Symaskine i sving

For 3 år siden noterede jeg mig, at der måtte en stoppekurv til, til alle de småreparationer der hobede sig op overalt. For eksempel lå der en ny trøje henslængt på en hylde, i forventning om at jeg ville gøre noget ved den pallietdekorationen der med det samme var begyndt at falde af den.

Måske var tanken at hvis jeg havde sådan en kurv, ville jeg have lettere ved at gribe, og ordne en enkelt ting af og til.

Siden har jeg fået mig en stoppekurv - endda en fuldstændig stopfyldt een, for jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at gøre noget ved det der var i den. Ikke før nu.

Jeg har kørt symaskine de sidste par dage. Samtidig har jeg ryddet lidt op i stoppekurven, så den nu kun ser fyldt ud. Faktisk fandt jeg også lidt energi, der havde forputtet sig deri.

Det er blevet til at lægge endnu et par bukser ind i taljen - ikke at de lå i stoppekurven. Men nej hvor det gør en stor forskel på hvor behagelige de er at have på, så de burde have ligget deri, istedet for at blive brugt i månedsvis trods den dårlige pasform.

Det overskydende stykke stof fra en dug jeg syede for 6 år siden, er sømmet til endnu en dug.

To 4 år gamle toppe, har fået deres alt for lange stropper kortet af.

En 3 år gammel t-skirt har fået kortet dens for lange ærmer.

Et par bukser der gik op i en syning for mere end 2 år siden, er blevet syet sammen igen.

Og så har jeg leget med at sy nogle stofstumper sammen og klippe dem fra hinanden igen, om og om igen, sådan à la patchwork. Undervejs blev også den nye quilte-trykfod afprøvet til lidt frihåndsquiltning. I kombination med de afkortede stropstumper blev stoffet tryllet om til en lille babuska-lignende dukke.

Yngste ville også gerne sy noget, hvorfor vi overfaldt nogle afklippede bukseben, og fik dem overbroderet med forskellige sømme. Jeg forestillede mig at det kunne blive til en lille blød pude, og var villig til at skubbe sengetiden, så den sidste søm kunne nåes. Men, yngstes tanke var at det skulle blive til en taske, og så var vi meget længere fra at være færdige, altså måtte projektet skrinlægges en nats tid - selv om det mildt sagt var upopulært.

Efter en nat og lidt mere nørklen frembragte vi en lille taske, der stolt blev taget med til dagens musikskoletime.

Gad vide om det var det der havde været planen fra starten af, for der blev den brugt som erstatning for den lomme der var bud efter flere gange, og som mangler når man er klædt i kjole og strømpebukser. Et behov jeg slet ikke kendte til, eftersom jeg ikke var med til den første muskiskoletime i sidste uge.