30 juli 2014

En sommerkjole

- har jeg længe savnet.

Og endelig fandt jeg en, der lige passede til mig. Et Fund! Den ser ikke spændende ud på en bøjle, men er yndig på.

Jeg skyndte mig at korte et par cm af stropperne, og den var perfekt til de mange meget varme dage.

Men i løbet af dem indså jeg, at det er meget godt jeg ikke lever i datidens Japan, for jeg kan ikke vænne mig til en knude på ryggen der forstyrrer mig i at hvile ryggen mod noget.

Så den næste tilpasning af kjolen bliver at fjerne bindebåndene på ryggen.

Det simpleste vil være at sy de to ender sammen. Men så aner jeg ikke hvor sømrummet skal ende så det bliver pænt.

Altså må de to bindebånd kortes af og sluttes pænt af enkeltvis, og derefter samles.

Men, hvordan hæfter jeg dem så sammen; med en firkantet stikning rundt i kanten? med dekorative korssting? med knapper eller hægter?

Og hvor lange skal de være; så de lige når hinanden? så de når forbi hvor stropperne går op? eller et sted derimellem?




Det skal helst både besluttes og sys med det samme. For, det er ikke til at vide hvor længe det fine sommervejr varer. Og jeg er blevet træt af at holde kjolen sammen med knappenåle.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Efter min mening:
Den nederste løsning er pænest.
;-)
Mor

tanterne sagde ...

Jeg viser snart resultatet..