22 januar 2009

Strikketøj

For nogen dage siden kom mine forældre på besøg. Med sig havde de min pose med igangværende strikketøj. Men jeg kunne faktisk ikke huske hvad der var deri, og fik fortalt et par steder at det var en trøje til yngste. Stor var min overraskelse da det var 'babycables' jeg kunne tage op af posen, og glad satte jeg mig en aften med strikketøjet.
Men, der er sværere at komme i gang igen end jeg havde kunnet forudse, for jeg skal til at igang med ærmerne og selv om der er udførlig forklaring i opskriften, tager den ikke højde for de ændringer (fejl) jeg har lavet i bærestykket og havde planlagt at korrigere når jeg strikkede ærmer. - Så at tage strikketøjet op lader til at være en udfordring der med fordel kan lagres lidt tid endnu.

24 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Du er sej !
Kan du ikke pille det hele op og så begynde på en frisk ?

Sanne B. sagde ...

Kære søde Charlotte,
Har slet ikke haft tid til at kigge blogs. Nu er jeg endelig ved at løbe dem igennem og ser til min store begejstring at du er tilbage.
Det er da dagens bedste nyhed.

Rigtig god bedring videre frem.

store knus
SanneB

tantere, Charlotte sagde ...

Nej, Miri! Jeg piller ikke op, hvor konstruktivt forslaget så end lyder. Om en uges tid vil jeg tage trøjen frem igen og prøve igen, der er mange ting der er blevet lettere ved at blive lagret lidt.

tanterne, Charlotte sagde ...

Tak Sanne.

Tineke sagde ...

jeg taler af erfaring: prøv igen og igen og...

jeg havde aldrig genvundet mit nuværende koncentrationsniveau hvis ikke jeg havde strikket / hæklet, selv om det ikke er det samme som før, så er netop vores hobby noget af det bedste for en hjerne der trænger til gymnastik :)

Du får lige en par "energi-til-at-kæmpe" vitaminer af mig her......

Hilsner, Tineke

Liselotte sagde ...

Kære Charlotte,
Hvor blev jeg glad, da jeg på bloglines så, at der var bevægelse på din blog - dejligt at du er ved at være tilbage og fortsat god bedring
Liselotte, Stevns

britt sagde ...

Ja, du er altså sej - og jeg er helt sikker på at du nok skal få det lagret, så du igen kan angribe den smukke trøje - sikke en sejr at kunne trække den over hovedet en dag!
Knus,
Britt
...som også er overbevist om at strik er SÅ godt for hjernen...og meget andet.

zeusstrik sagde ...

strik noget andet, en klud til vask til halsen eller noget helt tredie. Tro mig strik er ren terapi og instant gratification eller hvad det nu hedder. Oveni er det godt for motorikken siger de kloge. Så op hesten.
Ellers så er det jo bare noget du har til gode, og det er jo altid godt....
hanne

Jette sagde ...

Du må få fat i noget andet garn og noget let strikketøj, for det er god terapi. Og så varer det ikke længe før du kan gå videre med den trøje. Held og lykke med det..:o))

Helle Holst sagde ...

Kære Charlotte
Hvor er det bare skønt at have dig tilbage på bloggen. Jeg er dybt imponeret over din vilje og dit gå på mod - du er sej.
Tænker på om det måske er lettere at genoptage strikkeriet med et lille nyt projekt, hvor der ikke skal tages højde for "fortidens syndere":o)?

Knus Helle

Sonja L sagde ...

Kære Charlotte
Selv om det er første gang jeg lægger en komentar her hos dig, har jeg jævnligt fulgt med herinde efter at der blev fortalt om din ulykke hos Webstrik. Det har glædet mig at høre om dine fremskridt i tiden efter ulykken, og jeg håber for dig du hurtigt må blive helt rask igen.
Pludselig i dag ser jeg at udsigten fra din hospitalsstue ligner den by jeg arbejder i hver dag, så herefter vil jeg hver gang jeg ser sygehuset tænke på om du er der. Blogverdenen er stor og lille på samme tid.
Med ønsket om rigtig god bedring
Sonja L

vis2vas sagde ...

For en deilig nyhet å lese hos deg nå! Du er "tilbake"! Jeg ble så glad da jeg så du skrev selv! Stå på, min venn! Du klarer så visst å komme deg opp igjen :-)

Lille sagde ...

Så glad jeg ble nå!!! Har fulgt med her siden jeg fant oppfordringen til å tenne lys på en annen blogg. Har sendt opp noen bønner for deg, som mange andre her har gjort. Å det er riktig fint å se at du nå skriver selv. God bedring.. KLem fra norge

Bettina sagde ...

Hvor er det fantastisk at se dig selv igen, Charlotte! Tankerne er væltet dig imøde fra alle os strikkere.
Jeg tilslutter mig alle, der har nævnt det: Strikkeriet er helt sikkert en supergod optræning på mange niveauer.

Linda sagde ...

Høhø, jeg kan altså heller ikke altid huske hvad der liige var igang på et strikketøj, der har ligget > 1 måned. Så rolig nu, det er altsammen gaaaanske normalt :o)
Jep, Lotte og Jan og herr og fru Bendixen er gamle kendinge :o)
Skal lige tilbage og snage i dit CV, kan hænde jeg har været tutor på en af dine biologi-øvelser
kh Linda

Shabby - Marianne sagde ...

Jeg er så glad over at læse at du er på vej og Tineke har fat i noget - ved at gå tilbage til udgangspunktet og starte forefra så kommer du ud af det rette spor. Måske du bare skulle starte med noget let :-) Jeg sender dig en masse varme kram her fra ønskeøen :-)

Karen-Ditte sagde ...

Åhh, hvor er det bare super at læse at du er tilbage på bloggen - og strikker! Dejligt at hører fra dig igen. Tak til dine forældre for information undervejs:-) sender smil og gode ønsker til dig.

Lise (Fru Kvist) sagde ...

Kære Charlotte

Hvor er det fedt at se du er i gang igen! Drop det der driller for en tid og strik noget simpelt, et tørklæde i smukt garn f.eks. Så kan du tage Babycables op senere. Jeg kan huske du har skrevet om et par smuttere i den på bloggen,så måske kan du udfra det indlæg og kommentarerne blive lidt klogere. Desuden vil jeg lige understrege at det også tit sker for mig: strikketøj med egne ændringer får lov at ligge lidt, hvorefter jeg er helt blank på hvad det egentlig var jeg havde ændret.
Knus, Lise

Christa sagde ...

Hej Charlotte ;-))
Hvor er du alså en sej quinde!!
Herligt at høre så meget positivt nyt fra dig.
Husk - det er bedre at lave fejl end slet ikke lave noget ;-)) om det så skal være på den fine lille trøje eller på noget mere enkelt - det er af mindre betydning!!
Masser af gode ønsker om fortsat god fremgang :-))

Anonym sagde ...

Kære Charlotte
Jeg ved ikke om du kan huske mig (og forventer det ikke), men jeg sad hos dig i nogle dage kort efter ulykken. Du har været i mine tanker mange gange siden.
Jeg vil bare fortælle dig, at jeg er glad for, at det går dig så godt. Du er sgu sej :)
Mange hilsner og positive tanker fra Marianne

dk.lin sagde ...

Du er tilbage igen.Velkommen velkommen. Det var vel noget af en god nyhed.Jeg tager hatten af og nejer dybt for du er da en sej og viljefast pige. Bliv ved med det.
Og stort tak til dine foraeldre som holdt os loebende underrettet.
Lov mig lige at nu er det slut med at goere os saa forskraekkede.

Siffe sagde ...

Hej Charlotte
Hvor det glæder mig at læse igen på din blog.... Strik vender tilbage når du er parat ... måske bare i et lidt andet gear end vanligt....
Små skridt er jo osse fremad....

Knus fra Siffe

Dorthe sagde ...

uhhhh hvor det er godt at du er i fuld fart fremad. strik når du har lyst og brug det også som terapi. Måske er det godt med et andet projekt end den drille-trøje. Dejligt at du har taget fart på bloggen, vi er rigtig mange der har været med længsel og krydsede fingre. Det er smadder svært at strikke med krrydsede fingre, men ingenting i forhold til ahvad du kæmper med. Fat mod!

tanterne, Charlotte sagde ...

Tineke - Erfaring, uf det lyder ubehageligt. Tak for energi-vitaminerne

Tak, Liselotte, Britt, Vis2vas, Karen-Ditte, Christa, Lille, Bettina, Siffe

Hanne, Jette, Helle, Shabby-Marianne, Lise, Dorthe - Ja jeg må hellere tage fat på noget andet, det er som om de baby-cables ikke helt vil som jeg vil.

Sonja, Ja det er en lille verden, jeg er indlagt på Skive sygehus (bare lidt endnu, forhåbentligt)

Linda, Tak for forsikringen om at det er "normalt" at have problemer med at genoptage et gammelt strikketøj.
Hvis det hjælper studerede jeg på AU i 90-96.

Marianne, Jeg husker derværre næsten intet fra før jeg blev flyttet til Skive, og da slet ingen nye navne, - det er svært nok endnu. men jeg sende ofte en kærlig hilsen til alle der hjalp mig i den første tid, og undrer mig over hvordan det mon er, sjældent at få at vide hvordan det går fremover.
Men når jeg tænker efter, kan jeg huske een der var med mig til Skive og havde en bærbar computer, og som jeg snakkede om hjemmesider med, er det dig?

dk.lin, hvis jeg kunne, ville jeg gerne love ikke at gøre noget sådant en anden gang, men det rækker desværre lidt ud over mine beføjelser. Men mon det kan gå så galt 2 gange. Så vil jeg da begynde at føle mig forfulgt.