16 januar 2010

Garn

Den rabat til Holst Garn, som Helle gav mig på strikkefestivallen, brændte alligevel så tilpas behersket i lommen, at jeg kunne glemme den - indtil kort før nytår, hvor det pludselig slog mig , at den da skulle bruges mens tid var. Så, jeg måtte lægge hovedet i blød: Hvilke farver kunne jeg drømme om, og ikke mindst til hvad?

- Primrose Path, som jeg har haft et godt øje til siden jeg en gang i foråret opdagede den, egner sig ikke til at blive strikket i uld. Men jeg lod mig inspirere af farven, og endte med at bestille 'Fatigue'. Et navn der ikke vinder ved en oversættelse, så jeg leger at det bliver til 'rolighed' istedet.
- Yngste kunne bruge en lille spencer i det
Kaffe Fasset garn hun selv har valgt, men som der nok er for lidt af, hvorfor lidt supplering vil være godt.
- Ældste ønsker sig noget i hvidt med grønne striber. Et garnindkøb, der begrænses af at butikken slet ikke fører hvidt garn.

Da butikken var ubemandet omkring nytår, og jeg skulle finde tid til også at hente pakken, blev det først idag at jeg kan beundre farverne på det garn jeg bestilte i dagslys.

'Fatigue' er helt perfekt, med et lækkert farvespil i rødt og grønt. 'Poppy' er måske nok en tand for klar til at kunne matche. - Jeg burde have bestilt et farvekort med. Og, 'Calypso' bliver helt sikkert godkendt af ældste når det er blevet til striber i noget hvidt.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Sikke en smuk bluse !

tanterne sagde ...

Yep. Jeg håber jeg en dag når til at strikke den - færdig.