31 december 2007

Ønskes:


må det nye år bringe lykke og gode stunder til alle.

Smukke gaver

Jeg havde ønsket mig både en Madonna-figur og en tekande, men tænk at jeg skulle få nogle der var så smukke. Kanden havde jeg haft kig på hos Thrysøe
- og den er ikke til at holde fingrene fra:
Gelelyset er ældstes værk, og det har fine perler indstøbt - der kommer til at gå noget tid inden det skal brændes af.

30 december 2007

Den bliver kønnere

- spenceren - syntes jeg.
Efter et par runder firkanter under ærmegabene ligner den nu en stumpe-bluse.

Jeg forestillede mig at jeg ville komme til at mangle en masse garn, selv om jeg er parat til at blande med et andet nøgle selvstribende garn. Men, der er stadig 1/3 tilbage, måske er det nok til en runde firkanter mere, selv om jeg laver firkanterne større for hver omgang for at give spenceren lidt vidde.

De drageformede firkanter retter sig faktisk til pæne kvadrater når der er blevet strikket hele vejen rundt om dem. - Men hvad med de nederste firkanter..?
Jeg burde nok have skrevet noget mere på min opgave her i julen istedet for at strikke, men det meste er strikket på tidspunkter hvor jeg alligvel ikke kunne komme til at arbejde.
Jeg lover; at i morgen skal opgaven have en skalle. - Det er sidste chance i år...

29 december 2007

Gaveregn

Vi var 6 juleaften og der var rigtig mange gaver.
Så mange at udpakningen ikke helt levede op til mit ideal om "en for en der pakker gaver op". Det var på alle måder overvældende.
Med lidt hjælp har jeg nu fået rekonstrureret hvem der fik hvilke gaver - og af hvem.

Alfabet

J betyder juleaften nu skal vi ha' fest
U betyder ude godt men hjemme li' godt bedst
L betyder lev'ne lys der tænder julen ind
E betyder englehår der glitrer i det klare skin
A betyder alle bli'r som børn påny
F betyder fred i hver en lille by
T betyder træet står med stjernen i sin top
E betyder en for en der pakker gaver op
N betyder nissen ham som ikke en har set
men tro mig han lytter efter vort juleaftens-alfabet.

Stilstand

Det næste sæt gardiner er forlængst kommet op at hænge.
Imens jeg gik og gjorde rent og pyntede til jul blev jeg mindet op at de ikke er sømmet endnu. Mest fordi jeg undervejs lavede en fejl og byttede om på sømrummene så der slet ikke er så meget stof som der skulle være til at lægge op med. Gardinerne kan godt få den tiltænkte længde, hvis oplægningssømmen laves smal som i siderne. men, ville det egentlig være praktisk med en lidt kortere længde her over vasken? Og vil det i givet fald være pænt? - Og midt i den overvejelse gik jeg så i stå - dengang midt i oktober.

24 december 2007

Nu er de kørt hjemmefra

- tror jeg, for at komme hertil og holde juleaften, så nu tør jeg godt fortælle;

at i år ønsker min far sig et langt smalt moderne halstærklæde. Det fik mig til at tænke på de retstrikkede halstørklæder jeg sidste år så på et par strikkeblogs. Jeg kunne bare ikke huske hvor. En hurtig forespørgsel på webstrik gav pote. Linda kunne fortælle mig at Knit Hawk havde lavet to, og GrenDesign et. OG, da jeg læste lidt om tørklædet kunne jeg så se, at opskriften er fra en bog jeg har på hylden. (Det ville nok også gå uden opskrift, for der er ikke noget kompliceret over det.)

Sådan et vil jeg gerne strikke til ham, jeg har bare ikke haft tiden, og måske vil han gerne selv have lidt indflydelse på 'farver og striber' (for at citere skrumpen fra det ydre rum). Så jeg har istedet lavet en lille strikke-prøve, som han får sammen med et gavekort på tørklædet.


17 december 2007

Nu er det snart jul

- og jeg mangler stadig at forberede maden og købe gaverne. Jeg fik brugt lidt af weekenden på at pynte op, med en indsats i morgen nærmer jeg mig et hjem der ser ud til at være klar til jul. Der er kun en uge til.

Jeg glæder mig til julen, og håber at jeg vil få tid til at slappe af, hygge, og nyde julestemningen.

13 december 2007

1. Påklædningstest

- faldt heldigt ud - kreationen kan gå over hovedet.
Næste test (af ærme-gabene) er lige op over, men alt tyder på at det nok skal gå.
Der var de positive sider, på negativ-siden er mine overvejelser om hvorvidt det egentlig er mere interessant end pænt det jeg er ved at lave. (?)

12 december 2007

Blonde trøje

I foråret strikkede jeg en trøje til yngste af 100 g uldent strømpegarn, fundet på tilbud. Jeg var faldet over denne trøje og tænkte at jeg kunne bruge grund-ideen til en barnetrøje, og få afprøvet at strikke oppefra og ned.

De første omgange gik hurtigt, men efter et stykke tid blev det svært at se noget fremskridt. Det er forklaringen på den lille bort (3 rækker perlestrik) på bærestykket. der er gentaget forneden på ærmerne, bullen og langs forkanterne (3 masker istedet for rækker).

Ved at strikke et ærme helt færdigt af gangen og føre tråden tilbage til bullen ved at 'hækle' underarmssømmen, lykkedes det at strikke hele trøjen uden at bryde garnet en eneste gang.

Blondekanten er lavet ved at flytte den første maske som skulle den strikkes, og derefter gentage de 5 pinde:

1 vrang, slå om, 2 vrang sammen, vend.
Flyt 1 maske som skulle den strikkes, 3 ret, vend.
Flyt 1 maske som skulle den strikkes, 1 vrang, 1 ret, vend.
Flyt 1 maske som skulle den strikkes, 1 vrang, 1 ret, vend.
Flyt 1 maske uden at dreje den, luk 4 masker i vrang.

Ved at samle masker op er blondekanten fortsat op langs forkanten med knaphullerne, rundt i halsudskæringen og ned til lige under borten på forkanten med knapper.

Trøjen var det første jeg strikkede på min dengang nyindkøbte 2 mm metal addi rundpind, og strikkefastheden ændrede sig gradvist fra meget fast til mere smidig. Det kunne have ødelagt så meget andet, men her gav det bullen - der er strikket uden nogen udtagninger - en svag A-facon. Ganske klædeligt til en rundmavet tumling. Og, blondekanten der er glat forneden på ærmer og bul (men helst vil folde opad - det fungerer bedre på ærmerne) er blevet til en lille flæse rundt i halsudskæringen.

11 december 2007

You make me smile

Laila har givet mig en smile award, - fordi hun nyder at følge mine domino-forsøg.

Jeg er selv meget glad for at få lov at læse med om et projekts tilbliven, og når der findes mindst en 'derude' der nyder at læse om mine, vil jeg derfor love at fortælle om alle mine fremskridt og problemer gennem hele projektet.

Nu bør jeg så give denne award videre, så den kan glæde nogle flere. Men jeg har læst om den i gennem lang tid efterhånden, og rigtig mange har allerede fået den. Så, helt uden skelen til om den er modtaget før, give jeg den videre til:

Linda, der forstår at beskrive almindeligt hverdags kaos med så meget humor at jeg ofte må tørre øjnene for latterfremkaldte tårer for at få resten af historien med.

Posidriv, hvis dejlige billeder fristede mig til at finde ud af, at det ikke var uoverstigeligt svært at læse et andet nordisk sprog. Fordi hun forstår at formidle en hverdag med tro, så jeg sidder tilbage med en stille glæde.
Jeg kunne finde og nævne flere men de her to er dem jeg først kommer i tanke om. You make me smile, you lift me up!

08 december 2007

Er det en drillenisse

- eller er det bare blogger der har fået en ny ide? I hvert fald får jeg ikke længere en e-mail om at der er skrevet en kommntar her, for det er lige gået op for mig at her ligger en del kommentarer som jeg slet ikke har set. Øv.
Og Mariie har gjort mig opmærksom på, at man heller ikke længere kan få et link på sin kommentar, med mindre man har en blogger/google konto. - ikke at det er besværligt at lave - men det var da bedre før. Slemme blogger!
(Man kunne selvfølgelig lægge et link til bloggen på en blogger/google konto...?)

Fnuller

Jeg er så træt af mit sorte tøj - der sjældent er sort, men nærmere koksgråt fordi det er fyldt med lyst fnuller. Jeg har de uldne gulvtæpper mistænkt for at være årsagen, for efter de kom i huset har det støvet helt vildt - med lyse fibre. Det hjælper ikke engang at vaske tøjet - det gjorde det ellers på det fnuller der af og til kom på tøjet dengang jeg boede i lejlighed...

Tænke, tænke og lægge to sammen...

Kunne det hænge sammen med, at i lejligheden kom der en varmemester og tømte vaskemaskinernes trævlesi, og jeg i løbet af to år kun har gjort det de 3 gange hvor den er stoppet til så vandet er løbet ud over hele gulvet?

05 december 2007

Næsten rundt

Jeg har trævlet op og er startet forfra. Det hjalp lidt på overgangene, i hvert fald på de grimme af dem. Den pæne blev faktisk mindre køn. - Men det er godt nok.
Jeg har strikket to ens stykker der skal samles og danne halsåbningen. Så nu følger en påklædningstest så snart de næste 2 felter er på plads.

Og, så må jeg indse, at når der skal samles masker op fra retsiden, skal det gøres mod venstre - med mindre jeg vil strikke hele feltet med vrangmasker. Det betyder, at jeg må bryde garnet et utal af gange. Jeg må have lært at strikkehæfte - snart. Inden fangearmene angriber.

Måske ville det også været en god ide hvis jeg havde startet alle felter med 2 rækker i mørkeblå..? Men så skal jeg begynde forfra - igen...

04 december 2007

Pakke-kalender-gaver

I dag blev der pakket op for: Tandbørster! Måske ikke det mest spændende kalender fyld, men der skal nye til, og så er det oplagt at bruge en ud af det næste uendelige antal pakker på den obligatoriske udskiftning.
Ældste fik en batteridrevet Shrek tandbørste, og yngste en vældig fornuftig babytandbørste med en rangleagtig ring istedet for håndtag. - Begge var ellevilde. Sikke en fornøjelse det er at give fornuftige gaver.

03 december 2007

Det holdt hårdt

- at få lavet en adventskrans. De sidste par år har jeg gjort indhug i havens enebær-busk og bundet af det, for det blødt og føjeligt, har en god facon, tørrer pænt og er langt lettere at bruge end gran. Men, i løbet af i år var enebærbusken, og samtlige andre stedsegrønne plan-ter blevet form-klippet, så alle de pæne spidser på forsiderne var væk.
Det lykkedes at finde en uskam-feret gren i toppen af busken. Og med noget asen og masen blev kran-sen dækket med de flyvske topskud der hellere vil stritte ud fra kransen end at svøbe pænt om den.
Da den midt på eftermiddagen var færdig og hængt op var den alligevel blevet helt rigtig.

Adventsgaver

Det har været første søndag i advent, men jeg har ikke rørt mine egen pakker.







Her havde jeg forestillet mig, at jeg skulle sørge for mig selv, hvis jeg ville have en adventsgave, og så dukker der en nisse op med en stor pakke med små glas til fyrfadslys, bakker til bloklys, og en blandet bunke dekorationsmateriale.
Jeg er helt overvældet.

01 december 2007

Jeg nåede det

I omegnen af 48 pakker er indkøbt eller fundet, pakket ind og fordelt i poser og hængt på min barndoms pakkekalen-der, der nu er hængt op i nattens mulm og mørke. Det var den hyggeligste juleforbere-delse den første gang, da ældste var eneste barn og jeg var arbejdsløs med masser af tid til at lede efter og planlægge små over-raskelser. Nu er det et arbejde og en udfordring at finde noget der kan passe til både en 1 og en 11 årig, eller noget hvor fordelingen er tydelig, uden at den ene føler sig snydt. - Men jeg tror det er lykkedes.
Og, jeg glæder mig til at den bliver pakket ud.

28 november 2007

Tavshed

Jeg har lige set Desperate housewives; "Når man stiller det svære spørgsmål, det man ikke tør stille, og får det svar man håber på - der ligger lykken." Det er forunderligt hvilken livsvisdom der kan findes i 3 kvarters let underholdning.

Hvorfor er det så man bruger allermest tid på ikke at stille det spørgsmål?

27 november 2007

Ældstes nye halvhandsker

Nu fandt vi endelig tid til at lege fotosession i dagslys. Egentlig nærmer vi os tiden for rigtige handsker, men eftersom ældste stadig kun nødigt ifører sig strømper og overtøj, regner jeg med at de vil blive godt brugt. - Så længe der ikke falder sne, for de dur nok ikke når der skal laves snebolde.
Den største udfordring har været at håndtere alle de masker der skal parkeres undervejs. Jeg har overtaget nogle store sikkerhedsnåls-lignende maskeholdere fra min mor, som jeg har brugt. Jeg tror bestemt de er beregnet til handske-strikning, men måske ikke ligefrem i barne-størrelse.

Opskrift: Min egen, udviklet 'efter hånden', og ikke skrevet ned.
Garn: Arvetta fra Filcolana (80 % super merino uld, 20 % nylon, farve 955).
Pinde: Et sæt 2 mm klassiske strømpepinde, og 2 stk. 2 mm sikkerhedsnålslignede maskeholdere.
Resultatet: Det generer mig at det ikke lykkedes at få de to til at blive helt ens, men dækker mig ind under at jeg ikke fik noteret hvad jeg gjorde da jeg strikkede den første. Ældste syntes de er blevet gode - og endda sejest med lange uhæftede trådender. Men uanset hvor fristende det var bare at lade dem sidde, så blev de hæftet og klippet af.

22 november 2007

Overgangskrise

Jeg er skuffet. Jeg har strikket fire felter, men det er kun overgangen mellem 2. og 3. felt jeg syntes er pæn. Det sidste felt er strikket med bagsiden frem, måske fordi jeg startede med at samle makserne op bagvendt i håb om at få en pænere kant - men det virker ikke. Det første felt er i vikeligheden ikke et rigtigt domino felt, og jeg forestillede mig at jeg kune lade makserne 'leve' og bruge dem i næste felt - med det fungere ikke. Begge overgange er usammenhængende at se på. Der mangler en retrille der kan ligge helt tæt op af nabofeltet. Så jeg trævler nok op og begynder forfra. Hvis man lærer af fejltagelser er jeg blevet klog i aften.
Men jeg er også blevet træt - for træt til at regne ud hvordan jeg undgår at samle masker op fra bagsiden.

20 november 2007

Enden er god

De fristede de perler, så de fik ikke lov at ligge længe.
Det er ikke tit jeg leger med perler, men det hænder, og derfor gemmer jeg alt hvad jeg kommer i nærheden af der måske kan bruges.

Udfra; den iturevne halskæde, en lås fra en til lejligheden ofret halskæde der 'stak', en lille perle med et øje i fra et ødelagt BH vedhæng, og nogle gamle perler købt i netto, har jeg fået lavet en fin halskæde. Den blev for lang, og ser noget gammeldags ud når den kommer på, men som armbånd passer den perfekt.

Nu kommer min bedstemors gamle perler i brug igen. Jeg har den på idag.

18 november 2007

Nærved og næsten

Så er ældstes halvhandsker færdig strikkede. Nu mangler der bare den lille bagatel at hæfter 10 ender - på hver! For at motivere mig selv har jeg allerede nu lovet ham, at han kan få dem på i morgen, så jeg skal igang.

Jeg vil ellers meget hellere strikke domino firkanter

Itu(sindvis)

Hvornår mon jeg lærer at jeg ikke kan række yngste alt hvad hun gerne vil se på - uden at det får konsekvenser?

Pludselig havde vi perler ud over hele gulvet. Ved lejlighed vil jeg perle mig en ny af min bedstemors gamle rav(?)perler. Så er der håb for at de kan få en mere interessant tilværelse end den de har tilbragt henslængt på en væg-lysestage - Måske de tilmed kunne komme til at hænge på mig?

17 november 2007

Endnu en

strikkeprøve er produceret, denne gang i retstrik. For at slå 2 fluer med et smæk, er der et forskelligt antal masker på hver sin side af midtermasken (eller også er det fordi jeg ikke kan tælle).

Venstre del: 24 masker, 11.5 cm høj, opslagningskant på 7,5 cm, side på 8,5 cm
Højre del: 26 masker, 12 cm høj, opslagningskant på 8 cm, side på 9 cm.
Samlet bredde: 11.5 cm

Denne firkant er også i drageformat! det var ikke kun retstrikningen der gjorde det. Men faktisk syntes jeg at strukturen i det retstrikkede er mere interessant at kigge på - så den fortsætter jeg med.

Alle de andre

strikker domino i retstrik, men det behøver jo ikke nødvendigvis betyde at jeg skal gøre det samme. Så min strikkeprøve er lavet i glatstrik på pind 2 med 93 masker og indtagninger (3 masker sammen) på retsiden. Det tog sin tid, men det var sjovt, og slet ikke til at lægge fra sig, for lige om lidt... Den krøllede helt vildt, og jeg fik hjælp til at spænde den op for så at opdage at firkanten er - drageformet. Naturligvis, for med en strikke fasthed hvor 28 masker og 43 pinde giver 10x10cm kan det ikke blive anderledes. 'Firkanten' er 27 cm i højden og 28 cm i bredden - en acceptabel variation. Men 18 cm langs opslagskanten og hele 21.5 cm på de modstående sider, erfor meget. Godt nok ville jeg gerne have forskellige størrelser firkanter, men det her kommer til at gå alt for stærkt.
- Der er nok en grund til at man strikker domino i retstrik.

15 november 2007

Domino-mønstre

Jeg tegner og klipper og folder for at få lavet et godt mønster til domino-spenceren.


Det er ikke helt nemt, Halsudskæringen skal helst gå længere ned foran end bagpå- Eller skal den? En hel firkants forskel er lidt meget. Ærmegabene skal være dybere end halsudskæringen for pasformens skyld - men så bevæger jeg mig væk fra ideen i min tegning. Jeg kunne nøjes med 7 firkanter hele vejen rundt, så forskellen på for og bag kun bliver en halv firkant. Men kan ærmegabene så blive pæne..?

Egentlig kunne de alle sammen fungere, men det er svært at få den til at se ud sådan som jeg drømmer om at den skal være. Hvis jeg havde uanede mængder tid kunne jeg bare lave de forskellige versioner og så se på dem. Måske er en af dem i virkeligheden bedre end den drøm jeg jagter...

14 november 2007

Efterår

Det er hundeholdt og ligner allerede mere vinter end efterår.

Yngstes hjembragte efterårskollage skal få lov at live op i det kolde vinterlys med sine varme farver .

13 november 2007

Demokrati

Vi har holdt prøvevalg på mit arbejde - Det kunne være spændende at se en rigtig regeringsdannelse på baggrund af resultatet. Kun 3 partier fik et væsentligt antal stemmer og vilkårlige to heraf ville have flertal.
Nu vil jeg hente børn, sætte et kryds, og spændt vente på resultatet.

Også mig

Julen nærmer sig, og jeg skal have skaffet fyld til årets pakkekalendere. En rigtig hyggelig beskæftigelse, når jeg har tiden, og den kniber det med i år. Men jeg fandt lidt da jeg var på indkøb.


- Til mig selv. Så i år får jeg adventsgaver.

11 november 2007

Hjemvendt

Lommetørklædet er ankommet.

Det er yndigt og præcis som jeg husker det - måske en anelse mere slidt. Jeg ved stadig ikke om det faktisk er dét der var mit. Jeg troede jeg ville blive helt sikker når jeg så initialerne. - Men det er jeg ikke. De er for pæne til at jeg skulle havde broderet dem som barn.

Men, hvor er jeg glad for at have fået det i hus. Nu vil jeg bilde mig selv ind at det er det selvsamme, og fortælle den utrolige historie om det fortabte lommetørklæde videre til alle der gider høre - og nogle af dem der ikke gider, men er høflige nok til at lade som om.
.

08 november 2007

Domino-drømme

Jeg drømmer om en dominospenser i selvstribende strømpegarn til yngste. Med mørke denim-blå kanter...

Hvor meget garn mon der går til sådan én? Jeg har forskellige
nøgler med 100 g i. - Den kunne blive med lyse farver øverst og mørkere i bunden - eller omvendt.

Hvordan jeg får lavet vidde i nedover har jeg regnet ud, det må være noget med at gøre firkanterne større, men at forme den øverste del ud af dominofirkanter, er noget af en udfordring.
Men den skal helt sikkert have have mussetakker langs alle kanterne ligesom Denim spenceren i 'Strik til englebørn'

05 november 2007

Søg og du skal finde

Som barn arvede jeg fra min bedstemor et yndigt lille lommetørklæde med en orkeret kant. Den bestod af to rækker cirkler, som jeg har brugt meget tid på at dreje og folde ind over hinanden. Det har været fast tage-med-i-kirke udstyr, i begyndelsen på grund af underholdningsværdien og senere fordi jeg let bliver rørt af ord, og så er et lille blondelommetørklæde på rette plads.
Da jeg i sin tid blev gift med ældstes far var lommetørklædet også med. Under middagen fik jeg det lagt på bordet, hvor det under afrydningen blev forvekslet med en serviet - og forsvandt. Jeg kimede hotellet og deres vaskeri ned i dagene derefter - uden resultat.
I løbet af de næste par år fik jeg lært at orkere, men selv om jeg forsøgte rakte tålmodigheden ikke til at lave en værdig erstatning.


Sidste uge fristede Bettina mig til at kigge på hylderne i hendes mors genbrugsbutik. Og der finder jeg: Et lille yndigt lommetørklæde der til forveksling ligner det jeg mistede. Der er broderet initialer på, initialer jeg ikke kan huske, men det er mine ...


I dag har jeg overført pengene og venter nu spændt på at få det at se.

03 november 2007

"Undskyld"

har jeg flere steder læst, hos dem der har været væk fra deres blog i et stykke tid. Og, hver gang har jeg tænkt, at jeg selv ville nægte at undskylde, at virkeligheden kom på tværs af den virtuelle verden. Alligevel er det det ord der ligge mig nærmest lige nu. Ikke fordi det er lang tid siden jeg har skrevet, men fordi det overskud jeg ikke havde også har sat sig spor i virkeligheden.

Dårlig samvittighed og søvnunderskud gør både klodset og åndsfraværende. Utallige gange har yngste været på vej ud i noget farligt, og jeg har kigget bort i det øjeblik hvor hun havde brug for en hånd. Hun er faldet og faldet ned, har fået blå mærker og buler der går både ind og ud, og har bidt hul i både tungen og læben. Jeg har skåret mig i fingrene, og flækket negle, så strikning i hvert fald ikke er det jeg har spildt tiden på. Halvhandskerne blev ikke færdig til ældste fødselsdag, og selve dagen blev ubærligt stresset for ham.





Heldigvis heler småbørn både pænt og hurtigt, og vi tog revanche ugen efter, hvor ældstes fødselsdagen blev fejret lige som han kunne ønske sig.

21 oktober 2007

Farven lilla

Mon det er et tilfælde, at jeg får øje på først et sjal hos Laila, så en vest hos Helle, og senest en barnetrøje hos Britt, alt i lilla, eller er lilla bare efterårets store modefarve? I hvert fald har jeg lige investeret i både lilla strømpebukser, en lilla bluse og en lilla efterårsfrakke. Frakken skal erstatte min lyserøde der sjovt nok ikke holdt sig pæn særlig længe. Mon det grå skær, der er kommet i hoftehøjde, har noget at gøre med børne sko?

Meget belejligt passer den håndtaske jeg strikkede til den lyserøde frakke også til den lilla.

Min foretrukne garnbutik; Mathilde i Viborg, har længe haft en lille valket håndtaske i eget design i butikken. Og efter et fejlkøb af noget sort fritidsgarn, (det viste sig at jeg allerede havde garn hjemme, der passede endnu bedre) købte jeg opskrift og pink effektgarn så jeg kunne strikke en taske af garnet. Jeg nåede at fortryde farven på effektgarnet imens jeg strikkede. Heldigvis ville garnet ikke valke så nemt som jeg havde fået at vide. Det rettede sig efter en kogevask, sammen med farven, der kom til at passe pefekt til min lyserøde frakke, og tilmed den nye lilla.

18 oktober 2007

Nu går det ikke længere

Nu er det sket, den allerførste trøje jeg strikkede til yngste, skal pakkes væk. Den blev strikket i en størrelse 6 mdr. efter den samme opskrift som påskeoverraskelses trøjen, i hvid ulden strømpegarn købt i Netto for 15 år siden, og noget endnu ældre gråt bomulds boulche garn jeg har overtaget fra min mor. Den har kunnet passe yngste i over et år, for de lodrette retriller har givet sig efterhånden som hun blev størrer. Men nu er hun definitivt vokset ud af den. Den er også blevet ret slidt at se på, men jeg nænner ikke at kassere den. - Det kunne jo være...

17 oktober 2007

Mange tak

Da jeg kom hjem lå der en pospakke til mig. Det hænder at jeg bestiller noget der skal komme med posten, men jeg gik jo ikke og ventede på noget.

Pakken var fra Linda, der faktisk engang spurgte til min adresse, hvad jeg lykkeligt havde glemt igen.

Da Pink oktober alligevel ikke blev til noget, har hun sendt mig sit bidrag, så jeg kan holde mig varm mens jeg skriver på min afhandling. Sikke en overraskelse, jeg er helt rørt. Tænk at én jeg ikke engang har mødt vil begave mig med hjemmestrik.

Det kom straks med på arbejde og har fået fast plads på kontoret, så jeg har det, når varmeforsyningen svigter. Det gør den ofte.
Jeg overvejer, når jeg er nået på den anden side af skriverierne, om jeg kunne overfarve sjalet med gråt, for at dæmpe det flamboyante en smule. For jeg syntes det er et flot og lækkert sjal, men en farveændring kunne øge anvendeligheden. - Indtil da, må mine omgivelser få øje på sjalet før de ser mig.

16 oktober 2007

Efter hånden

Jeg har hentet 'Knitting on the edge' på biblioteket, og det var en klart bedre oplevelse end 'Knitting over the edge' var. Jeg kan ikke finde ud af om det er fordi jeg denne gang vidste hvad jeg kunne forvente, eller om det er fordi de flæser og blondekanter der er i bogen, er meget inspirerende nu jeg overvejer hvad jeg skal strikke til yngste af mit nye garn. Nu glæder jeg mig til at få besked fra biblioteket om at den sidste bog også er kommet. Måske det allerbedste er deri?

Imens jeg har kigget, drømt og ladet mig inspirere er jeg kommet et stykke på ældstes halvhandsker. Jeg har ingen opskrift, men prøver den på hen ad vejen, og jeg har glemt at tælle op og skrive ned, så 2'eren må laves på samme måde. Indtil videre ser det ok ud. Men, ældste taget på efterårsferie, og jeg har brug for at tage mål til fingrene. Forhåbentlig ligner vore hænder hinanden godt nok til, at jeg kan strikke efter mine.

Måske, hvis jeg er effektiv kunne de blive færdige til han kommer hjem og skal holde fødselsdag.(?)

Køkkengardiner

Så fik jeg gang i et sæt gardiner igen, det var en del lettere denne gang. der skulle ikke sys bort på forneden, og de to fag var små nok til at kunne blive ud af en bane stof. Alligevel lykkedes det mig at lave en fejl. Da rynkebåndet (genbrugt fra de gamle gardiner) skulle sys fast var det 10 cm for kort.

Jeg ved godt at det kun er; at klippe, sy en zig-zag søm og en oplægning søm - gange 2. Men, lige nu gider jeg ikke de gardiner længere, de har været alt for lang tid undervejs. Det er der, ærgeligt nok, kun en løsning på. Jeg må lige finde ud af at gide igen.

15 oktober 2007

Jeg kunne ikke;

finde ud af at strikke båndet fast på ryggen af livstykketrøjen.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
..
I hvert fald ikke så det blev pænt. Efter lang tid og mange forsøg opgav jeg og fulgte istedet opskriften. Og, det stykke strik jeg havde bøvlet med i dagevis blev nu ganske forunderligt strikket færdigt på mindre en en halv time. Hvor svært kan det også lige være at sy sådan et bånd fast bagefter?

Nu skal jeg så have strikket ærmerne. Selv om selve livstykket faktisk et en net lille vest allerede.

12 oktober 2007

Den skal man gå med

Yngstes bedstemødre har begavet hende. Farmor har vævet og Bedstemor har syet. Jakken blev lidt stor så den får lov at hænge lidt inden den kommer i brug. Til gengæld kan tasken, der lige kunne blive ud af resterne, ikke få lov at hænge til pynt. Damen var ikke i tvivl om hvad den skulle bruges til.

11 oktober 2007

Der dumpede

lige et nyt nyhedsbrev fra Isabella Smith ind i min mailbox. - Og der var den; køkkenvægten jeg ikke troede eksisterede. - Venligt butikspersonale plejer at kunne fortælle mig, at de ting jeg ønsker ikke længere produceres. Men denne gang passer det ikke.
Den er mekanisk, det er et stort plus. (Jeg er blevet træt af at vente på at min elektroniske vægt skal blive klar til at veje efter at jeg tænder den, at den slukker fordi jeg er for langsom eller distræt til at blive færdig med at veje af på en gang, og at 0-2 kg ikke rækker langt når jeg nødvendigvis må stille en skål på vægten først.) Og, den er køn.
Den er et oplagt julegave ønske, men kan kun bestilles ugen ud... Jeg må skynde mig at sende bud til dem jeg er på gave med.

10 oktober 2007

Jeg har købt garn

Jeg er blevet fristet af en webstrikkers oprydningssalg og fik købt 4 store nøgler selvmønstrende strømpegarn. Til trods for at jeg stadig har et helt nøgle liggende af det jeg strikkede babystrømper af. Farverne i de 4 nøgler ligner hinanden, og så alligevel ikke. Hvis ikke jeg kan udtænke en måde at blande dem på, skal de nok bruges til 4 mindre projekter. Kan der mon blive en hel trøje til yngste af et nøgle?






















Men, garnet havde boet i et ryger hjem. Så jeg har brugt en del tid på at vinde garn i fed, binde bomulds tråde om, vaske og lufte. Uden at det tog ret meget af nikotinlugten. Indtil jeg fandt på at gøre det tørre garn vådt af flydende håndsæbe - der gik en del til - lægge det i blød i lidt vand og så vaske sæben ud. Det hjalp - nu har jeg det lækreste bløde velduftende garn at vinde op i nøgler igen.

Uden garnvinde og krydsnøgle apperat, men ved hjælp af et par stolrygge og en vejledning i vinde garn op i nøgler hvor garnet kan bruges fra midten, har jeg lavet et par noget mere avancerede garnnøgler end jeg plejer. Det første kom til at ligne et nøgle DMC hæklegarn, og det næste ligner da et krydsnøglet...

Hvad forventer den?

De sidste par dage er vi blevet belejret af en stor killing. Det er en håbefuld størrelse...


Der håbes også indendørs. Der er ønske om at vi anskaffer os kat - igen. Så, vi har fodret den lidt - udendørs, og jeg har overvejet om der er en chance for, at jeg ikke igen kommer til at hænge på forplejningen, hvis vi åbner døren for den.

Vi har haft kat, og det var dejligt, men tog af min tid. Vi fik den, da jeg ventede yngste. Jeg gik på barselsorlov, og fik mere tid. Men hov, bulede katten ikke mere og mere? - Jo vist, vi var to der bar. Og, på min terminsdag ankom 5 søde små kattekillinger, der blev født på ældstes værelse, i en kurv under en omvendt lænestol, som vi i hast stillede op, da det så ud som om katten ledte efter et skjul. - Den skulle jo helst vælge et, hvor vi stadig kunne følge lidt med.


5 dage senere ankom yngste.

Killingerne havde et forspring og en hurtig udvikling og var snart overalt. - Når ikke de blev lukket ud i baggangen. Men i sommervarmen var det ikke det bedste sted i længden, så når ikke yngste skulle være på gulvet, fik de lov at husere i køkkenet.

Hyggeligt og tidsrøvende. Det gik det op for mig, at når jeg var blevet færdig med at få ældste op og ud af døren, yngste ammet og skiftet, ryddet op, gjort rent efter, fodret, fanget og smidt kattene ud af køkkenet, så det var muligt at lægge et barn fra sig, var der gået adskillige timer, uden at jeg selv havde fået morgenmad.

Der var for meget arbejde med dem, så killingerne måtte afsættes. (Hankattene der strejfer om udenfor anså vi ikke for at være en acceptabel mulighed.) Jeg fandt et sted, hvor de ville tage imod killingerne, hvis katten blev steriliseret. - Såre enkelt.

Men, da katten kom hjem, hvor der ingen killinger var at tage sig af, og yngste havde gjort den rangen stridig som primær nusse objekt, gik den sin vej.

Den kom tilbage en måneds tid senere. Hvor jeg, alene hjemme, vandrede frem og tilbage med armene fulde af en støjende yngste, der var ved at få tænder. Den overstrømmende gensynsglæden kan have været skuffende. - Den blev bogstaveligt sparket til, når den ind imellem forsøgte at skabe lidt kontakt og jeg ikke kunne se gulvet for barn.

- Den gik igen, og vi har ikke set den siden.

28 september 2007

Tagget

Siffe, hvis planet jeg besøger fordi hendes kamp for at komme ud af depressionens skygge er livsbekræftende læsning, har indbudt mig til at fortælle 7 sandheder om mig selv.

7 sandheder

  1. Jeg har ingen mobiltelefon, og har ingen planer om at anskaffe mig en. Min nyanskaffede fast-net-telefon er ikke engang trådløs. Min eneste bekymring i den retning er at jeg har svært ved at leve op til mit ansvar for at give gode mobiltelefon-vaner videre når jeg ikke selv bruger én, og omgivelserne vrimler med dårlige rollemodeller.
  2. Jeg var overvægtig som barn. Havde jeg været barn i dag ville jeg bare have været gennemsnitlig, men dengang var alle de andre tynde siv, og jeg var klassens tykke pige.
  3. Jeg er ikke særlig høj. Jeg tror det skyldes at jeg som teenager levede anorektisk. Jeg spiste næsten ingenting, kunne kalorieindhold i det meste udenad, og brækkede mig hvis jeg kom til at spise mig mæt. – Indtil jeg en dag ikke længere kunne – jeg var vist heldig at det stoppede, men det lykkedes mig at blive slank.
  4. Jeg kan leve på en sten. Jeg skal virkelig tage mig sammen for at bruge penge. Måske var det min far det fortalte mig, at forskellen på at være rig og fattig er om man bruger mere eller mindre end man tjener. Jeg besluttede mig for det sidste, og 6 år på SU, er god træning i ikke at kassere og kun at købe det der virkelig er uundværligt.
  5. Jeg har prøvet at blive kørt på hospitalet i ambulance. Da jeg skulle hjem fandt jeg ud af, at jeg var kommet afsted uden sko. Det var i december, så der blev kigget noget efter mig på vejen hjem i bussen.
  6. Jeg har brugt den samme deodorant i 20 år; den grønne Naturelle af Pierre Robert. Jeg har et ret stort lager af dem, for jeg er rystende nervøs for at den skal forsvinde fra markedet. Det er den eneste der dur.
  7. Jeg er forfalden til chokolade og vanilleis. – Et efterår tog jeg temmelig mange kilo på fordi jeg var begyndt at dele en liter is med mig selv om aftenen. Den kunne lige trykkes ned i et halvliters krus med lidt meget stærk kaffe i bunden. Det er stadig en hofret, men nu deler jeg med nogen – eller lægge det meste af isen tilbage i fryseren igen.

De udvalgte

Det var slet ikke svært, - det er der ellers andre der syntes det er. Er det fordi jeg også burde skrive at jeg er selvoptaget? Dog ikke mere end at jeg er også er nysgerrig efter hvilke sandheder andre kan fortælle om dem selv. Som for eksempel:

Linda, der har en af de allerførste weblogs jeg fandt, og skriver så humoristisk at tårene kan trille af grin over livets besværligheder - Den evne til at se lyst på besværet ville jeg også gerne eje.
Bettina, der som nummer to bød mig velkommen efter at jeg var blevet optaget i WebStrik, og som er så venlig at tage sig tid til jævnligt at kommentere det jeg skriver.
Mariie, hvis weblog jeg fandt ved en planløs google søgning. Og hvor er jeg glad for at jeg fandt den, for hun tænker og skriver om alt det i livet der også optager mig.
Britt, som jeg gætter på er den Britt der har kommenteret hos mig (men jeg er ikke sikker). Fordi hun laver det skønneste strik, og gider vise det frem både undervejs, og når det er færdigt - og endda når det er på.
Inca, der skrev den allerførste kommentar her hos mig, og som jeg gerne vil lære bedre at kende.

Og nu føles det lidt mere farligt, fordi jeg bevæger mig udenfor kredsen af dem jeg ved kigger her forbi af og til.

Helle, hvis weblog jeg har fulgt fra før hun ventede Lærke, og havde særdeles stor fornøjelse af at læse med på fordi vi var synkron gravide.

Og med ærefrygt tager jeg mig sammen til også at nævne:

Liselotte, der har den kendeste af alle weblogs, idealet over dem alle. Med begavede tekster, smukke billeder og mod til at fortælle, der tilsammen giver indtryk af at man virkelig er blevet lukket ind i hendes liv. - Og skulle hun ikke have lyst til at være med kan jeg sagtens klare mig med det hun allerede, og helt uopfordret, skriver om sit liv.

Kære skrivende kvinder, hvis I vil være med er reglerne som følger:

1. Link til den, som har tagget dig.

2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!

3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.

4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.

27 september 2007

Godnat og sov godt

Efterhånden spørger folk med med vantro i øjnene; "Jamen du ammer da ikke stadig?" når snakken falder i den retning. Og det kræver aktivering af min fulde overbevisning at svare "Jo da", imens jeg føler at jeg derved erkender at udøve aktiviteter der grænser til det socialt uacceptable.

For det gør jeg, ammer mit barn på 16 måneder ved sengetid og før vi står op. Og, det er noget så hyggeligt for os begge, så jeg holder ikke op før én af os bliver træt af det. - Jeg er naturligvis lidt bundet til hjemmet, men det gør mig ikke det mindste. Sådan er det bare.

Nu er det tiden at stoppe med at læse hvis emnet ikke interesserer, for resten er en lang gennemgang af hvordan vort putteritual har udviklet sig. Skrevet til generel inspiration, fordi Mariie i mangel på egne erfaringer har spurgt til gode råd om overgangen fra godnat-amning til et nyt putte-ritual.


I starten faldt hun altid i søvn ved brystet og så var grunden lagt til at bruge amning som den sikre vej til søvnen. Og hvis jeg ikke selv skulle sove, så vi kunne blive liggende, blev hun bare lagt sovende over i sin egen seng. Men på et tidspunkt (jeg tror det var engang i foråret) faldt hun ikke længere altid i søvn ved brystet, og efter noget tid blev jeg træt af de aftener hvor jeg lå sammen med hende og ventede på at hun skulle falde i søvn bagefter. I frustration over udviklingen, og med hjælp fra ‘Sov igennem uden gråd’ af Elizabeth Pantley, begyndte jeg at spekulere på hvordan jeg egentlig helst ville putte mit barn. Og fandt ud af at jeg (og hun) ville være ked af at undvære aften-amningen, og at det var nødvendigt at begynde på at putte hende i sin egen seng, og at jeg gerne ville bede aftenbøn for hende.

Jeg begyndte med forsigtigt at afbryde amningen lige før hun faldt i søvn, så hun blev vænnet til at falde i søvn uden brystet i munden. De gange hvor hun blev ked af det, fik hun bare brystet igen indtil der var ro. Efter et par uger slap hun selv automatisk, vendte sig om og faldt i søvn. Hvorefter jeg kunne jeg lægge hende over i sengen. Sidegevinsten var at problem-aftenerne, hvor hun havde svært ved at falde i søvn samtidig blev færre.

Bagefter arbejdede jeg på samme måde på at få hende ned i egen seng inden hun faldt i søvn. Det var en lidt større operation - op at siddet, løfte op, bære, lægge ned. Så for at lette operationen brugte jeg en aften bøn som jeg i starten bad for hende imens hun lå ved brystet, men gradvist begyndte på senere og senere, så den genkendelige remse kunne hjælpe til med at signalere sovetid selv om jeg begyndte at flytte på hende. Denne gang tog det også kun et par uger før hun fandt sig i det, - så længe jeg blev hængende til hun var faldet i søvn i sin seng. Og på samme måde er det nu blevet muligt at gå inden hun er faldet i søvn.

Indenfor den sidste månedstid at jeg også holdt op med at tage hende over til mig i sengen i løbet af natten hvis hun vågner og græder. Hun må meget gerne - men nu har hun lettere ved at falde i søvn igen hos sig selv, med en hånd eller min stemme til hjælp. Og, for et par dage siden, hvor det var vigtigt for mig at komme ud, ammede jeg inden jeg gik, og hun blev uden nogen problemer puttet senere.

Så selve amningen er vi ikke længere afhængige af - den er kun for fornøjelsens skyld.

26 september 2007

De sidste blomster

Der er ikke mange blomster tilbage i haven nu. Lidt Hortensia, og så den her dødsdømte Lauerbær, som nu to år i træk har overrasket mig med små hvide blomster når jeg mindst venter det.
.
Dødsdømt blev den fordi den har en tydelig bagside - der vender ind mod terassen. Og der vil blive dejligt meget albueplads når den kommer væk.
.
- Men de er kønne, de blomster. Måske den bare skal flyttes hen i et andet verdenshjørne, så man kan se den fra forsiden? Hvis ellers jeg kan huske at den kan blomstre, når den engang bliver gravet op.

25 september 2007

... du har ravned dine bukser.

Ældste nyder på ingen måde at få nyt tøj. Og det tøj han har lært at trives i bliver slidt - i laser. Jeg vil gerne reparere, men han vil hellere leve med hullerne end have lapper på sit tøj. Nu er det lykkedes mig at finde en måde at at rimpe et par lasede bukser sammen på, som han kan godkende: Zig-zag på symaskinen med matchende tråd og et tyndt stykke stof til forstærkning på indersiden.

Jeg mangler bare at finde ud af hvordan jeg forhindre stoffet i at trække sig sammen. Og jeg får helt lyst til også at bruge teknikken til pynt.

24 september 2007

At gå til hånde

Yngste hjælper gerne til når der skal tømmes opvaske-maskine. Hvad konceptet med at sætte på plads så lige dækker over, er vi ikke helt enige om. Men hun er vældig tilfreds med sig selv bagefter, og jeg takker for hjælpen.

22 september 2007

I modgang og medgang

Jeg faldt over Zeusstrik i går, hvor Hanne så klogt skriver:

Jeg kender ikke hendes historie, men det hun skriver rør mig. Jeg kender det. Det er trist at følges i ensomhed. Mere trist end at vandre alene. For da kan man bedre finde nogen at dele sorgen med.

Da jeg idag fik kigget gårsdagens avis igennem faldt jeg over brevkassen der netop handler om at vandre alene. Men havde en helt anden vinkel: Når man vandrer alene er det svært at finde nogen at dele glæden med.

Men, på alle de fantastiske weblogs der bliver skrevet kan jeg se, at her er der en mulighed for at dele sin glæde med andre.

21 september 2007

Nu skal det være

Strikke-pindene har holdt ferie et stykke tid. Jeg har kun gang i livstykke-trøjen. Og den er jeg kommet så langt på, at jeg har fået lukket skulder-sømmene, og skal til at strikke det bånd der går rundt langs bagstykkets halsudskæring.
Egentlig skulle det være ligeudad vejen, strik og sy sammen, men jeg er ikke god til at montere, og når Jared kan - så kan jeg vel også: Strikke båndet fast til bagstykket, hvor jeg ikke har lukket af for maskerne. Men det er svært for mig at komme i gang - ikke mindst fordi det kræver godt lys - og det er der ikke meget af i sofaen om aftenen.
Men, nu vil jeg sætte mig ved spisebordet, strikke en prøve for at tjekke at det dur, og så få gang i det bånd.

Forventning

Dagen i går bød på hele to biblioteksture - altså til vores lille lokale skolebibliotek der har åbent en gang om ugen. Sidst jeg lånte bøger fik jeg bestilt Nicky Epsteins tre 'Knitting ** the edge' bøger, og en af dem var allerede kommet hjem, Så på vej hjem smuttede jeg forbi for at hente den, - og lod den ligge i sikkerhed ude i bilen. Det ville være så ærgeligt at få smugkigget det meste inden det blev tid til en kop te i sofaen. Og hjemme kom jeg i tanke om at jeg jo helt havde glemt at få lånt en ny højtlæsningsbog, så afsted igen efter 'Prins Caspian', den 4. bog i Narnia krøniken. Hvor skulle det blive hyggeligt; først højtlæsning for ældste og bagefter min bog.

Men hvor blev jeg skuffet. Jeg havde forventet noget vildere, flottere og ikke mindst, er jeg fra blogland blevet forvent med også at få en historie med. Her blev de fleste kanter blot vist med et fladt billede og en opskrift. Jeg savnede flere smukke billeder, og at se ideerne brugt til noget, og læse om hvorfor den ene var bedre end den anden til lige netop det.

Måske de næste to bøger vil være bedre, ikke mindst fordi jeg nu ved hvad jeg skal forvente.

12 september 2007

Overspringshandling

I weekenden lånte jeg en bog på biblioteket: 'Feng Shui your work places'. - Inspirerende læsning.
Og der er virkelig sket noget på mit kontor siden da. Mit bord og vindueskarmen, der ellers flød af antikvariske bunker er blevet ryddet. Selve oprydningsarbejdet gav overblik, forsvundne papirer blev fundet, og så skulle orden og plads være godt i sig selv uanset hvilke teorier man måtte bekender sig til.
Bag kontorstolen har jeg flytte rundt på nogle småmøbler, så der ikke længere er spidse hjørner der peger lige imod mig. Det skulle give mere ro til at koncentrere sig ved bordet. - Og her skal jeg jo sidde en del nu hvor jeg skal have skrevet min afhandling.
Jeg er meget spændt på om det kan have en effekt. Jeg har været ukoncentreret og har ikke kunnet blive siddende ret længe af gangen. så der er noget at forbedre på. Hvis ikke, så kan det måske være fordi jeg har placeret en lille åben reol lige bag mig, og at hylderne vil skære som knive i min ryg. ...?

09 september 2007

Højtlæsning

Jeg læser rigtig meget på arbejde, så hjemme bliver det ikke til ret meget: Af og til en stak faglitterære kreative billedbøger efter en tur på biblioteket, og så gode børnebøger, for jeg læser gerne højt, enten med dramatisk stemmeføring i et højt tempo eller langsomt og nydende, helt afhængigt af hvordan bogen er skrevet. Og jeg har én hjemme der sætter stor pris på det.
Men, jeg er blevet opfordret til at overveje hvilke der er mine favoritter indenfor højtlæsningsbøger. - Og jeg kan se at på det seneste har vi hængt fast i fantasygenren;
  • Harry Potter af J.K. Rowling
  • Deltora serien af Emily Rodda - Den er fantastisk.
  • Emily Roddas serie om Rowan af Rin - der ligner lidt, men kun læses fordi der ikke er uendeligt mange deltorabøger - kun 14.
  • Narnia krøniken af C.S. Lewis

Jeg har planer om snart at læse: Hobbiten og Ringenes Herre af Tolkien - de to gamle venner (Tolken og Lewis) kunne virkelig skabe historier, men jeg har endnu til gode at finde ud af om jeg kan lide Tolkiens sprog - i dansk oversættelse, naturligvis.
Tidligere havde vi gang i billedbøger som:

  • Pedersen og Findus af Sven Nordqvist
  • Alfons Åberg af af Gunilla Bergstrøm
  • Morten Skilpadde af Paulette Bourgeois
  • Børnene Hedenold af Bertil Almqvist
  • Godstoget af Alan Durant og Chris Riddell








Og før det:
  • Kaj bøgerne af Mats Letén
  • Lotte og Totte bøgerne af Gunilla Wolde
  • Mor Muh af Sven Nordqvist
  • Lille Gule, Lille Røde og Lille Blå af Manfred Schlüter

Jeg glæder mig til snart at tage dem frem igen, så kan det måske også lykkes at få gang i nogle af min barndoms favoritter, som måske fænger bedre denne gang:

  • Det lille hus serien af Laura Ingalls Wilder
  • Kulla Gulla af Martha Sandwall-Bergström, og naturligvis
  • Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla af Elsa Beskow og andre af hendes eventyrlige billedbøger.