04 december 2013

Afklaring

- var det der kom ud af mit besøget ved dyrlægen idag. Behandlingen blev udsat en enkelt nat, af hensyn til de to der ikke var med. I morgen tager vi alle tre med ham derhen igen.

Tiger er desværre døende. Han kæmper dog stadig en brav kamp for at holde hovedet oppe trods organsvigt og dehydrering.

03 december 2013

En utilfreds stakkel

Vores gamle kat Tiger har været noget utilfreds med at skulle dele pladsen med en overivrig lille uldtot, der ville elske at øve sine kampfærdigheder. Samtidig døjede Tiger med en byld ved det ene øje, så den fik lov at holde sig for sig selv udenfor, mens vi kiggede på den charmerende killing.

Da det blev koldt fandt den indenfor igen.

Med Feliway i kontakten faldt der ro over kattene, og killingen lader den gamle få ro.

Her til aften rækker jeg ud for at ae Tiger, da jeg går forbi den
- og den vælter!

Den spiser egentlig heller ingenting..
Jeg tror vi må til dyrlæge imorgen. Den lider vist af andet end utilfredshed over ændrede rutiner.

02 december 2013

Ligesom før

Der var en gang, hvor jeg nåede alt hvad jeg satte mig for på en dag - jeg gik nemlig først i seng når jeg var færdig.

Men helt sådan gik det ikke i lørdags, huset lignede sig selv, da jeg nåede til aftenmaden. Men der var jo noget mere - det der handler om jul..
Så bagefter blev en af havens stedsegrønne planter studset i toppen, og så gik jeg i gang med ler, oasis og vindselstråd.


Sidste år lærte jeg oasis er det bedste valg til det grønne der skal blive ved med at være grønt. I år fik jeg det bekræftet af Claus Dalby.
Men jeg kunne ikke udtænke hvordan mit tynde nisserøde kalenderlys skulle kunne balancere i oasis, så jeg brugte ler i den ene side, og oasis i en plastpose i den anden side.





Kalenderlyset var egentlig ikke nogen særlig succes, før jeg fik det stillet ved siden af en skål kogler og en lille engel. Så gik der ren oldemor-hygge i den.


30 november 2013

I 11'th time

Det kommer helt bag på mig, at det allerede er i morgen det både er den 1. december, og den første søndag i advent.

Der er nok at se til i dag. Huset flyder. Yngste lavede for eksempel stuen om til en 'tronsal' inden hun tog over til far, og det står stadig som hun efterlod det, for jeg har haft for travlt med at skrive til sangaften og til en hemmelig julekalender.


Desværre kræver det nogle yngre eller mere fantasifulde øjne end dem jeg har, at kunne se stadsen ved hendes ommøblering. Og, der skal også gerne dukke kalenderlys, julekalender og adventskrans frem inden imorgen ...

Jeg bliver helt udmattet bare ved tanken.

28 november 2013

Juleri på arbejdet

I aften skal jeg på arbejde. Jeg har næsten den samme fornemmelse som når jeg som forsker skulle rundt i Europa for at præsentere mine resultater bevæbnet med en PowerPoint præsentation.

Denne gang har jeg bare 14 papirlapper med mig, og turen går kun til nabokirken hvor der skal være sangaften. Jeg blev spurgt om jeg mon kunne lave et indlæg...
Det ligger langt udenfor job-beskrivelsen som kirkesanger, og jeg kunne have sagt nej, hvis ikke lige det fristede. Så, sådan et har jeg brygget på de sidste par dage.

Jeg har lavet en aftale med organisten om undervejs at få spillet en strofe fra 'Twelve days of Christmas'. Jeg er vant til at tale udfra noget, og tanken var, at det derved kunne virke mindre ferskt.

Jeg håber der bliver taget godt imod det jeg har lavet. Det kommer også her:


Vi står på en tærskel.

Hvis man skal tro butikker og reklamer
er det tærsklen til jul
- hvis den da ikke allerede er begyndt
_ _

Men vi er samlet i en kirke,
og her sluttede året faktisk sidste søndag.

Så her er det tærsklen til et nyt år vi står på.
Et år hvor den først tid hedder advent.

Advent betyder ’ankomst’ eller ’komme’.
Dét der kommer
er Jesus
der for mere end 2000 år siden kom,
som vores adgangsbillet
til at være SÅ nær Gud,
at vi må kalde Ham Far
og kan leve et evigt liv med Ham
der vil os det bedste.
_ _

Hvis det er for stort at forholde sig til
kan man nøjes med
at glæde sig til julen der kommer.

Julen, med glæde, gavmildhed og hygge,
med rigeligt af både vådt og tørt - og sødt,
med tid til at slippe tøjlerne og være sammen,
til at synge, danse, lege og pjatte.

- og til at tænke fremad
mens man for en tid
er trådt ud af den daglige trædemølle.
_ _

Før i tiden tog man i julen varsler om det nye år

Juleaften kan man finde svaret på ens inderste tanker
ved at slå op et tilfældigt sted i biblen
og læse det vers
som øjet først falder på.

En fedtemad skåret i kvarte og lagt på gulvet
forudsagde det bedste høstudbytte,
når man nævnte sine afgrøder
mens man pegede på stykkerne.
For hunden ville,
når den blev sluppet,
spise det stykke
med den bedste afgrøde først.

Og, det kommende års vejrlig
ville afspejles af vejret i de 12 juledage
fra 1. juledag frem til helligtrekonger.

Ingen måtte i de dage ’bære julen ud'
ved at gå
uden at tage imod noget
at spise eller drikke.
_  _

Strofe fra 'Twelve days of Christmas”
_ _

I modsætning til den engelske verden
hvor julen først fejres med gaver og juletræ
på juledagen,

har vores tålmodighed aldrig rakt så langt.
Så, vi starter festen aftenen inden.

I et forsøg på at tøjle utålmodigheden
holder vi tal på dagene op til jul.

Der er kalenderlys,
julekalendere at se på alle medier,
chokoladekalendere,
pakkekalendere,
adventskrans og adventsgaver
til at hjælpe med nedtællingen
af de 24 dage til jul.
_ _

Det er svært at forestille sig i dag,
hvor vi er vænnet til at festen
og det rigelige er her allerede,

men adventstiden var oprindeligt tænkt
som en eftertænksom og nøjsom fastetid
hvor man kun fik en forsmag på julens herligheder
om søndagen.

Tanken var,
at det er lettere at sætte pris på alt det gode
hvis man har prøvet at undvære.

Og, det VAR også lettere
at samle en festlig overflod sammen,
hvis man ikke spiste det hele op inden festen.
_ _

Tiden er i dag blevet en anden.

Hvis man boykotter jule-festlig-holdelsen inden,
og holder fast i
at julen er dagene efter juleaften,
så ender man med at står ret alene tilbage
med sin jule-fest-stemning
på et tidspunkt
hvor flertallet er lidt mætte af julefest og julemad.

For vi fester os gennem hele december:
Der er masser af juletraditioner der skal nås inden den 24.
Klippe-klistre-arrangementer
Julekoncerter
Juleforestillinger
Juleudstillinger
Julestuer
Julemarked
Juleafslutninger

- Og Julefrokoster
i så rigelige mængder
at nogen flyttes til november eller januar
for at ramme udenom travlheden i december.

Samtidig pynter vi,
med glimmer, gran og lys,
kugler, kogler, klokker, hjerter, kranse,
juledekorationer,
julepynt
og juletræer.

Vi forbereder fastlagte fester,
forhandler de mindre fastlage,
hører julemusik,
ser julefilm,
skriver julekort og ønskelister,
køber gaver,

og spiser julegodter
hvor vi end kommer frem.

Alt sammen mens vi tæller ned.

Tæller ned til kalenderlyset er brændt
til julekalenderne er åbnet
julekortene er læst
og gaverne skal gives,
så vi kan holde styr på
at vi når at købe alle gaverne
og på hvornår det egentlig er
at der skal ønskes glædelig jul ?

Vi tæller ned
til tiden hvor julefreden skal sænke sig
i et pyntet og velforsynet hjem
hvor alt er parat til at modtage gæster
eller til selv at tage på julevisit
_ _

Hvis da ellers julefreden når at komme.

For, det kan være svært
at lade roen falde over sig
efter lang tid i højt tempo.

Og det er pludselig vort eget ansvar
at skabe den julestemning
som butikker og reklamer har serveret for os
i mindst en måned.

Julefred og julestemning
kan være særlig svære at finde efter den 24,
hvis man lytter til den nye fortælling
om at vi er nået frem til ’baghjul’,
at julegaverne skal byttes,
og julepynten ryddes væk og ud
så vi kan gå nypudsede ind i det nye år.
_ _

Er advent og julen ved at bytte indhold?

Man bliver oftere i Advent end i Julen
nødet til lige at smage på noget godt
inden man går.

Der er ikke meget faste over Advent i dag.
Det er derimod lettere at være nøjsom i Julen
hvor man er mæt efter en måneds overdrevet forbrug.

Der er heller ikke god plads til eftertænksomhed
i de 24 første aktivitetspakkede dage af december.

Mens der KAN opstå lommer
til at tænke efter
i juledagene,
når de ender med lidt karakter af
’dagen derpå’ - ’efter festen’
_ _

Uanset hvordan det hænger sammen;

Vil jeg ønske for os alle
at vi må få en rigtig glædelig Adventstid
og Jul derefter
- Med Guds fred,
og præcis det indhold der passer hver enkelt bedst.

23 november 2013

At holde på varmen / En gryde med låg ...

Der er ikke varmt her i huset.

Om sommeren er det et koldt hus der suger fugten til sig, og uanset hvor højt radiatorerne står, er her lidt køligt om vinteren. Det hjalp en anelse, da jeg fik radiatoren i soveværelset fikset, så der også kom varme på i dét rum. Og, jeg har købt lister til at tætne døren, ned til kælder-kulden. De er bare ikke sat op endnu.

For, da jeg fortalte Ældste (der har værelse i kælderen) om projektet, kommenterede han, at det da kun ville holde varmen fra kælderen ude. Tanken var lidt fjern for mig, selv om teorien er solid nok - varme stiger opad!
Og jeg begyndte jeg at tænke opad. Hvor meget isolering er det lige der ligger oppe på loftet..? Rigeligt siger dem der har isoleret, alt for lidt siger andre der har været her i vinterkulden. Og loftslemmen..? Den er da vist slet ikke isoleret!


Jeg måtte op og se på det. Lemmen føltes rigtig nok koldere end loftet! Normalt er det vel et mindre problem, hvis lemmen er placeret et sted man kan lukke til. Men, min lem er placeret midt i huset, med åben forbindelse til de mest brugte rum. Og hvis man har sådan et stort hul i isoleringen, nytter dét der er udenom, nok en del mindre.

Jeg satte mig altså for at isolere lemmen. En ekstra rulle isolering der ligger deroppe, måtte kunne rulles ud over åbningen. Det ville gøre det besværligt at komme derop, men jeg bruger kun loftet til at stuve udlejers ting og sager af vejen. Og her efter mere end 5 år, finder jeg nok ikke meget mere der skal den vej.

Det lå også en løs bordplade deroppe. Den passede til at dække hullet. Med isolering lagt ovenpå, kunne den lige trækkes hen over hullet inden man kravler ned og lukker lemmen. Det gik fint, bortset fra at lukke lågen bagefter.

Ældste og hans evner indkaldes til projektet. Sammen løsner vi 2 skruer og deaktiverer de fjedre der trækker lemmen op, så der ikke længere er noget der stikker en lille meter op i luften når lemmen er lukket. Men lemmen kan stadig ikke lukkes. Resolut skruer Ældste også den stige, der var monteret på lemmen, af - og nu kan der lukkes op til loftet.

Det føles som om der er kommet låg på. Vi koger ikke, men her er blevet lunt, på trods af frosten.

19 november 2013

Strikkecafé

Jeg har i flere år haft et slumrende ønske, om at invitere til et strikke-arrangement. Men det er blevet ved ønsket. Nu har jeg ruget så længe på det, at hele 2 strikkecaféer er skudt op her i byen.

Den ene café holdes i kirkens konfirmandhus, hvor man strikker til nødhjælp, og den anden i et mødelokale på skolen, hvor man strikker på sit eget.
Jeg syntes i forvejen at jeg strikker for lidt. En af grundene er hjemmets legesyge killing, der stadig angriber enhver snor/tråd der bevæger sig. Derfor er strikkecafeéen på skolen interessant, så jeg kan komme videre med mine strikkeprojekter.

De første gange ramte bare ikke aftener hvor jeg kan forlade huset uden at skulle arrangere noget.
Men, de sidste to gange har det passet perfekt. Første gang fandt jeg ud af at snak ikke fungerede sammen med at afslutte Viola.



Jeg er meget spændt på, hvordan den ender med at blive. Som afslutningen nærmer sig, begynder jeg at tvivle på om mine mange overvejelser holder i virkeligheden.

Anden gang havde jeg kun nyt med. Yngstes asymmetriske bambusbluse er blevet for lille og hun ønsker sig en ny. Hun har godkendt det garn jeg allerede havde i passende mængde. Det viser sig bare, at jeg glemte at tage højde for tykkelsen af garnet. Der skal findes en tråd, at strikke sammmen med det garn jeg har, før det virker.



Men der er ikke nok af de to beige farver jeg selv syntes er gode, og den pink, som der er nok af, virker ikke helt rigtig i mine øjne.

Et par af mine sokker er slidt igennem, så jeg ville også starte på et par nye af dem. Da jeg havde strikket den hjælpetråd jeg starter udfra, og lige ville synkronisere farveforløbene i de to indkøbte nøgler, opdager jeg en tydelige nuanceforskel mellem på de to nøgler. Øv, så kom jeg ikke længere på dem. Jeg skal jo først beslutte mig for en løsning - og den slags tager tid.

01 november 2013

Modsat stormskade



Min far ringede tidligt i mandags for at advare mig, og opfordre mig til i det mindste at sikre trampolinen. Og godt det samme - for jeg havde naturligvis ikke hørt det mindste om hvad der var på vej.

I løbet af formiddagen, i regnvejret fik jeg; skilt trampolinen ad, pakket den væk, høstet de sidste tomater og vindruer i drivhuset, ryddet op derinde, og stillet have-møblerne væk.

Det er voldsomt at se hvor galt det er gået så mange andre steder, når det kun er blevet mere ryddeligt her. - Det er lige før man kan sige at jeg har haft gavn af stormen. Selv om det nok klinger lidt spottende for dem, der blev ramt uheldigt af naturkræfternes rasen.

Og vinden var skræmmende. Yngste betroede mig, at man skulle holde rigtig godt fast i døren, hvis man åbner. Hun havde lykkeligvis klaret at holde fast, da hun lukkede en kat ind - selv om døren svinger udad. En smadret dør havde også været vildt upraktisk...

31 oktober 2013

Godt man ikke er overtroisk

I aften er det helt rigtige tidspunkt at fortælle at vi er blevet én mere herhjemme.

Da yngste kom til verden var hjemmet lige blevet 5 killinger rigere. Til trods for en killinge-rig start, føler hun sig snydt for at opleve killinger. Så hendes store ønske har længe været hendes egen killing. DR's børneudsendelser om kæledyr har kun fyret op under ønsket.

Da jeg luftede tanken hos noget familie med gårdkatte, blev jeg straks tilbudt en af de nye killinger - så snart de var store nok. Når bare vi valgte en anden end den sorte hankat de selv ville beholde.
Yngste forelskede sig i en grå hunkat, og mens tiden gik, drømte vi om 'Lille Grå' og lagde planer. Desværre var det også en tid hvor familien havde for travlt til rigtigt at vænne killingerne til mennesker. Samtidig forsøgte deres omsorgsfulde kattemor at holde dem skjult for 'farlige' mennesker.

Da dagen endelig kom, hvor vi kunne hente killingen, måtte den indfanges med list og hurtighed. Den peb på hele turen hjem. Hjemme fik vi den præsenteret for den gamle kat Tiger, der hvæste - hvorefter killingen forskansede sig i et hul vi slet ikke havde opdaget og knap kunne komme til.
Der sad den så og kaldte hjerteskærende på hjælp i 2 dage og 2 nætter inden jeg gav op, listede og flåede den ud fra dens skjul, og leverede den tilbage igen. Heldigvis kunne dem der havde lagt billet ind på resten af kuldet, godt bruge endnu en musefanger på deres gård.

Det gik altså ikke at få en killing - nu, og i mine tanker var projektet udsat til næste sommer. Yngste havde en helt anden opfattelse. Og hun blev ikke skuffet, for vi blev ringet op af familien: En hjemløs stor killing havde sluttet sig til hos dem, og for ikke at få for mange katte, måtte de skille sig af med én. Og, hvis vi ville overtage den nu meget kælne sorte hankat de selv havde planlagt at beholde, var sagen klaret.

Det var vist kun mig der skulle overveje det, inden vi kørte afsted for at hente vores nye kat, Yngstes lille killing; Imiel (vi debatterer stadig hvordan det staves).

En rigtig 'heksekat'.

30 oktober 2013

Nuancer af lyserødt

Jeg nærmer mig ærmegabene, mens nøglerne med båndgarn bliver faretruende små. Jeg fortryder ikke, at jeg lod Yngste lave fingerstrik ud af båndgarnet, kun at jeg bagefter smed en stor del af det ud.

Fordi garnet er gammelt, har butikken ikke mere - i den farve. Men der ligger et par nøgler blændende hvidt tilbage.
Jeg vover købet og opdager at det hvide er mindre strålende, når det strikkes sammen med det lyserøde Kauni.


Faktisk fungere det sammen med dét der allerede er strikket.

Og hvis nu det hvide garn bruges til et bærestykke øverst, og resterne af det farvede båndgarn kan række til snoningerne ved ærmekanterne..?


23 oktober 2013

Facon

Jeg syntes man skal være heldig, for at det man strikker, ved at følge en opskrift, kommer til at passe bare nogenlunde. Og, har sluttet mig til, at det handler om, at de fleste opskrifter er designet helt fladt.
Nu kender jeg ingen med facon som en påklædningsdukke, og selv kan jeg umuligt få noget der er skabt helt fladt til at passe til mig.

Så inden jeg gik igang med at strikke på Viola, forsøgte jeg at flette min facon ind i opskriften gennem et omfattende beregningsarbejde. Det blev til 6 forskellige steder med indtagninger over bag og hofter, eller udtagninger til barmen. Jeg bruger heller ikke originalt garn, så strikkefastheden måtte også tilpasses.

Jeg blev færdig med at regne inden filmmaratonen, og kunne tage mit nye strikketøj med. Jeg havde bare glemt at film vises med dæmpet belysning, og det blev alt for svært at følge mine hastigt nedkradsede anvisninger. Men det gik først op for mig efter 2 film, da lyset blev tændt så vi kunne få en hurtig bid mad. - Til dagens sidste film blev der så produceret garnnøgler istedet.

Men det er længe siden at der var filmaraton. Og Viola er så småt ved at tage form, en form der denne gang er tættere på det tiltænkte.

20 oktober 2013

Hvilken hat? - Paddehat!

Tina skriver om at finde svampe i skoven. Det minder mig om, at jeg tog billeder af de mange svampe jeg fandt i min græsplæne. Ved at bruge danske-svampe.dk har jeg forsøgt at finde ud af hvad det er for nogen.

Svampehøsten (et vældig fint ord at bruge om det der allerede har fundet en plads blandt affaldet) kunne deles i 10 bunker:

1 og 2


1) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat, lysere stok - Almindelig Orangekantarel?

2) lameller, tragtformet glat hat, orangefarvet hat og stok - Almindelig Orangekantarel?

3 (og 4)



3) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

4 og 5



4) lameller, tragtformet glat brunlig hat - Mild Mælkehat?

5 og 6
5) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat?

6 og 7


6) porer, halvkugleformet glat brun hat, hvidlig stok - Carl Johan?

7) lameller, nedtrykt glat lysebrun hat med mørk midte - Frost-sneglehat?

8


8) lameller, flad brunlig hat med rullekant - Mild Mælkehat?

9 og 10

9) lameller, nedtrykt glat hvidlig hat - Bleggul Skørhat/Elledans-bruskhat?

10) lameller, flad brunlig glat hat, - Elledans-bruskhat?


Jeg er slet ikke sikker, og kunne godt bruge lidt hjælp. Inden jeg kaster mig over det næste store spørgsmål. - Er nogen af dem gode at spise?

18 oktober 2013

Dirndl

Jeg burde jo få strikket på min Viola, inden den bliver noget jeg aldrig kommer tilbage til.
Istedet har jeg brugt tid på at skaffe mig en en 'tyrolerdragt', også kaldet en dirndl. Nogle af mine venner inviterede nemlig til oktoberfest.

Min fordom om oktoberfester dækker: slagermusik, bjerge af pølser og først og fremmest øl i stride strømme serveret af barmfagre servitricer.
Men denne fest var meget anderledes: tyk børnevenlig tyroler-høst-stemning, lederhosen og dirndl, masser af musik og fællessang (delvist med tyske tekster) og mad i rigelige mængder.
Der var også et kirkeligt anstrøg, der passede fint til selskabet. - Håndsoprækning afslørede at godt 1/4 var ansat i folkekirken.

Jeg fik kun næsten fremtryllet en klassisk dirndl til festen:

I skabet har jeg en kjole, der næsten var på vej ud - den bliver brugt for lidt. Halsudskæringen er lidt for dyb, og snittet alt for piget, og derfor (tænkte jeg) perfekt til tyrolerstilen.
Det jeg troede ville blive en raid gennem byens mange genbrugsbutikker, fik hurtig ende, da jeg i den første butik fandt en helt perfekt lille bluse med pufærmer.
Forklædet syede jeg af en stofrest og 2m sort satinbånd.
Passende sorte sko og strømper havde jeg allerede - for her er der fuldstændigt sammenfald mellem tyrolerstil og mit kirkesanger-antræk.

21 september 2013

Alt for langt - med paddehatte

3 timer er ikke meget, sammenlignet med 3 måneder.
Men det er længe at slå græs, når opgaven normalt kan klares på under en.

Allerede i sidste uge var græsset blevet lidt for langt. Så udstyret med min plæneklipper, en håndskubber og beslutsomhed gik jeg i gang med den store, besværlige opgave; at slå græs der er for langt. Beslutsomheden holdt, men håndskubberen gav op. Uanset hvor meget hjulene drejede rundt, stod tromlen med skærene til sidst uhjælpeligt stille.



Jeg måtte derfor lade græsset gro, og vente på hverdagen, og et åbent have-maskine-værksted. Det tog ikke lang tid i forhold til, at jeg glemte at få plæneklipperen med mig. De forsikrede mig dog om at de kunne lave den, og jeg måtte køre derind igen dagen efter. Desværre tog jeg 'igen' lidt for bogstaveligt, og kom tomhændet afsted endnu en gang.

Først 3. dag lykkedes det, at få den med derind, og afleveret. Jeg blev så tilbudt at låne en med hjem, så græsset kunne blive klippet. Og, det var et tilbud der absolut ikke kunne afslås. - Men jeg forestiller mig, at med en motorklipper kunne man gladeligt lade græsset gro mens der ventes. Jeg ventede kun på nogenlunde tørvejr og tid der ikke skulle bruges på andet, og gik så igang.

Men, jeg tog mig også tid til at motionere det nye kamera. For haven er fuld af flotte paddehatte, hvoraf de fleste må lade livet i dagens anledning.
En enkelt er jeg sikker på er den velkendte røde fluesvamp.

Resten vil jeg rigtig gerne finde ud af hvad er for nogen, så jeg har plukket hele 10 bunker af (forskellige ?) svampe jeg vil prøve at bestemme.

Lidt for lang tid

- siden er det, at jeg købte kameraet, der gennem 3 måneder ikke har leveret et eneste billede hertil.
For, kort efter købet, leverede jeg nemlig kameraet tilbage. Det var et fejlkøb.

Gennem min årelange historie af genbrugskameraer, opstod drømmen om, at når jeg engang købte et, skulle det være ét med mulighed for at lege, fordybe sig i teknikken og dygtiggøre sig.

Drømmen havde jeg bare lige glemt, og faldt for argumenterne fra en dygtig sælger, der forstod at tale direkte til den del af mig der mener, at elektronik skal være helt enkelt og ukompliceret, så man kan koncentrere sig om det væsentlige. - Men indimellem er det jo netop teknikken der er det væsentlige.

For knap en uge siden investerede jeg så i et kamera, der (efter sigende) er ukompliceret at bruge, når ikke man vælger at lege. Umiddelbart var det dog så stor en udfordring, at jeg måtte læse i manualen, og bagefter spørge i butikken, før jeg kunne tage et billede.
Men nu er det nemt nok. Jeg skal bare lige have affundet mig med, at kameraet, i mine øjne, ser pressefotograf-wannabe-agtigt ud.

16 juni 2013

Mit livs kameraer / Tendens til genbrug

De sidste uger har jeg ofte skiftet batterier midt i at jeg ville fotografere noget. Et problem der kunne løses med nye batterier - hvis ikke lågen ind til dem dårligt kan lukkes, og omhyggeligt skal holdes på plads for at batterierne ikke falder ud undervejs.



  • Mit første kamera, har jeg stadig, men bruger det ikke.- Det føles antikvarisk at bruge film.
  • Da jeg havde vænnet mig til et digitalkamera, men ikke let kunne låne et - forærede Julie mig ét.
  • Da det gik i stykker, var Yngstes far så venlig, at forære mig hans gamle.
  • Årsagen til at købe et nyt kamera slog også igennem her, men jeg kunne så overtage mine forældres gamle kamera - det med den løse batterilåge.
  • Og nu, da de genopladelige batterier er helt flade, har jeg langt om længe selv købt mig et nyt.


  • Eller det troede jeg. For i kameraet er der allerede billeder - taget i butikken. Der sidder et mystisk stykke dobbeltklæbende tape udenpå kassen. Og, der mangler en elektronisk version af manualen. Så helt nyt er det næppe.

    Men det er stadig det første kamera jeg har købt.

    11 juni 2013

    Er du lykkelig?

    Charlotte fra Sund for Sjov spørger, om jagten på ægte lykke i virkeligheden gør os ulykkelige?
    Hun gør sig nogle kloge tanker om det. Jeg kalder det kloge tanker, fordi jeg tilfældigvis er enig med hende ..

    Min version er, at jagten på den store lykke bestemt ikke er lykken.
    - Men det øjeblik man indser, at det at være lykkelig er en sindstilstand - tilmed én man bevist kan anbringe sig i, på trods af ens omstændigheder, da er lykken gjort.

    Som den ældre mand i denne historie har indset, ligger kilden til glæden/lykken i en beslutning man kan tage på forhånd. For ens indstilling til det der sker, er altafgørende for hvordan det opleves.



    På den engelske original af diagrammet ovenfor, stod der 'do something different', det er på dansk blevet til 'gå i gang!'.
    Efter at have hørt hvordan en fange stod årene igennem i en koncentrationslejr, på ren tankekraft, er jeg overbevist om, at uanset hvor ringe man end har det, er der altid noget man kan glæde sig over eller være taknemmelig for - hvis man bestemmer sig for at ville.

    07 juni 2013

    Er der mon liv?

    Her i vinter har katten hvæsset klør på stammen, men mon det ligefrem har taget livet af det stakkels træ..?

    01 juni 2013

    Brændenælde

    Fristet af Henriettes spørgsmål om, hvordan man kommer af med blandt andet brændenælder i haven, fik jeg lyst til gå om til mosen og høste nogen til maden.



    Efter topskuddene var blevet overhældt med kogende vand og skyllet godt i koldt, røg de i blenderen sammen med kogevand fra asparges, de suppeurter jeg bagefter havde kogt i vandet og noget bouillion-pulver. Den blendede suppe varmede jeg i gryden igen.

    Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har spist brændenælder. Smagen var helt ny, sådan lidt græsagtig, og faktisk rigtig god. - Friske brændenælder har en knap så fristende lugt, men som tilberedt var lugten forsvundet. Hvis jeg da ikke blot havde vænnet mig til den.

    Andre med ny frisure

    I haven står der to små 'opstammede hængepil' - tror jeg de hedder. De står lidt klemt af andre ting, for alting gror jo hele tiden.
    For nogle år siden klippede jeg lidt i træernes lange tjavser, der faktisk ligger hen ad jorden. Det havde bare ikke helt den ønskede virkning, det blev næsten rodet at se på.



    Så nu har jeg vovet at gå mere drastisk til værks. Og flere af grenene er blevet klippet af helt oppe i toppen, så der kun er 3 store grene tilbage på hvert træ.



    Så må jeg vente og se om der vil udvikle sig nye grene oppe fra toppen. Men mon ikke, det er jo pil, så når der gør, vil jeg også sætte saksen i de sidste 3 grene.

    30 maj 2013

    Er glæde altid en god ting?

    Umiddelbart vil jeg hævde at glæde altid er godt, så da jeg fandt en TEDx-talk med titlen 'The dark side of happiness' måtte jeg se den, for at finde ud af om der var noget jeg glemte at tage med i betragtning.

    Efter at have set foredraget står det klart for mig, at den farlige side af glæde der advares imod, ikke er glæden i sig selv, men jagten på glæde.

    Det første der siges i fordraget er netop at glæde efterstræbes. Senere præsenteres et gammelt visdomsord af John Stuart Mill, der lyder: 'Dén kan kun finde glæden, der er optaget af at opnå noget andet end sin egen lykke.' Hvilket får mig til at udlede, at glæde ikke er et mål man kan opnå. Desværre hørte jeg kun Mill's ord blive præsenteret, men ikke at de blev brugt til noget i foredraget.

    Foredraget konkluderer, at glæde har nogle positive følger (sundhed, styrket fællesskabs-følelse, kreativitet, immunitet mod stress), men også at glæden skal rationeres for ikke at ramle sammen med de sociale spilleregler (risko-villighed, misbrug).

    Jeg vil dog stadig mene at glæde ikke er farlig. - Derimod kan jagten på glæde være det! Hovedsagelig fordi ægte glæde ikke kan jages, og jagten derfor vil være frugtesløs, eller højst ende i et øjebliks tilfredsstillelse, fulgt af fornyet jagt.

    Glæde en sindstilstand. Tilmed een man kan opøve, når man fokusere på at være taknemmelig.
    (Ægte glæde er heller ikke uforlignelig med at vise medfølelse f.eks. overfor een der sørger. Hvilket var et af foredragets eksempler på hvor glæde ville være socialt uacceptabel. Til at udvise medfølelse skal man nemlig bruge empati, og ikke et specielt 'fravær af glæde'.)

    Jeg har set glæden sat på en formel der gav mening for mig:

    Det betyder, at hvis man ikke er taknemmelig, kan man få opfyldt alle sine ønske og stadig ikke føle nogen særlig glæde derved.
    Men taknemmeligheden kan fremtrylle stor glæde, uanset hvor få ønsker man får opfyldt.
    En helt særlig konsekvens af formlen er, at det øjeblik man ikke længere føler større taknemmelighed ved at få flere ønsker opfyldt, vil man føle mindre glæde, mens man får opfyldt flere ønsker.

    Det var netop den sidste sammenhæng, der overbeviste mig om, at formlen udtrykker noget rigtigt.

    29 maj 2013

    Helt vildt nemt hår

    Der er gået 3 uger. Uger jeg blandt andet har brugt på at finde mig til rette med mit nye hår.

    Som barn læste jeg, at hvis man beholder den samme frisure i mere end 10 år, ser man sandsynligvis ældre ud end nødvendigt. Og at langt hår, på en der er ældre end 35 år, ser gammelt ud.

    Jeg har haft langt hår lige siden jeg for 26 år siden lod en korthårsfrisure vokse ud. Det meste af tiden har jeg sat håret op. En ubevidst efterligning af Dronning Margrethe måske? Og måske gør det opsatte hår en forskel, for gennem alle årene, har jeg kun oplevet at blive gættet til at være yngre end jeg er.

    For 2-3 år siden følte jeg en spirende længsel efter at der skulle ske noget nyt. Men først nu var jeg blevet så overbevist, at det også lykkedes at overtale min frisør, Yaz, til at klippe håret op over skuldrene.

    Her efter et par uger har jeg tilmed fået alt det liv, krøl og fylde i håret som jeg troede en kortere frisure ville give.

    Og det går op for mig hvorfor frisøren stillede sig modstræbende overfor at klippe meget af. - Han sætter nemlig en ære i at lave en frisure der passer til hvordan håret naturligt opfører sig. Og håret opførte sig netop ikke naturligt, når det lige er blevet klippet meget kortere.

    Men det er en stor succes. Det var nemt at sætte hår før. Det skulle bare vikles op og sættes fast med nogle klemmer. Heri gav årene mig en vis rutine. Men nu er det virkelig let. Hvis jeg går i seng med nyvasket hår, skal jeg bare køre fingrene igennem det om morgenen - og så sidder det.

    06 maj 2013

    At brokke sig ... er fortid


    Forleden drejede snakken sig ind på at brokke sig. Det at brokke sig blev beskrevet som danskernes nationalsport.
    Nu dyrker jeg ikke sport, og det gik op for mig, at det vist også er blevet tilfældet her. I dag opdagede jeg hvordan jeg undgår at brokke mig. Og, jeg blev opmærksom på en episode for 4-5 år siden, hvor jeg nok for første gang vælger en anden løsning end at brokke mig.



    - Det var en vinterdag hvor jeg kommer hjem fra arbejde - til en knust kælderrude. Ældste havde glemt at få sin nøgle med sig i skole, og havde på håndfast vis fundet en anden vej ind.

    Jeg kunne have:
    1. Skældt ham ud for at ødelægge ruden.
    2. Bebrejdet ham for ikke at huske sin nøgle.
    3. Belært ham om hans andre muligheder.
    4. Frygtet risikoen ved at huset nu stod helt åben.
    5. Ærgret mig over omkostningerne ved at skulle have en ny rude sat i.
    Alle fem muligheder ville være helt sandsynlige reaktioner.

    Men istedet for at REAGERE på hændelsen, overraskede jeg mig selv ved at koncentrere mig fuldt ud om at HANDLE. Der var så meget jeg måtte gøre:
    1. Acceptere at ruden nu var i stykker.
    2. Fjerne glasskårene.
    3. Få lukket åbningen her og nu, så vind og sne kunne holdes ude.
    4. Ignorer hvordan og hvorfor situationen var opstået.
    - Den kunne alligevel ikke ændres.
    5. Ringe til en glarmester og lave en aftale om at få ruden ordnet.

    Sikkert fordi jeg slet ikke spildte tid på at reagere, var det hele ordnet hurtigt nok til at jeg stadig kunne nå at hente Yngste inden dagplejen lukkede. Vi havde bagefter en helt almindelig aften sammen, hvor jeg tror jeg fik rost Ældste for øjeblikkeligt at have fortalt mig om problemet - og for hans valg af rude. Han havde faktisk valgt den rude vi lettest kunne leve med var i stykker. Vi fik også snakket om andre muligheder, hvis man ikke kan komme ind.

    Når man brokker sig, reagerer man på noget man er utilfreds med, mens man koncentrerer sig om det der er sket og ikke kan ændres. Brok tyder på at man ikke har andre muligheder, og når man begynder at brokke sig - bliver man magtesløs, alene fordi man ikke holder øjnene åbne for hvad man kunne gøre.
    Det er langt mere fremtid i at tænke på det man kan gøre. - Når jeg gør noget, om det så bare er at planlægge hvad jeg skal gøre, mister jeg trangen til at brokke mig.

    05 april 2013

    Vintersøvnen er slut

    Sommertid, mere dagslys og fugle der synger til - er alle dejlige forårstegn.
    Men det forstyrrer også nattesøvnen, og opbygger underskud, hvis behovet er stort. Efter en superlang nattesøvn, og dage i laveste gear, er søvnmanglens tåger lettet, og jeg vågner med energi, kreativitet og lyst til hvad dagen bringer.

    Den cardigan jeg ikke kom ret langt på, må lade livet. Den er alligevel slet ikke dét min garderobe har brug for.
    Istedet har jeg fået lyst til Viola, en vest fra bogen Mere Feminin Strik, som jeg har lånt på biblioteket. Den skulle genlånes, men var reserveret og jeg endte med et par kopier af opskriften istedet.

    Den skal nu omskrives så den kommer til at passe til mine mål, mit garn og strikkefasthed.

    Udfra den nu ret store strikkeprøve på pind 6, som virker helt fin, er pindstørrelsen lagt fast, og en strikkefasthed kan udmåles til 22 p X 14,5 m i glatstrik.

    Mine egne mål er en lidt mere kompliceret sag at finde.


    Udrustet med en stram bluse, et antal kappenåle og et målebånd må jeg igang med at finde, ikke bare en hofte-, talje- og over-vidde, men også fordelingen af vidde mellem for- og bagsiden, og afstandene fra skulder til de tre mål både for og bag samt den ideelle længde af vesten.

    Den store opmålingseance kan begynde, og skulle gerne ende i en strikkelig personlig opskrift der kan ende i strik med optimal pasform, og helst inden jeg tager hul på den filmmaraton byen afholder fra kl 15 i dag.

    21 marts 2013

    Omsyet jakke

    Det var i december at Ældste ringede hjem for at spørge om jeg ville hjælpe med at ændre en frakke han havde købt sig i en genbrugsbutik. Uden et klart billede af hvad han ønskede, sagde jeg denne gang ja til at hjælpe med rækkefølgen og at få det hele nålet pænt inden der skulle sys, under betingelse af at han selv kørte med symaskinen.

    Så en weekend i advent brugte vi på sammen at ændre en kedelig gulvlang og fuldstændig lige op og ned damefrakke i en god ulden kvalitet med 80'er snit til en model af en helt anden verden.

    Målet var at det skulle ende som noget fantasy-agtig.

    Ærmerne blev taget af, skøderne lagt op i forskellige skrå længder, slidsen i ryggen forlænget, forskellige stropper og knapper afmonteret. Og hele vejen var det Ældste selv der styrede både opsprætter og symaskine. - Når jeg bare ville styre stofsaksen.

    Det var også den jeg fandt mest skræmmende, da jeg begyndte at sy.

    Først da vi i løbet af søndagen nåede til det tredje taljeindsnit, overtog jeg symaskinen og syede de sidste 8.





    Søndag aften kunne han tage tilbage til skolen iklædt et nyt styk unikt overtøj.

    20 marts 2013

    Forårs-sne

    Det er snart 4-5 uger siden Ældste bad mig strikke ham en halse-disse. Og som vejret er nu virker det ikke helt omsonst at have fået den sendt til ham.


    Både rib og perlestrik var med i overvejelserne af hvordan man undgår et glatstrikket for- og bagstykke der ruller. Overvejelserne endte i 5 dobbelte rækker af vrang og ret langs kanterne.
    Halsedissen er stikket af 2 nøgler strømpegarn fra Brugsen. Jeg begyndte for-/bag-stykkerne med hver sit nøgle, så der var to nøgler i sving da jeg nåede til selve hals-røret. Ved at forsætte med begge nøgler, kunne jeg strikke patent-stik uden at skulle holde øje med det rigtige sted at skifte mellem ret- og vrang-masker. Hvert nøgle kunne fortsat bruges til at strikke den samme slags masker med. - Da jeg lærte mig at stoppe 5-7 masker før jeg kom helt hen til det andet nøgle, gik det fint.
    Selv om jeg syntes jeg nu har lært at strikke patent, nåede jeg kun til at kunne rette forkert strikkede masker ved at strikke baglæns.

    Det er første gang jeg har forsøgt mig med at blokke mit strik. Det gav nogle spidser, der hvor halsedissen var nålet på strygebrædtet inden brædtet blev lagt omvendt mellem kummefryse og tørrestativ.
    Nu kan jeg se, hvorfor det er værd at overveje, at finde noget i retning af lange tynde strikkepinde til at spænde strik op med.

    12 marts 2013

    En kat har 9 liv

    Den kat jeg så på vejen kan ikke have været vores. Jeg var bare så bange for at det skulle være vores, at det var det jeg så!
    Jeg så ikke efter om riften i øret var der. Jeg kiggede kun på katten på vejen med følelserne fremme og med videnskaben pakket godt væk. Også selv om jeg godt ved, at der er katte i området der ligner den ret meget.

    Det forklarer også at katten på vejen virkede tungere, og at den var både stiv og kold, få minutter efter at jeg havde lukket vores kat ud. Nogen må have fjernet den døde kat i løbet af dagen.

    Epilepsi er måske værd at overveje, hvis man også bliver helt kold under et anfald..?

    - Ældste siger, at nu har vores Tiger kun 8 liv tilbage.
    Men jeg tror nu ikke at den virkelig fortjener tilnavnet Lazarus, sådan som Christunte foreslog.

    Det var katten

    De jeg kørte ud af byen, på vej til strikke-workshop, fik jeg øje på en kat der lå midt på vejen - den lignede vores kat, som jeg havde lukket ud kort før jeg selv var klar til at gå. Så jeg standser og ser nærmere på katten. Det er vores kat. Men jeg er ikke i god tid, så jeg vil lægge den ind i siden af vejen til jeg kommer hjem igen. Jeg har aldrig før løftet noget dødt, og lægger mærke til at katten allerede er blevet stiv, og vejer godt til som dødvægt.

    På vejen spekulerer jeg på, om jeg skal skynde mig at ringe til Ældste der har størst ejerfølelse overfor katten og om Yngste mon skal over til en lille afskedsceremoni. Men jeg får ikke ringet og kommer til workshoppen i sidste minut. Snart handler det om andet end katten.



    På vejen hjem kommer jeg igen i tanke om at vi nu skal til at leve katteløst. At kattens skåle ikke længere skal stå på køkkengulvet. At kurven, som den alligevel ikke vil bruge, skal flyttes ud af stuen, og at der ikke længere er nogen der ustandseligt vil lukkes ind og ud af dørene.

    Da jeg kører forbi, det sted hvor jeg har lagt katten, kan jeg ikke se den. Den er væk. Lidt forvirrende, men det løser problemet med om frosten vil tillade mig at grave et hul i jorden.

    Jeg kan stadig høre den vante lyd af katten der vil lukkes ind, da jeg åbner bildøren. Et øjeblik senere tror jeg at også øjnene spiller mig et puds.

    Det var kattens. Vi har stadig kat.

    11 marts 2013

    Væve med pinde

    I lørdags var jeg til væve-strik-workshop med Ellen Holm i Gaardbutiquen Rosenlund. Det var rigtig hyggeligt - særligt at sludre med Elsebeth.
    Desværre lykkedes det mig ikke at prøve mange forskellige vævestrik-mønstre. Dagens produktion begrænser sig til en diminutiv klud.

    Vi startede med mønsteret 'Prikker' (det Isager kalder Lænken). Jeg har strikket det før, og troede at jeg kunne, alligevel strikkede jeg flere rækker forkert før det lignede. Og så ville jeg også prøve at bytte om på de to farve. Det blev så med forside på den anden side af strikkeprøven.

    Bagefter kastede jeg mig over linnedstrik, som jeg gerne vil lære, fordi det kan strikkes med 3 farver og blive til perlegrus. Resten af tiden gik med det. Når jeg fulgte opskriften, fik jeg strikket noget helt fint. Men det er ikke perlegrus.
    Perlegrus er ikke det mindste stribet.



    Til sidst kom vi frem til, at der måtte være en fejl i kompendiet.