11 februar 2014

Papir der pynter

Jeg har næsten altid pakket gaver omhyggeligt ud, for at kunne gemme det pæne gavepapir, og genbruge det når jeg skal pakke en gave ind. For år tilbage havde jeg altid papir nok uden nogensinde at skulle købe noget. Men så blev gavepapiret tyndere, og mere krøllet i brug. Jeg blev mere kræsen, gemte ikke længere hvad som helst og begyndte at købe gavepapir. Kun det allerfineste af det brugte papir blev stadig gemt.

Efter at jeg en dag fandt på at pynte mine tændstikæsker med gavepapir, blev selv de mindste stumper af fint papir gemt, i den tro at jeg endnu en gang ville bruge det til forskønnelse af tændstikæsker.

I dag fik jeg pyntet nogle æsker. Men ikke med gavepapir. I det seneste IdeNyt var der billeder så yndige, at jeg måtte bruge dem.




Tiden må være kommet til at sige farvel til mine gemte stumper af yndigt papir. Og skulle det alligevel blive for svært, har jeg flere tændstikæsker at pynte.

08 februar 2014

Nok til alle

Ældste ynder for tiden at spille og tale om et post-apokalyptiske spil på computeren, hvor det gælder om at klare sig i en verden, der ligge i ruiner efter en atomkrig.

Måske derfor drømte jeg i nat om at skulle forberede mig på en katastrofe der lurede lige om hjørnet. Der blev uddelt masser af glastermokander og alle bryggede deres personlig favorit-the, mens jeg funderede over hvor længe fyldte termokander kunne være en hjælp, og mod hvilken katastrofe det ville nytte.. Og så blev jeg trukket til side og bedt om, at skaffe kontanter nok til alle, nu da benzin-tanken ved side af skulle nedlægges. - ..?



Selv om det ikke ligner min virkelighed, har jeg svært ved at ryste stemningen af mig. Og, det er sjovt nok ikke en desperat stemning af panik, men en forventningsfuld stemning af kampgejst og sammenhold.

Hvis det havde været en film, havde jeg ledt efter forsættelsen - bare for at se hvad der sker.

07 februar 2014

Gemte ting

Jeg fik en besked fra Christunte. Nu tror jeg, at jeg har givet indtryk af INGENting at have.

Det er ikke rigtigt. Jeg har masser af ting! For jeg har umådelig svært ved at smide ud eller skille mig af med noget. Den eneste grund til at jeg ikke drukner i alting, er at jeg holder af at skabe orden og systemer, og bevidst forsøger at bekæmpe svagheden.

Da Yngste midt i ALTING spurgte, om hun måtte få de to miniblyant-pakker, hun havde fundet, med i skole, var min første reaktion, at hun da kunne tage den ene...


Hun kom fra det igen, og jeg har kunne kigge og tænke noget mere:
Jeg syntes selv at de var alt for fine til at bruge, holdt istedet af at arrangere blyanterne med pigerne på, så man kunne se billedet tydeligt, og ville spare dem til ..?

Hvis jeg bliver ved med det, ender de en dag direkte i en skraldespand, når nogen skal rydde op efter mig.
Hvis jeg istedet glæder Yngste, ved at give dem til hende nu, er der en chance for at hun vil bruge dem. - Og det er jo ikke den værste skæbne for en blyant, hvor yndig den end er.

06 februar 2014

Noget der fylder

Sidst Yngste have en veninde på besøg, legede de så godt, at jeg tog mig en blund på sofaen imens. Jeg må have sovet tungt, for da jeg fik øjne igen, lå jeg midt i den enes nyindrettede og grundigt pyntede 'hjem'. Den anden havde ansvaret for to andre rum. Der stod ting OVERALT. Ting, de i pendulfart havde hentet i kælderen (hvor jeg nu indser at jeg stadig har alt for meget).

Jeg bad dem sætte tingene tilbage igen, men selv om der var en time til veninden skulle hjem, havde de ikke nogen chance for at få det hele på plads. Jeg tror egentlig aldrig de nåede frem til den leg de forberedte, selv om jeg ikke håndhævede kravet om oprydning.

Det tog 4 dage at få det hele var på plads igen. Eller næsten det hele. Min minimalistiske opstilling med et par bloklys og lidt træstykker var blevet helt skjult i ting, og da jeg have fjernet noget af det, så jeg at hjerter, roser og grene faktisk pyntede. Så jeg lod resten blive.