28 februar 2010

Jeg har vundet

- en hel aften!

For kort tid siden vågnede jeg, efter det der skulle have været en eftermiddagslur, uden at kunne afgøre, om det var høje tid at få begyndt på aftensmaden, eller lige i tide at lave morgenmad...
Et kig ud af vinduet røbede ikke for mig om det var skumringen eller morgengryet jeg kunne se, heller ikke ældste der lå sovende i sin seng, efter en weekend i formidabelt selskab og derfor med alt for lidt søvn, kunne hjælpe afgøre sagen for mig.
Heldigvis kan der tændes for flere elektroniske medier, der villigt ville fortælle mig, at det stadig var den 28. - og at jeg derfor hellere måtte få gang i frikadellestegningen, og få vækket ældste, så der er en chance for at han kan sove igen i nat.

Jeg er vist stadig påvirket af at have været på arbejde, fredag nat.

27 februar 2010

En uge

- har mit armbåndsur været væk.

Selv om der findes andre muligheder for at følge tidens fremskriden, er et ur svært at undvære, så længe man forventes selv at finde ud af hvornår tid er.

Der er altså blevet ledt alle steder, hvor det kunne ligge og putte sig. Dagen før jeg opdagede at uret var væk vågnede yngste før mig, hvorfor hun fornøjede sig selv et bads tid. Alle tænkelige skuffer og gemmesteder hvor en lille pige, med interesser i retning af mit ur, kunne gemme noget, er derfor blevet undersøgt. Samme dag var vi en tur i svømmehallen, men en opringning hertil afslørede kun at de desværre ikke havde fundet noget ur.

Tanken om at skulle anskaffe et nyt ur, bliver vendt.

Indtil jeg rækker efter noget i strikkekurven og støder ind i den lille papiræske der står ved siden af og den føles mærkeligt tung...


Pludselig kan jeg sagtens huske at have tænkt tanken: 'Jeg lægger lige låget på, så glemmer hun måske at det er her'.
Og, det virkede! Selv om 'hun' kun var tænkt at skulle dække yngste.

14 februar 2010

Nu er der sokker

Endelig, efter en 1½ times flytur uden selskab, to aftener med pinde i hænderne og en morgen med nål, er yngstes nye sokker færdige.


Hælen er blevet anderledes end den plejer. Sokkerne blev begyndt på strikkefestivallen, hvor der blev strikket på rutinen, for der skulle bruges mest energi på at lytte. Halvvejs igennem timesglashælen, gjorde jeg derfor det samme en gang til, istedet for at gøre det modsatte. Resultatet er blevet en hæl der ser anderledes ud end den plejer. Men, da faconen grundlæggende er den samme gad jeg ikke gøre det om.


Da jeg kom til den anden soks hæl blev den lavet på samme måde, værre stod det til med tåen, jeg kunne slet ikke huske hvordan den var lavet. Men man kan jo bare se på den man har og tælle sig frem. - Efter at have strikket, strikket om og genstrikket, gad jeg ikke mere, selv om de to tåspidser ikke er blevet helt ens.


Da jeg begyndte var tanken at sokkerne var til brug denne vinter. Og den første sok blev færdig inden sneen. Heldigvis har yngste varme fødder, for hun har ventet længe på at få sine sokker. Kun fordi der nu har ligget sne i to måneder, får sokkerne måske chancen for at prøve at varme små støvleklædte fødder denne vinter.

13 februar 2010

Heldig igen?

Jeg er lige faldet over en, for mig, ny blog, og så er der tilmed en 'give-away' med to bøger. Den ene har jeg været næsten afhængig af at kigge i, siden jeg lånte den første gang for et år siden, og var nået til at jeg nok skulle købe bogen. Men, på samme blog kan jeg læse at den bog er udsolgt fra forlaget.


Så, det kunne det være rigtig skønt at vinde - igen.
Jeg havde for lidt siden heldet med mig, og fik en fin gave. Måske er heldet endnu ikke brugt op? - Ellers må jeg bare blive ved med at låne og genlåne 'designstrik' på biblioteket.