07 juli 2008

Lykken

- for mig?
Jeg har en lille liste hængende med det jeg bliver rigtig ked af at savne. At blive:
Opsøgt
Set
Tilsmilet
Tiltalt
Hørt
Rørt

Jeg tror det er lykken for mig når jeg ikke behøver savne det.

Iøvrigt sagde præsten igår, at lykken ikke kun er når alt er helt fantastisk godt, det er også at klare sig igennem det der er skidt. Jf.
vielsesritualet hvori der siges '..., i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, ...'

4 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Det kan jeg være enig i.

Linda sagde ...

Jeg måtte lige lidt tilbage, og jo, jeg havde misset et indlæg, nemlig svaret på Lines spørgsmål.Ellers ville jeg da et øjeblik have overvejet om I var blevet gift. Men nej, det modsatte. Jeg kender een, der valgte at blive alenemor til 3 børn. For det var hun allerede, men hun kunne vælge at være det uden de daglige skænderier. Jeg ved at det har været hårdt, at der har været mere end skærmydsler og nid og megasmå sko. Men når jeg har talt med hende, har jeg hørt en kvinde tale, der fandt sin egen styrke, selvom hun tvivlede på at kunne klare det, en glad kvinde, der har fundet ud af at man ikke behøves stauder og friværdi for at være lykkelig.
Det skal nok gå, tante....

LindaMarsvin sagde ...

kh Linda

tanterne, Charlotte sagde ...

Losarinas Mor, ja hun er ikke helt dum den præst. Desværre flytter hun nu til et sogn der ligge 1 times kørsel herfra. Så jeg kommer til at høre færre guldkorn fra hende fremover.

Tak Linda, det er godt at høre. Sådan får jeg det også - det er jeg helt sikker på. Når vi engang er kommet helskinnede igennem statsforvaltning (m.m.) og har fået fordelt et pigebarn. Suk, det er det tungeste.
Og giftemål var aldrig rigtigt på tale.