11 november 2007

Hjemvendt

Lommetørklædet er ankommet.

Det er yndigt og præcis som jeg husker det - måske en anelse mere slidt. Jeg ved stadig ikke om det faktisk er dét der var mit. Jeg troede jeg ville blive helt sikker når jeg så initialerne. - Men det er jeg ikke. De er for pæne til at jeg skulle havde broderet dem som barn.

Men, hvor er jeg glad for at have fået det i hus. Nu vil jeg bilde mig selv ind at det er det selvsamme, og fortælle den utrolige historie om det fortabte lommetørklæde videre til alle der gider høre - og nogle af dem der ikke gider, men er høflige nok til at lade som om.
.

2 kommentarer:

Bettina sagde ...

Hej Charlotte,

Hvor er det altså dejligt, at min mor lidt havde tænkt helt rigtigt der: "Der kan jo godt være en, der lige præcist har de initialer, som synes, det er et must at eje, eller det kan bruges som en unik gave..."...og hun fik ret. :o)
Ikke alene finder vi ud af, at vi kender hinanden (omend du ikke husker mig og min gemal), men indirekte kan jeg hjælpe dig med at finde noget, du har savnet... pudsigt at høre historien om din ældstes far, for det er jo ham, jeg også kendte i sin tid i BR på kollegiet. :o)

charlotte sagde ...

Ja, det piner mig at jeg ikke kan sætte ansigt på dig. men, hvis vi en dag løber ind i hinanden, så kan jeg måske.