Jeg griber mit tøj for at gå ned på badeværelset, finder min neglelak yngste har haft med op, og tager den med nu jeg skal ned. Nusser lidt mere rundt, lægge noget på plads, husker noget andet, kommer hen til lågen. Yngste er i mellemtiden stået op, og vil gerne med ned af trappen. Den mangler et gelænder, og derfor ikke er egnet for selvstænding nedstigning for småfolk. Inden jeg løfter yngste op og bærer hende ned af trappen, rækker jeg bunken af tøj ud over lågen, så den kan dumper nedenunder. Hører lyden af glas der splintres på klinkegulvet. ...
Samler glasskår, gnubbe neglelak af klinker med neglelakfjerner, skiller mig af med gammelt tøj, udvælger et nyt sæt til dagen, og forsøger at glæde mig over at have skaffet mig en oplagt lejlighed til at købe en neglelak i en ny farve - selvom en changerende grøn, brun og lilla faktisk er rigtig pæn.
4 kommentarer:
Sikken en morgen. Håber da du fik al neglelakken af klinkerne, det er nok ikke nemt. Altså jeg ser mig selv i den situation med neglelak, glasskår og et lille barn og stress stress stress. Håber du får en god dag trods alt og en flot ny neglelak.
Tak Enaj
Det kom ikke til at ødelægge dagen for mig. Klinkerne blev også fine nok - for de er heldigvis mørke og delvist glaserede. Det ville havde været langt værre på et lakeret gulv.
Jeg har en livsregel, som jeg forsøger at efterleve: - Det er ok at ærge sig for en stund. Men derfra må man forsøge at finde det positive. - Og hvem ku' ikke bruge en ny neglelak? ;-)
Ciao,
Mariie :-)
Du har ret, Mariie.
Send en kommentar