06 november 2012

Lyseblå med stjerner på

Yngste forelskede sig i resterne af det lyseblå nøgle acrylgarn, vi købte til at lave hårfletninger af. For, "Det er bare så blødt!".

Jeg havde en glad forventning om at kunne udrydde garnet ved at strikke et par sokker, når jeg nu starter med tåen. Den varede til jeg fik spurgt hvordan hun gerne ville have de skulle se ud.


For hun viste mig Nattsokker i Maskeball, (en bog hjembragt fra biblioteket). Og, de har en stjernekant øverst der gør dem skabt til at strikke oppefra og ned.


Og der blev brug for mere garn. Så, når jeg er færdig har jeg stadig en rest lyseblåt acrylgarn. - Men den kan hun nok også lægge planer for.

Ingen kommentarer: