, havde de ikke nogen chance for at få det hele på plads. Jeg tror egentlig aldrig de nåede frem til den leg de forberedte, selv om jeg ikke håndhævede kravet om oprydning.

Det tog 4 dage at få det hele var på plads igen. Eller næsten det hele. Min minimalistiske opstilling med et par bloklys og lidt træstykker var blevet helt skjult i ting, og da jeg have fjernet noget af det, så jeg at hjerter, roser og grene faktisk pyntede. Så jeg lod resten blive.

16 januar 2014

Trådløs

Det er så smart, det trådløse net.
Jeg har i rigt mål nydt det; nydt at slippe for ledningen, nydt friheden og rækkevidden. Når jeg for eksempel har taget den bærbare med i drivhuset, for at sidde der og nyde lyset og varmen inden det bliver varmt nok på terrassen.


Men tvivlen har naget mig. Kunne det være godt, at gå rundt i en suppe af lavfrekvente elektromagnetiske stråler/felter der netop kan påvirke molekylerne ..?
Jeg husker advarslerne på døren ind til det laboratorie hvor jeg begyndte at arbejde med forskellige elektromagnetiske felter. Interessant nok var træthed aldrig et problem dér, ikke engang når forsøgene strakte sig gennem hele natten. Hvilket de tit gjorde. Forsøgene blev altid gennemført fuldstændig efter planen uanset hvor langstrakte de var, helt uden slinger i valsen - eller nogen kreativitet undervejs.

Det har også undret mig, at det er umuligt at sidde stille når jeg taler i mobiltelefon, mens det ikke er nogen overvindelse med den gamle fastnettelefon.
_ _

Kort før jul holdt min gamle router op med at virke. På grund af helligdage gik der flere dage før jeg fik en anden.
Den nye har en anden transformator, og dækningen er blevet 'bedre'. Men, pludselig sov jeg meget lidt, langt mindre end jeg har brug for. Jeg blev uoplagt og usammenhængende. Ældste havde fundet andre græsgange - med mere internet i, og forduftede dertil umiddelbart efter juleaften. Derfor var det ingen sag at slukke for routeren igen - det hjalp på mig, men ikke på internetadgangen.

Altså fandt jeg på at gemme routeren i min største gryde og kun tænde den efter behov. Samtidig opdagede jeg at der findes noget der hedder 'RayGuard', og tænkte at når jeg ikke kan undgå det, er beskyttelse vel vejen frem.

Så nu står der en RayGuard, der dækker en radius på 7m, midt i huset, og jeg har en RayGuard med lille radius med mig i tasken, mens routeren stadig står gemt i gryden.
_ _

I aftes skyndte jeg mig ud af døren til et kort møde. Først da jeg var der, og blev tung i hovedet, mens de andre rundt om mig ivrigt forsøgte at finde noget på deres iphones og smartphones, som jeg ville notere mig, opdagede jeg, at jeg var kommet afsted uden min taske - og derfor også uden en RayGuard.
Da først jeg kom hjem blev jeg hurtigt klar i hovedet igen.

Så nu er jeg overbevist om at det 'trådløse' virkelig er noget skidt, og at en RayGuard hjælper på det der ikke kan slås fra.

Jeg vil have trukket internetkabler rundt i huset, og deaktivere routerens trådløse net - jeg har hørt at det kan lade sig gøre, selv om der ikke er nogen tænd/sluk knap til det.

14 januar 2014

Vinteren faldt på en mandag

Hele efteråret har jeg tænkt at jeg måtte haven igennem inden vinter. Så det har glædet mig at vinteren lod vente på sig. Og det øjeblik hvor jeg indser, at det er nyttesløst stadig at håbe på mildt vejr, for at nå haven igennem, da rammer vintervejret.

Men vinteren varede kun en enkelt dag, så idag tog jeg mig sammen, og brugte tid på at pynte haven. (Men kun den nemmeste del, der også lettest kan ses af andre.) Og godt det samme, for ukrudtet har ikke holdt fri, gennem hele det lange milde efterår.

04 december 2013

Afklaring

- var det der kom ud af mit besøget ved dyrlægen idag. Behandlingen blev udsat en enkelt nat, af hensyn til de to der ikke var med. I morgen tager vi alle tre med ham derhen igen.

Tiger er desværre døende. Han kæmper dog stadig en brav kamp for at holde hovedet oppe trods organsvigt og dehydrering.

03 december 2013

En utilfreds stakkel

Vores gamle kat Tiger har været noget utilfreds med at skulle dele pladsen med en overivrig lille uldtot, der ville elske at øve sine kampfærdigheder. Samtidig døjede Tiger med en byld ved det ene øje, så den fik lov at holde sig for sig selv udenfor, mens vi kiggede på den charmerende killing.

Da det blev koldt fandt den indenfor igen.

Med Feliway i kontakten faldt der ro over kattene, og killingen lader den gamle få ro.

Her til aften rækker jeg ud for at ae Tiger, da jeg går forbi den
- og den vælter!

Den spiser egentlig heller ingenting..
Jeg tror vi må til dyrlæge imorgen. Den lider vist af andet end utilfredshed over ændrede rutiner.

02 december 2013

Ligesom før

Der var en gang, hvor jeg nåede alt hvad jeg satte mig for på en dag - jeg gik nemlig først i seng når jeg var færdig.

Men helt sådan gik det ikke i lørdags, huset lignede sig selv, da jeg nåede til aftenmaden. Men der var jo noget mere - det der handler om jul..
Så bagefter blev en af havens stedsegrønne planter studset i toppen, og så gik jeg i gang med ler, oasis og vindselstråd.


Sidste år lærte jeg oasis er det bedste valg til det grønne der skal blive ved med at være grønt. I år fik jeg det bekræftet af Claus Dalby.
Men jeg kunne ikke udtænke hvordan mit tynde nisserøde kalenderlys skulle kunne balancere i oasis, så jeg brugte ler i den ene side, og oasis i en plastpose i den anden side.





Kalenderlyset var egentlig ikke nogen særlig succes, før jeg fik det stillet ved siden af en skål kogler og en lille engel. Så gik der ren oldemor-hygge i den.