06 februar 2009

Jubel og ønsker

I dag skifter jeg midlertidigt indlogringen ud - med mit eget hjem.
Jeg skal hjem og finde en plads til den skammel som jeg, i løbet af de sidste par uger har samlet og flettet sæde på.
Pludselig går så op for mig, at fordi jeg p.t. ikke går på arbejde og ingen bil har, vil min adgang til nettet blive meget begrænset, med mindre jeg anskaffer mig en internetforbindelse...
Den spæde start på et par pulsvarmere kan ses ovenpå skamlen. Planen var egentlig at finde noget ukompliceret at strikke, derfor ideen om nogle pulvarmere til mine altid kolde hænder. Men så huskede jeg lige opskiften på Mrs Beeton. Og selv om de på ingen måde er ukomplicerede blev det dem jeg kastede mig ud i.
Sjovt nok virke, det at strikke slet ikke så tillokkende længere. - Mon jeg brugte det som praktisk modvægt mod et meget teoretisk arbejdsliv? I så fald må løsningen være at komme i gang med noget der ligner arbejde.
Mon ønskerne om internet adgang og arbejde kunne kombineres..?

8 kommentarer:

Laila: sagde ...

Jeg er sikker pä at du tidligt nok kommer pä arbejde igen. Tag det nu med ro!

tanterne, Charlotte sagde ...

Du har ret Laila, jeg skal tage de med ro. Og ikke begynde på noget der ligner arbejde før det der hjemme fungere rigtig godt.

Men måske et lille kig på de arbejds papirer jeg har liggende kunne udløse lidt strikke lyst.

Tineke sagde ...

Du når det alle sammen, mon ik' det bare er godt at nyde roen (og dens fordele) lige nu?

britt sagde ...

Wauw! Allerede på vej hjem. stort tillykke med det.
Jeg er sikker på at det kommer til dig - stille og roligt.
Skøn skammel!
KH Britt

Jette sagde ...

Det var da en fin skammel du har lavet, og du er da godt på vej, bedre du slapper af nu og lader op til at arbejde igen, så kan det være at strikkelysten lige pludselig er der igen. Du må have en internetforbindelse over mobilen imellemtiden.

Dorthe sagde ...

Charlotte, arbejdet kan vente, brug dine kræfter på dig selv og din familie, livet kommer kun 1 gang og derfor skal det være det vigtigste. Jeg kom til at læse hvad du skriver om din blog, livet er et eventyr......, hedigvis har eventyr altid en happy end. Husk det igen og igen.

Tanterne, Charlotte sagde ...

Tineke, jo jeg prøver at slappe af, - og nyder at være praktisk hjemme.

Britt og Jette, tak for roserne til min skammel. Hjemme står den stadig lidt i vejen. Det rigtige sted har ikke afsløret sig endnu.

Og midt i vasketøj og grødkogning fik jeg lyst til at strikke et par pinde!

Dorthe, den der 'happy end' tror jeg ikke meget på. I eventyr kommer den kun, fordi fortællenen ved hvor han skal stoppe. Men altid at huske at nyde vejen, det giver mening for mig.

Helle Holst sagde ...

Kære Charlotte.

Hvor blev jeg bare glad, da jeg læste, at du allerede skal hjem til dig selv. Du imponerer mig gang på gang!! Håber at du må få en skøn weekend.

Knus Helle