Linjen

Kort efter to begravelser, en i familien og en som kirkesanger, fandt jeg et 15 år gammelt digt der handler om hvad der vil blive sagt om een, når livet er slut.

Det var fristende at dvæle ved digtet, og det endte med at jeg havde skrevet en oversættelse:

Linjen
Oversat fra Linda Ellis’s ’The Dash’

Jeg læste om en mand, der holdt tale
ved begravelsen af en veninde
Han nævnte datoerne på hendes gravsten
Begyndelsen og enden

Først kom fødselsdatoen
Den næste nævnte han med tårer
Og han sagde, at det der betød mest af alt
var linjen mellem disse år

For linjen repræsentere al den tid
hun tilbragte i live på jorden
Og nu er det kun de der elskede hende
der ved hvad den lille linje er værd

For det er ubetydeligt hvor meget vi ejer
Bilerne, huset, og pengene
Det afgørende er, hvordan vi lever og elsker
Hvordan vi bruger vores linje

Så overvej nøje
Er der noget du gerne vil gøre anderledes?
For man ved aldrig, hvor meget tid der er tilbage
Det ligger endnu ikke fast

Hvis bare vi kunne standse op længe nok
til at overveje, hvad der er ægte og sandt
Altid forsøge at forstå
Hvordan andre føler

Være sene til vrede
Vise mere påskyndelse
Og elske alle på vor vej
som om vi aldrig har elsket før

Hvis vi behandler hinanden med respekt
Og oftere bære et smil
Mens vi husker på at vores linje
måske kun varer en kort tid

Så når din epilog bliver læst
med hvad du gjorde i dit liv
Vil du være stolt over det de siger
om hvordan du brugte din linje?