30 juli 2007

Stakkels garn

Jeg har været på sommerlejr, I en uge har børnene og jeg spist, leget, lært og moret os sammen med 42+60 andre voksne og børn.
Lejren kulminered med en festaften for de voksne, hvor et af indslagene var fælles strikning af et halstørklæde, 12 masker blev slået op i noget frygteligt næsten fuldsyntetisk garn, og så skulle alle ellers bidrage med i det mindste et par masker. Jeg fik lov at strikke på det til aller-sidst, da var der dukket to ekstra masker op og der var 2 løbere der ikke sådan lige stod til at redde. Jeg tvivler oprigtigt på at det nogen sinde vil blive brugt, så jeg lod dem være, og godt det samme, for huller og løbere blev fremhævet som det der gjorde tørklædet 'åndeligt' da det blev overrakt til lejrens præst der havde stået for undervisning af de voksne og havde taget udgangspunt i sang-tekster, og i hver tekst havde redegjort for hvornår den var henholdsvis sexsual, political eller spiritual(åndelig). Det var meningen at farverne skulle symbolisere noget politisk, alá hvis nu den orange havde været rød og den turkise havde været... Referencen til parforhold fik jeg ærgeligt nok ikke med - men den var sikkert lige så morsomt søgt, latteren bølgede i hver fald.

Men garnet blev jo slet ikke brugt op, og uanset hvor frygteligt det er, så syntes jeg ikke bare man kan smide garn ud, så jeg forbarmede mig, og tog det med hjem.
Og, hvad i al verden stiller jeg nu op med det?

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uak, kan det ikke bruges som fyld inden i noget, en bold eller en nisse....
kh Linda

Eg sagde ...

Du kan da altid give det til dem der strikker til velgørende formål. Eller lave en himstergimst til en vindmølle ...

kh
Erna

Sus sagde ...

Hej Charlotte,
Først velkommen i webstrik og dejligt vi nu kan skrive på din blog, jeg tror altid du fil kunne finde nogen der gerne vil aftage dit garn, ellers må det kunne bruges til free form.
Kh Sus, Basselund på Vestfyn

tanterne sagde ...

Tak for ideerne.
Men Erna, nu er jeg godt nok blevet nysgerrig, hvad eren vindmølle himstergimst dog for en?