20 november 2007

Enden er god

De fristede de perler, så de fik ikke lov at ligge længe.
Det er ikke tit jeg leger med perler, men det hænder, og derfor gemmer jeg alt hvad jeg kommer i nærheden af der måske kan bruges.

Udfra; den iturevne halskæde, en lås fra en til lejligheden ofret halskæde der 'stak', en lille perle med et øje i fra et ødelagt BH vedhæng, og nogle gamle perler købt i netto, har jeg fået lavet en fin halskæde. Den blev for lang, og ser noget gammeldags ud når den kommer på, men som armbånd passer den perfekt.

Nu kommer min bedstemors gamle perler i brug igen. Jeg har den på idag.

5 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Det ser rigtig godt ud!
Det er også dejligt at lege med perler!!

enaj sagde ...

Smukt!

charlotte sagde ...

Tak Jane og Lisbeth, jeg er også godt tilfreds med den.

Linda sagde ...

Uh, jeg er jo barn fra dengang man havde revselsesret, så overskriften og titlen på bogen fik en erindring frem: min mormor der siger til mine forældre, lige efter jeg har fået en lussing: I må ikke slå i ansigtet, det kan jo ses! Tænk sig, den ret blev først afskaffet i 1996, hvor min lille baby skulle passes af mine forældre. Jeg havde MANGE overvejelser om hvorvidt jeg synes de var i stand til det....Godt at det er forbudt idag!
Og nu til noget helt andet :o) Det er en rigtig sød ide at blande nyt og gammelt. Jeg må snarest kigge mine perlegemmer igennem.
kh Linda

charlotte sagde ...

Det var min hensigt at antyde tidligere tiders helt normale konsekvenser af yngstes 'hærgen'.

Og Linda, jeg håber din børns bedsteforældre har bevist deres evner siden da.