01 oktober 2012

Aflukning af sokker

Sokkerne til mig selv nåede at blive færdige og vist på Webstrik i september måned. De har allerede udkonkurreret mine røde sokker, for de gråbrune farver gør, at jeg rækker ud efter dem hver gang.

Ved at vikle det selvstribende garnnøgle om en stolryg, og notere mig farveskiftene, fandt jeg ud af at nøglet havde 3 fulde rapporter af garnets farveskift. Ikke et perfekt udgangspunkt, at strikke 2 ens sokker udfra. Kun de første 2/3 af sokkerne ville nemt blive ens. Men, det viste sig at den sidste rapport overrraskene let kunne fordeles mellem sokkerne, så de næsten blev ens.


Da jeg nåede til aflukningen var jeg næsten ved at dumme mig: Det selvstribende garn slap først op - uden at farverne var ens, og det tog tid før jeg kom på at sokkerne jo kunne afslutte med 2 tråde af det grå garn, og at de på den måde fik en ens kant.

Og så troede jeg at jeg godt kunne huske hvordan jeg lukkede af med den superelastiske metode (noget med at sno garnet rundt on masken inden man lukker af), men jeg måtte lede efter beskrivelsen igen; af hvordan man slår om pinden inden hver maske og løfter omslaget over den nystikkede maske lige inden man lukker maskerne af.

Ingen kommentarer: