13 september 2009

Opgaveløs og mættet

Sikke en dag! Den er efter ældstes ønske blevet tilbragt i Legoland.
Da yngste blev hentet af faderen her til morgen, blev der hele to ledige pladser i bilen. (Den har kun 2 pladser på bagsædet.) Det var i løbet af ugen lykkedes ældste at overtale en af kammeraterne til at tage med. Det lød faktisk som om, dem der takkede nej tak var noget utilfredse med deres forældres valg af planer for dagen.

Jeg var så af sted med 2 drenge der kunne fornøje sig selv og intet behov havde for at følges rundt med andre end hinanden. Jeg tilbragte derfor meget af dagen med at slentre rundt i parken eller sidde på en bænk og småblunde i solen. Jeg blev klar over, at der overhovedet ikke findes noget nyt eller spændende for mig at se på noget sted i hele parken. Jeg har helt sikkert været der for tit!


Billetterne blev på vejen ud byttet til nye adgangskort, der er gyldige i oktober. Så mon ikke det alligevel bliver til endnu et besøg dernede. Et hvor yngste også kan tage del i fornøjelsen.

2 kommentarer:

Skribenten sagde ...

Ja jeg har jo endnu aldrig prøvet at opleve parken UDEN stress og riven i armen af små unger..:-)

Nu er mine børn store og det er ikke længere aktuelt for mig at komme der, men hvor må det have været dejligt at kunne slendre rundt der uden at skulle stå i de meterlange køer.

KH
Henriette;)

tanterne sagde ...

Det var helt sikkert en dejlig oplevelse, da jeg altså lige var kommet mig over at der ikke var brug for mig.
Og i mangel af spændende TING at kigge på, var der rigeligt med mennesker.