07 juni 2012

Jeg giver op

- havde ellers høje ambitioner om at strikke det perfekte par sokker i selvstribende garn. (De kunne jo ikke være så svære at få ens.) Men nu forstår jeg den store ærgrelse der kan ligge bag; ”der var en knude på garnet!”

Det føltes som en bedrift af få matchet de to nøgler garn inden starten gik. Så, at skulle gøre det hele en gang til, bare fordi der har været en knude virker uoverkommeligt.


Jeg troede ellers at det ville være let klaret at tage et passende stykke garn ud indtil farveskiftene passede igen. Men, det viser sig, at efter en knude er man et helt uforudsigeligt sted i farveskiftene – måske er retningen tilmed ændret?

Og med så usystematiske farveskift, som der er i det her garn, bliver resten af sokkerne nu mønstrede som garnet vil. Jeg lægger styringen fra mig. Til - gengæld tager jeg pindene op.

3 kommentarer:

Emmy sagde ...

For mig at se ser det fint ud - ja, jeg vil give dig ret i at det er noget af et "kunststykke" at få farvestribeerne ens.
God fornøjelse:-)

dqpage sagde ...

Når det drejer sig om selvstribende garn, ville jeg nu også mene, at tilfældige farveskift er tilladte :o)
- og tilmed ønskelige..
god weekend
hilsen Mona

tanterne sagde ...

Tak Emmy. Jeg må forsøge at finde fornøjelsen i at striberne ikke længere passer sammen - som de gjorde på den del jeg viste.

Tak Mona - det blev en dejlig weekend. Og, jeg har forsøgt at forlige mig med at sokkerne ikke bliver ens. - At tilfældige farveskift er ønskelige, er jeg ikke helt nået til endnu.