01 december 2015

Når rum kaster op

Da Ældste i går kom hjem, blev jeg mødt af spørgsmålet; 'Har mit værelse kastet op?'

Jeg ville gøre julerent derinde, og startede med at flytte alt det løse udenfor i gangen - der derfor blev propfuld. Så jo, med den rigtige provokation, kan et rum kaste op.

Det viser sig dog at være en større opgave at være to om at få tingene derind igen.


Yngste fik også kastet op. - En guirlande i en troldgren.

30 november 2015

På spring

Huset burde være fint og julepyntet.
Men selv om jeg har været i gang det meste af weekenden, er her ikke meget julepynt fremme - endnu.

Der er heller ikke de store mængder at trylle med i gemmerne, for meget tog skade af 6 år i en fugtig kælder, og er kasseret sammen med min lyst til nisser.

En lille orkidesamling planlægger til gengæld at hjælpe med pynten. Snart er der blomst i dem alle.

14 november 2015

Perfektion

Elsebeth spørger om man bare kan starte sin blog igen. Inden da overvejede Anne hvordan man griber det an, når man vil igang igen.

Jeg blev fristet, og luftede tanken hos Lisbet der opfordrede mig til at vende tilbage.



I dag, året efter og dagen før ER jeg flyttet. Det var den enkleste del. At komme rigtigt på plads er sværere.

Først udsatte jeg flere opgaver for ikke at udfordre økonomien efter den store investering i det perfekte hus.

Men at vente, giver tid til at overveje og jeg fristes til at ønske intet andet end det helt perfekte.

Af frygt for at vælge forkert, vælger jeg ikke noget, og så sker der heller ingenting.

Imens bliver ToDo-listen kun længere, mere uoverskuelig og også tydelig for andre.

Måske er 'perfektion' slet ikke den saliggørende statiske endestation jeg forestiller mig, men istedet et udtryk for når det kun er een selv der kan se at der er punkter på ToDo-listen.

Nu er genoplivning af Tanterne ikke længere en opgave på listen.

15 november 2014

Hvor skal skabet stå?

I morgen flytter jeg.

Og så er det rart, at have et lille overblik over hvor de forskellige møbler skal stilles.
Jeg har næsten ingen erfaring med at indrette store rum. Og, min nye stue bliver næsten dobbelt så stor som den jeg flytter fra. Så jeg har leget med stuens grundplan, og fundet forskellige forslag til hvordan den kan indrettes.


Jeg kunne lave to forskellige siddegrupper - en med udsigt og en til fjernsyn..

Eller lave noget der ligner, med møbler på skrå..


Hvis da ikke sofaarrangementet istedet skal kunne nyde godt af udsigten..


Samtidig med at der kan ses fjernsyn..


Måske endda med fjernsynet i samme retning som udsigten..

Det er ikke nemt at vælge, når flere forslag kan fungere. Så handler det pludselig ikke om at finde løsningen, men at vælge den bedste mulighed. Og det kræver meget mere. - Måske et øje for hvordan det vil se ud i virkeligheden, eller modet til at vælge fra.

05 november 2014

Det hele løser sig

Da jeg i sommer havde skrevet under på hushandlen, kom der mange for at se det hus der vist snart skulle have en ny lejer.

Det var bare slet ikke snart, så interessen svandt ind til ingenting, og jeg begyndte at tvivl på at der kom en ny lejer jeg kunne forsøge at afsætte lidt inventar til.

Men nu har den fremtidige lejer været forbi og udover at handle forskelligt boligudstyr har vi aftalt en tidligere overtagelsesdato. Det betyder at jeg i bytte for husly allerede fra selve flyttedagen, slipper helt for at gøre grundigt rent og male inden jeg giver nøglen videre. Sjovt nok tror jeg vi begge syntes den aftale er mægtig fordelagtig.

04 november 2014

Én ny ting kommer sjældent alene

Nu hvor jeg lige har købt hus, kan det undre at der pludselig står en funklende fabriksny fræk Fiat i garagen. - Kunne det mon være en jeg har købt, nu jeg er i gang med at bruge store penge?



Det er nu bare en bil jeg låner, mens min egen bil er på værksted.

Jeg kunne slet ikke tro det, da mekanikeren kom med bilen der så ret ny ud. Mens km-tælleren på 1km fortalte at den virkelig var funklende ny.

At det ikke kun er en funklende ny bil, men tilmed den smarteste lille damebil i den helt rigtige farve - fandt jeg først ud af da jeg talte med en veninde. - Jeg ved jo ingenting om den slags. En behagelig købelyst-dæmpende uvidenhed der sikkert kommer af ikke at se tv-reklamer.

Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville betale det det koster at køre en fabriksny bil ud over fortovskanten. Og så får jeg alligevel lov at prøve det. Utroligt!

03 november 2014

Et afbræk

Her midt flytteforberedelserne vil jeg alligevel tage til strikkecafe.



Men jeg har ikke fantasi til meget mere end at starte på endnu et par sokker - til mig selv denne gang. Der er slidt hul i alle dem jeg har.

01 november 2014

En måned med både-og

Endelig er ventetiden slut.

Jeg har nu nøgler til både et lejet og et ejet hus.

Så det er slut med kun at drømme, og tid at få ærmerne smøget op. Denne måned kommer til at gå med at;
  • gøre et hus indflytningsklart
  • pakke
  • flytte
  • indrette
  • gøre et fraflyttet hus præsentabelt
Og fordi vejret stadig er ualmindelig mildt, så græs og ukrudt gror lystigt, er der samtidig to haver at holde.

Havearbejdet er lidt en streg i regningen, som jeg håber vil opvejes fuldt ud af, at alt går så meget lettere uden kulde, regn og rusk.

31 juli 2014

Smukt..

Knuden er væk. Hvor den sad, er der nu en langt mere behagelig perlemorsknap, gavmildt doneret fra min mors store udvalg.


Nu må varmen gerne vende tilbage. Jeg er klar.

30 juli 2014

En sommerkjole

- har jeg længe savnet.

Og endelig fandt jeg en, der lige passede til mig. Et Fund! Den ser ikke spændende ud på en bøjle, men er yndig på.

Jeg skyndte mig at korte et par cm af stropperne, og den var perfekt til de mange meget varme dage.

Men i løbet af dem indså jeg, at det er meget godt jeg ikke lever i datidens Japan, for jeg kan ikke vænne mig til en knude på ryggen der forstyrrer mig i at hvile ryggen mod noget.

Så den næste tilpasning af kjolen bliver at fjerne bindebåndene på ryggen.

Det simpleste vil være at sy de to ender sammen. Men så aner jeg ikke hvor sømrummet skal ende så det bliver pænt.

Altså må de to bindebånd kortes af og sluttes pænt af enkeltvis, og derefter samles.

Men, hvordan hæfter jeg dem så sammen; med en firkantet stikning rundt i kanten? med dekorative korssting? med knapper eller hægter?

Og hvor lange skal de være; så de lige når hinanden? så de når forbi hvor stropperne går op? eller et sted derimellem?




Det skal helst både besluttes og sys med det samme. For, det er ikke til at vide hvor længe det fine sommervejr varer. Og jeg er blevet træt af at holde kjolen sammen med knappenåle.

28 juli 2014

Spændt forventning

Det at gå til skriftlige eksaminer var altid for mig en underlig smertefri måde at få sin fremtid afgjort på. Man ser ikke resultatet med det samme, men ved bagefter at alt er gjort, og kan så bare vente på udfaldet.

I dag har jeg det lidt på samme måde. Jeg skal skrive under på købsaftalen. At skrive mit navn, er en lille og ubetydelig handling, der får store konsekvenser i fremtiden. Konsekvenser, som jeg forventer er positive, og som jeg må vente lang tid på at opleve.