09 september 2007

Højtlæsning

Jeg læser rigtig meget på arbejde, så hjemme bliver det ikke til ret meget: Af og til en stak faglitterære kreative billedbøger efter en tur på biblioteket, og så gode børnebøger, for jeg læser gerne højt, enten med dramatisk stemmeføring i et højt tempo eller langsomt og nydende, helt afhængigt af hvordan bogen er skrevet. Og jeg har én hjemme der sætter stor pris på det.
Men, jeg er blevet opfordret til at overveje hvilke der er mine favoritter indenfor højtlæsningsbøger. - Og jeg kan se at på det seneste har vi hængt fast i fantasygenren;
  • Harry Potter af J.K. Rowling
  • Deltora serien af Emily Rodda - Den er fantastisk.
  • Emily Roddas serie om Rowan af Rin - der ligner lidt, men kun læses fordi der ikke er uendeligt mange deltorabøger - kun 14.
  • Narnia krøniken af C.S. Lewis

Jeg har planer om snart at læse: Hobbiten og Ringenes Herre af Tolkien - de to gamle venner (Tolken og Lewis) kunne virkelig skabe historier, men jeg har endnu til gode at finde ud af om jeg kan lide Tolkiens sprog - i dansk oversættelse, naturligvis.
Tidligere havde vi gang i billedbøger som:

  • Pedersen og Findus af Sven Nordqvist
  • Alfons Åberg af af Gunilla Bergstrøm
  • Morten Skilpadde af Paulette Bourgeois
  • Børnene Hedenold af Bertil Almqvist
  • Godstoget af Alan Durant og Chris Riddell








Og før det:
  • Kaj bøgerne af Mats Letén
  • Lotte og Totte bøgerne af Gunilla Wolde
  • Mor Muh af Sven Nordqvist
  • Lille Gule, Lille Røde og Lille Blå af Manfred Schlüter

Jeg glæder mig til snart at tage dem frem igen, så kan det måske også lykkes at få gang i nogle af min barndoms favoritter, som måske fænger bedre denne gang:

  • Det lille hus serien af Laura Ingalls Wilder
  • Kulla Gulla af Martha Sandwall-Bergström, og naturligvis
  • Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla af Elsa Beskow og andre af hendes eventyrlige billedbøger.

4 kommentarer:

Bettina sagde ...

Her os os er højtlæsning også en ting, der kan samle os alle, og jeg har nogle gange et værre hyr med at huske, hvilke stemmer jeg bruger til hvem, for jeg ka' ikke lade være. :o)

Min 5-årige er ved at kløve sig igennem Troldepus som godnatlæsning (jeg læser), det vække mange gode minder, men jeg glæder mig også til at læse Mio, min Mio for dem, og Den Uendelige Historie samt Momo af Michael Ende, og lignende bøger, som jeg grovlæste som barn.

Er begyndt at holde mig til lydbøger på iPod'en, for så kan jeg strikke imens uden at bogen klapper sammen. :o)

Linda sagde ...

Kulla-gulla, den kan jeg godt huske! Uh, det var så uhyggeligt med den stygge pige fra godsejeren, der jagtede hende i skoven, men faldt ned i en kløft og brækkede ryggen! Anede ikke hvad en okse var, men den lød rar :o)
Ole lund kirkegaard er også fortrinlige oplæsningsbøger.
kh Linda

Anonym sagde ...

Fantastisk gennemgang. Tak fordi du tog dig tiden. Jeg har noteret flere af dine anbefalinger i min notesbog, som jeg tyr til, når jeg står i boghandlen og aldrig kan huske, hvilke bøger, jeg har lovet mig selv at skaffe.

For nylig har vi herhjemme fået Clevins bog om drengen og elefanten forærende. Vi er vilde med den. Tænk: En interaktiv bog, som fungerer lige så godt som avancerede lydbøger og computerspil.

Og så er vi også glade for Cykelmyggen og Dansemyggen, som inspirerer til nye spørgsmål og snakke, hver eneste gang, vi åbner den.

/Mariie :-)

Charlotte sagde ...

Tak for kommentarene.

Troldepus havde jeg da helt glemt!
Og den Uendelige historie og Clevins mange gode børne/hobby bøger skal da vist snart en tur men hjem fra bibilioteket - hvis de stadig har dem.

Ole Lund Kirkegårds, syntes jeg også er fine, men ældste syntes ikke der er noget ved dem efter at de er blevet brugt i skolen.

Cykelmyggen kender jeg kun af udseende. Der var et broderi af den på udstilling i Skals. Den slags uvidenhed det går da ikke an i længden.