11 juni 2008

Kaprifolier

Hos Losarinas mor så jeg idag et billede af en kaprifolie.

Mine forældre havde kaprifolier, og jeg husker hvordan jeg på lune sommeraftener blev mødt af deres duft. Så var det som om aftenen burde være uendelig lang, for den duft lokker, lover, vækker længsel, og gør mig tung og let om hjertet på samme tid.

Sådan en aften var det ikke nemt at går indenfor.

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Har engang hørt noget om, at lugtesansen er dens sans der oftest vækker vores minder :-)

Anonym sagde ...

Ja, det har jeg også.
Og, jeg prøver ofte at det også går den anden vej; at jeg kan huske en duft uden at den er der.

Unknown sagde ...

Ja - men osse synet af noget kan bringe een mange steder hen - jeg glæder mig til jeg kan begynde at plante kaprifolier, roser, digitalis og meget andet - her på min Planet - imens stornyder jeg jeres blogge med alle sommerens smukke blomster.
KH Siffe

Jette sagde ...

Der er simpelthen ikke noget som duften af kaprifolier, det er ligesom syrener, det minder os om svundne tider på en eller anden måde...

Sömsmånen sagde ...

Hej! Jag har just gjort mitt första besök på din blogg - så trevligt och vad fina saker du gör.
Jag kommer tillbaka!
Anna

Anonym sagde ...

Du skal være velkommen Anna, og tak for roserne.

Jette: Å ja syrener, de kan noget af det samme.

Siffe: Det blive spændende at se hvad du får sat igang på planeten.