02 august 2007

Jeg er ved at sy

nye gardiner til køkkenet. De skal hænge ved de store vinduer ved spisebordet. Nu har jeg boet her i 2 år, og først nu er væggene i køkkenet blevet malet; hvid istedet for syrlig gul. Der er blevet så rent og pænt at se på, væggene er næste nøgne fordi aftegningerne der hvor der tidligere havde hængt billeder er forsvundet. Og så er det også blevet tiden at få de spraglede lilla 90'er gardiner, der fulgte med i handlen, skiftet ud.

Der er kun 6 sømme i et gardin der er lavet af to baner stof. Og de ialt 12 sømme kan vel ikke tage nogen tid at sy, heller ikke selv om jeg lige udvider med 4 ekstra sømme så der kommer en bort forneden, der sys på hver stofbane aller-først. Men jeg havde havde forregnet mig, havde jeg: At rode rundt med to en halv meter lange stofstykker, klippe - nøjagtigt, trådlige og vinkelret, at nåle, og at presse inden der skal sys tager alt sammen tid! Nu har jeg været igang i to dage og har kun fået syet 7 sømme.
Til gengæld er jeg pave stolt af den sidste søm, for jeg har for første gang syet en (næsten)usynlig oplægnings-søm. Da jeg købte symaskinen for 10 år siden, bad jeg om at få en speciel trykfod med lige præcis til det, men det er altså første gang jeg bruger den. Det bliver bestemt ikke sidste gang.

2 kommentarer:

Bettina sagde ...

Uf, det lyder som vores køkken, der desværre også er "begavet" med en meget grov struktur, som man kan kradse sig på. Det skal slibes ned, så vi får det simpelthen ikke gjort, og køkkenet bliver skumlere og skumlere gul at se på. :o( Hvad tænkte de forrige ejere dog på... *suk*

Charlotte sagde ...

Det var vel moderne engang, det kan vist få een til de tåbeligste ting.
Jeg er selv lige sluppet af med sådan en struktur på væggene i gangen. Og som det støvede alting til mens det stod på.