02 januar 2008

Idag er en særlig dag

Først var jeg oppe før dag fordi yngste efter at have døset det meste af to dage nu føler sig temmelig frisk. Hun bliver hjemme alligevel. Det var også tiden for en hurtig køretur hen til mekanikeren, med efterfølgende rask gåtur gennem nattemørke gader, i håb om at manden har luft i kalenderen idag. Bilen skal synes - senest i dag. Ikke en optimal dato at blive opmærksom på kort før jul. Uheldigvis har han ikke tid, men vil tage sig af det snarest. Han siger jeg ikke behøver bekymre mig, men jeg vil nu helst have overholdt reglerne.
Lige efter at ældste var sendt afsted til skole ringede rengøringsmanden på døren, en dag tidligere end jeg havde regnet med. Der var en del bunker at jævne, men nu efter at han har hvirvlet rundt overalt, er her rent og pænt. Jeg burde udnytte tiden hvor yngste sover til at få arbejdet, men jeg er træt i mit hoved, så istedet vil jeg sætte mig med en kop te og få styr på den nye kalender.


4 kommentarer:

Gitte Jensen sagde ...

Tøjet til nytårsaften ser rigtig smart ud! - Lyder pragtfuldt med en rengøringsmand!
mvh
Gitte

tanterne, Charlotte sagde ...

Tak Gitte, jeg er også glad for tøjet.
Rengøringsmannden er noget helt nyt, og jeg ved endnu ikke helt hvad jeg mener om det.

Gitte Jensen sagde ...

Re. afhængighed - Gik også galt i aftes, kom alt for sent i seng igen. Grund: En halsedisse til min søn - det er jo koldt! Men jeg arbejder på en løsning........

I en periode hvor min mand arbejdede i København (vi bor i Århus) havde jeg rengøringskone - en rigtig garvet en. Betød at jeg piskede rundt onsdag aften, fik alt lagt på plads. Hun kom hver torsdag og gjorde badeværelse rent, støvsugede og vaske gulvene. Ih hvor jeg nød at komme hjem torsdag, og vide at alt var klart til weekenden. Det sker ikke ret tit nu (for ikke at sige aldrig)...

tanterne, Charlotte sagde ...

Er det mon en løsning på afhængigheden eller kulden du brygger på Gitte? - Det første ville være særdeles interessant.

Desværre tror jeg at rengøringsmanden var et kort bekendskab. Der er noget med økonomien i det...