30 juli 2007

Er jeg gået over åen efter vand?

For to år siden opdagede jeg eksistensen af strikke-weblogs, og begyndte at følge med på nogen af dem. Det betød, at hvor strik tidligere bare var noget jeg gjorde af og til, men ikke snakkede med nogen om, så blev det nu nærmere en identitet.
Jeg var jo også sådan een som dem jeg kunne læse om.
I et forsøg på at blive en del af strikke-samfundet, (og kraftigt foranlediget af at man ikke alle steder kan kommentere som anonym) oprettede jeg min egen. Så kunne jeg ikke bare læse om andres strik, men også skrive om mit. For så at få den sidste del med, der hvor man faktisk kan dele interessen med andre og snakke sammen, så søgte jeg om at blive optaget i Webstrik. Og nu, et døgn efter at jeg er blevet optaget har jeg allerede haft stort udbytte af at være med.
For, der findes en lille knap i indstillingerne, som jeg ikke havde opdaget. Og fordi jeg ikke havde ændret på den, så har det kun været mig selv der har kunnet kommentere. Det var det første jeg fik at vide af de andre webstrikkere - Linda og Bettina for at være mere præcis. Men, nu jeg trykket på knappen, så alle der måtte have lyst til at kommentere også har muligheden.

5 kommentarer:

Jette sagde ...

Tillykke med medlemsskabet hos webstrik og med bloggen. Og glæder mig til at følge bloggen, strømpegarnet ser lækkert ud...

Fríða sagde ...

hej Charlotte!
velkommen til hos Webstrik, håber du får lige meget glæde ud af det som jeg har fået.
kh.fra Island
Frida

hanneb sagde ...

Hej Charlotte
Velkommen i webstrik og blogland. Den der blå trøje er da alt for lækker til at ligge i en ufokurv:)
KH Hanne

Tina sagde ...

Det er altid dejligt at kunne hente hjælp på webstrik :) Ikke altid lige strikkerelateret! men næsten altid et godt svar inden for meget kort tid :) Dejligt sted at være!!

tanterne sagde ...

Mange tak for velkomst-hilsenerne.

Jette, jeg er også rigtig glad for strømperne. Men jeg blev noget overrasket over farveskiftene. Mon nogensinde man kan lære at spotte hvordan den slags garn bliver når det er strikket.

Hanne, jeg syntes også trøjen er blevet god, men det er ikke let at få gjort den færdig, når der ikke er nogen der kan passe den.
Måske om 8 år...