26 juni 2008

At få det sagt

Nu har jeg fået sagt det, jeg har gået og tænkt på i mere end et år. Det vender op og ned på vores hverdag og giver nogle nye følelsesmæssige udfordringer. Men jeg er lettet, og føler at jeg nu er kommet tættere på drømmen om hvordan jeg ønsker at leve mit liv.
Mit håb er bare, at den forestilling jeg har, af at gevinsten kan opveje omkostingerne, også vil holde i virkelighedens verden.

25 juni 2008

Weekend sysler

En pludselig indskydelse gjorde at jeg kom afsted til udstilling på Skals Håndarbejdsskole, med yngste i hånden og en time til rådighed inden det ville være tid igen at vende hjemad til frokost og middagssøvn.

Hele udstillingen var bygget op omkring temaet knap, der blev brugt på finurlige måder som overskrifter til de forskellige områder hvor der blev udstillet. For eksempet fandt jeg de her små nålepuder under 'Knap så store' hvor de børn der har gået på håndarbejdsskolen i år havde deres værker udstillet.















Jeg har set et par udstillinger på stedet tidligere, og vidste at en time ikke ville være nok til at fordybe sig, det kunne kun blive en hurtig gennemgang, og sugen indtryk og stemning til sig. Af lækre stoffer...














Yngstes favorit var en sød lille gris.


Her var det umådeligt svært at holde fingrene væk. For, som der stod på små skilte fordelt med rund hånd, så måtte man ikke røre. Det smuttede nu temmelig mange gange, men jeg tror mine konstante formaninger og forklaringer til den lille dame skånede os for at blive irettesat. - Der var andre der ikke gik fri.






Specielt afdelingen med broderier gav næring til min drøm om engang at komme på kursus på Skals. - Selv om andre typer håndarbejde også er spændende, så er det broderiet jeg ikke giver mig selv tid til, og udført rigtigt kan selv en lille detalje give en stor effekt.


Som her hvor man kan se de dækkede lyse striber giver mere effekt end jeg ville kunne forestille mig.



I år var denne her den eneste, men sidste år var det mange eksempler på broderi af denne her type. Det skal jeg prøve engang. Måske på en lille pigekjole i hør...


Røde bånd førte hen til de nu tomme lokaler der engang har huset håndarbejdsseminariet, og på vejen kom man forbi 'Det smukkeste marked'. Havde jeg ikke haft travlt og ingen penge ville jeg måske være blevet lokket af de her festlige fristelser.



Eller af lækkert tykt filt i bolchestriber.

Eller af delikate mapper.


Jeg er lige ved at tror jeg faktisk mangler sådan nogle.

Imens yngste fik besteget nogle trapper øjnede jeg den her yndige kjole.



Ved nærmer eftersyn kan man se at den er syet i papir. Og som om det ikke skulle gøre den upraktisk nok, er den også oversået med broderier, der godt kunne begrænse hvor meget jeg lige ville få den brugt...





Med kjolen på, vil man nok kunne opleve svigtende eller meget bevidst øjenkontakt.

Da jeg indfangede den trappe bestigende lille dame for at kunne komme hjemad faldt jeg over den her grafitti...

17 juni 2008

Børns Bil-Begejstring

Det blev til endnu en 'trip down memory lane' da jeg hos Linda læste om Oscars 2 års fødselsdag. Ikke fordi min yngste også lige er blevet 2 år, men fordi Oscar er vild med biler, meget mere end moderen. Og sådan en mor var jeg også for snart 10 år siden; overhovedet ikke interesseret i biler, men med en 2-årig spørgelysten dreng der var helt vild med dem. (Mon sådanne 2 årige drenge egentlig kunne få lyst til at bytte deres bil-uinteresserede mor væk for en bil-interesseret af slagsen.)

Den daglige tur til bussen gik forbi en lang parkeringplads, og efter nogle måneders messen; 'en rød/blå/grå bil.', som svar til hans 'A det?' var jeg ved at gå i spåner over at høre på mine egne gentagelser. Han interessse var til gengæld umættelig, så vi tog hul på bilmærkerne, ikke at jeg kunne nogen, med det var til at overkomme at gå om bag en enkelt bil hver dag for at læse mig til hvilken bil det var. På den måde lykkedes det ham at lære rigtig mange bilmærker at kende. En par måneder senere kunne han fortælle hvilke biler der kørte forbi os, og jeg kunne kun tro ham, for jeg fik sjældent øje på det lille mærke der for mig kunne afsløre hvilken bil det drejede sig om.

Måske hjalp det lidt på udvalget af kendte biler at der efter sigende skulle ligge et bordel på den anden side af vejen, hvad jeg ikke anede noget om da jeg boede der. I hvert fald var der et stort og varierende udvalg af fine biler parkeret derhvor vi gik hver dag. Men efter at have hørt 'nyheden' kunne jeg pludselig se med andre øjne på den kælder på den anden side af vejen med krydsfinerplader istedet for ruder og et stort lyserødt husnummer malet på døren.

11 juni 2008

Kaprifolier

Hos Losarinas mor så jeg idag et billede af en kaprifolie.

Mine forældre havde kaprifolier, og jeg husker hvordan jeg på lune sommeraftener blev mødt af deres duft. Så var det som om aftenen burde være uendelig lang, for den duft lokker, lover, vækker længsel, og gør mig tung og let om hjertet på samme tid.

Sådan en aften var det ikke nemt at går indenfor.

Den dejligste morgen

At blive vækket af en barnehånd der engleblidt aer en på kinden, og mødt af et strålende smil når man slår øjnene op.

08 juni 2008

1

Hov, idag er det jo min blogs 1 års fødselsdag. Det var jeg lige ved at overse, men vil lige forsøge om jeg kan nå at fejre det.


Det har været en sjælden fantastisk livsbekræftende oplevelse, sådan at blive en del af blogger-samfundet. og da jeg stadig kun har brugt 5% af den kapacitet blogger stiller til rådighed, har jeg plads til at fortsætte i omegnen af 19 år mere ...

For jeg vil fortsætte. En ting er at læse og kommentere hos andre, men at få reaktioner på det man selv har skrevet er skønt. Så til de der læser med vil sige tak for enhver lille kommentar, de bliver læst, genlæst og skattet.

I løbet af dette første år har jeg samtidig med at jeg har skrevet her 114 gange, også skrevet den afhandling næsten færdig, som jeg sidste år overvejede om jeg hellere skulle gøre færdig inden jeg lavede mig en blog. Jeg er glad for, at jeg alligevel begyndte på bloggen.

Og tanterne, som det hele egentlig handler om har også gjort hvert deres:

Tante Lilla har strikket handsker, 2 huer, halstørklæde og dominospencer, syet gardiner, barselsgave, udklædning og bukser. Tante Grøn har bekæmpet snegle og bundet adventskrans. Tante Brun har eksperimenteret med surdej, bagt brød, fodret på kat og barn, ordnet pakker og vasketøj, og læst højt.


Og, for at det næste år ikke bare skal blive det samme om igen, har de alle tre sat sig mål for det næste år:

Tante Lilla vil selvfølgelig strikke livstykke-trøjen og halstørklædet færdigt, men også begynde at sy børnetøj, lære at spinde, deltage i et strikke-arrangement og selv holde et strik-in. Tante Grøn, har store planer om at bemægtige sig en have. Og, tante Brun vil genoptage den daglige brødbagning og indføre sundere madvaner.

07 juni 2008

færdig...

Endelig er domino-spencer/tunikaen blevet færdig.





















Jeg droppede alle planer om at supplere med andet garn end det selvmønstrende strømpegarn, der blev redigeret kraftig for at gå an. Efter at have strikket 6 felter af det nye garn, delte jeg resten af den oprindelige garn i 6 lige lange stykker og brugte dem i begyndelsen af hver sit dominofelt, der så blev afsluttet med nyt garn. Det viste sig at resterne af det redigerede garn rakte til de 6 små felter i kvart størrelse. Den allersidste rest garn fik min mor med hjem så hun kunne hækle rundt om alle kanterne. Halskant og ærmegab kunne godt bruge lidt afstivning, og hæftningen af 12 garnender langs underkanten var tjent med lidt camouflage.

Af en eller anden grund føles det som om jeg får kramper i hele overkroppen bare ved tanken om at holde ved en hæklenål, så det er genialt at min mor foretrækker en hæklenål og er rigtig god til at lægge den sidste hånd på værket.


Særlig lang endte denne sag ikke med at blive til yngste, for ting tager tid og damen voksede imens. Det ærger mig lidt. Hun kunne have haft så meget mere glæde af den i vinter, end nu hvor den ligger og venter på at det fantastiske vejr vi har skal slå over i normal dansk sommervejr





















Opskrift:
Min helt egen, men kraftigt inspireret af Høxbroes dominokreationer.

Garn: Selvmønstrende strømpegarn - i to farveholdninger - ca. 150 g.

Pinde: 2 mm addi turbo rundpind.

Resultatet: En kjole/spencer/tunika/vest , som jeg er meget stolt af. Jeg syntes det kan være svært at lave noget pænt ud af mange af de spændende selvmønstrende garner, men syntes den her faldt heldigt ud. Skulle nogen en dag få lyst at gøre den efter, så passer den altså fint som kjole til en pige på lidt mere end et år. Er tunika til en 2 årig og jeg vil tro at den er en sød lille vest på en 3 årig. - Så mangler jeg egentlig kun at få skrevet en opskrift på den.

05 juni 2008

Hue fra Drops


Jeg var ikke helt ærlig da jeg igår skrev at jeg gerne ville strikke huen fra Drops -Jeg har nemlig allerede strikket den. Noget af det farveskiftende garn jeg i efteråret købte af en anden webstrikker, lå i min garnkuffet og så godt ud sammen med noget vinrødt strømpegarn.




Det tog en del strikkeprøver at finde ud af hvad sådan en blanding skulle blive til, indtil jeg huskede den søde hue der havde givet Liselotte en 'ørevarm' nytårsnat. Opskriften var nem, men jeg havde mine problemer med at styre 3 tråde garn sammen med mønsterstrik, så det tog alligevel en del aftener at komme igennem. Til gengæld har jeg nu den første strikkede hue nogensinde som klæder mig, og som jeg vil glæde mig til at bruge.


Hvor lave temperature skal vi mon ned på før jeg kan promenere sagen?

Opskrift:
Drops
Garn: to tråde af Nettos strømpegarn fra 1991 i vinrødt, og en tråd selvmønstrende strømpegarn.
Pinde: 6 mm addi bambus rundpind til kant og 8 mm addi plast rundpind til puld, og et sæt klassiske 3.5 mm strømpepinde holdt dobbelt til de sidste korte omgange med få masker.
Resultatet: Den skønneste hue, der har omvendt et inkarneret barhoved til hattedame in spe.

04 juni 2008

Strikke inspiration

Med al den tid jeg det sidste års tid har tilbragt foran en computerskærm er det blevet til en del surf-ture til blogs og andre interessante steder, så inspirationen til at foretage sig alt muligt andet end det jeg faktisk skulle har været overvældende.

Da jeg idag kiggede forbi
Ysolde kunne jeg læse om et nyt online strikkemagasin Twist collective. Jeg gætter på at den endelige lancering sker når der er fyldt noget i alle cirklerne...

For et par dage siden faldt jeg over et andet nyt gratis online strikkemagasin:
Knotions der forsøger at samle op efter MagKnits der for nyligt har lukket og slukket. Jeg kan godt lide deres hensigt om at hjælpe til at strikke 'smarter'.

Knitty har jeg kendt i lidt over et år, og var det første sted hvor jeg blev forundret over hvad der findes af gratis opskrifter på nettet. Det kan egentlig undre at der er nogen der kan leve af at sælge opskrifter.

Gennem
Webstrik er jeg har jeg fundet Drops, - hvis modeller ikke lige umiddelbart appelerer til mig. - Det må være noget med hvordan de er fotograferet, - for jeg har alligevel fundet opskrifter jeg gerne vil prøve derfra: jeg skal bare lige se andre have strikket dem først. Som denne:

Liselotte strikkede den i vinter - og sådan een må jeg også have mig.

Nu mangler jeg bare et link til et sted med svaret på hvordan man får noget mere tid... bare sådan cirka 8 kvarter i timen må kunne gøre noget.