17 januar 2012

Vinde, Vikle, indvinde, udvinde, indvikle og udvikle

En aften i selskab med mine forældre blev brugt på at trævle op, og vinde garnnøgler. Det store 100g garnnøgle ville jeg have lavet om til to 50g nøgler hvor garnet lå dobbelt. Det blev til mange gange at vinde og vinde garnet om igen, særligt da jeg ville have garnet i hver nøgle til at være en hel tråd der hænger sammen inde i midten.

Det var rigtig hyggeligt. Undervejs havde vi alle hænderne på garnet for at få det til at lykkes, for garnet blev så snoet, at det snoede sig om sig selv.

Faktisk blev jeg i tvivl om det nogensinde ville blive til anvendeligt garn igen. Jeg luftede problemet på webstrik, og fik lynhurtigt svar fra
Birthe: 'Vind det den anden vej rundt. Hvis du vinder nøglet med hånden, så brug den anden hånd.' Og det virkede!


Måske gjorde det også en del, at jeg sad på gulvet og undervejs trillede det gamle garnnøgle til den ene side, så de to tråde blev viklet ud af hinanden.

2 kommentarer:

Mor sagde ...

Godt at høre at det er lykkedes!

Hilsen Mor

tanterne sagde ...

Ja det er rart.
Nu er begge nøgler ordnet.
Hvis man kigger nøje på garnet kan man se, at de to tråde, på nøglet til højre, snor sig om hinanden, mens de på nøglet til venstre ligger pænt glat.