"Undskyld"

har jeg flere steder læst, hos dem der har været væk fra deres blog i et stykke tid. Og, hver gang har jeg tænkt, at jeg selv ville nægte at undskylde, at virkeligheden kom på tværs af den virtuelle verden. Alligevel er det det ord der ligge mig nærmest lige nu. Ikke fordi det er lang tid siden jeg har skrevet, men fordi det overskud jeg ikke havde også har sat sig spor i virkeligheden.

Dårlig samvittighed og søvnunderskud gør både klodset og åndsfraværende. Utallige gange har yngste været på vej ud i noget farligt, og jeg har kigget bort i det øjeblik hvor hun havde brug for en hånd. Hun er faldet og faldet ned, har fået blå mærker og buler der går både ind og ud, og har bidt hul i både tungen og læben. Jeg har skåret mig i fingrene, og flækket negle, så strikning i hvert fald ikke er det jeg har spildt tiden på. Halvhandskerne blev ikke færdig til ældste fødselsdag, og selve dagen blev ubærligt stresset for ham.

Heldigvis heler småbørn både pænt og hurtigt, og vi tog revanche ugen efter, hvor ældstes fødselsdagen blev fejret lige som han kunne ønske sig.