24 april 2010

'Sy selv dit stof'-kurset

Det var sjovt og svært at sy stof.
Svært, fordi jeg manglede den rigtige trykfod til symaskinen. Men jeg fik 2 begyndelser til stof med mig hjem.

Et lille stykke der nok kan blive et postkort eller et bogmærke, og et større, som jeg har tænkt, at jeg vil sy mig en taske af.













Det er mærkeligt hvor uinteresseret man bliver i at snakke når man koncentrerer sig ved maskinen. Der var cirka 15 kvinder i eet rum, næsten uden at der blev snakket. Det er meget anderledes end når man strikker, hvor der på en helt anden måde er plads til at gøre noget samtidigt.
Men hvis det ikke var snak der fyldte rummet, var det bestemt fyldt af stof. Der var utallige bunker stof der fra tid til anden blev rodet igennem for at finde netop det stykke stof der ville gøre kompositionen bedre.


Huse var et tema der gik igen. Måske fordi Inge der skulle have undervist laver en del
billeder med huse på.
























Men der blev også lavet farvekompositioner - der er blevet quiltet sådan som mit også skal blive det, når jeg får fat i en quiltetrykfod.



Nyt stof

I dag tager jeg på kurset 'Sy dit eget stof'. Min mor havde planer om at tage på det - selv om det blev holdt på min fødselsdag. Jeg syntes det lød spændende, så da jeg netop ikke har nogen børn hjemme idag, fik jeg lov at tage med.
Inge, der skulle have holdt kurset, blev syg, og kurset aflyst... - indtil nogle tidligere kursister tilbød at holde det istedet.

Nu må jeg se om jeg får lavet noget stof, hvordan det kommer til at se ud, og hvad det mon kan bruges til.

16 april 2010

Punktum, punktum, komma, streg

Det er helt særligt at se ens barn tegne den første tegning af et menneske.


Om det så er den første yngste tegner, eller blot den første jeg ser, er i virkeligheden helt uden betydning.
- Ham her, der enten forestiller hendes bror eller en kammerat, har en rygsæk med - en rygsæk med en lomme...
Og netop fordi billedet måske var af broderen, overlevede det ikke længe. Dog lige længe nok til at blive foreviget.

10 april 2010

Der er alligevel aldrig nogen der ringer om natten

Mor har endelig fået besked om, at det er gigt, der i mere end et år har plaget hende. Tilmed den slags der ligger i generne. - Her blev bekymringen for hende og hendes smertefulde anfald, lige suppleret af frygten for selv at blive ramt. Og har jeg ikke, på det seneste, haft bare lidt ondt forskellige steder, sådan helt uden nogen grund..?

Studie af hvad gigt egentlig er, fortæller at smerter m.m. skyldes at 'frie radikaler', der er meget reaktive stoffer, raserer i kroppen og skaber betændelse, og det der er værre, i leddene.

Så må man jo gøre noget for at bekæmpe dem. På min hylde står
'10 år yngre på 10 uger', den handler blandt andet om, hvordan man gør lige præcis det. Heri kan man også læse om hvordan man beregne ens biologiske alder, altså hvad der belaster kroppen. At være nær elektronisk udstyr skulle være slemt...

Og så kom jeg i tanke om, at jeg inden for det sidste år har fået trådløs internet i huset og sengen anbragt ovenover alle ledningerne og apperaterne. Noget jeg dengang ikke var begejstret for - men det kunne jo laves om, hvis det viste sig at være et problem.

Kunsten er så lige, når der opstår et problem, at huske på at det skal laves om.
Men, nu slukke jeg altså for alting ved sengetid, også selv om telefonforbindelsen leveres ad samme vej.

08 april 2010

Det der blev sendt

Jeg har opgivet at finde ud af hvor i cyberspace min påske-overras- kelses-pakke er endt. Måske strejfede den kun lige en mailadresse..?

Så jeg finder nok aldrig ud af hvordan den lange grønne løber i filt, de filtede og de udklippede påskeæg blev modtaget. Jeg håber at pakken bragte glæde og at noget af den kunne bruges, hvor den kom hen.