05 november 2008

Den der ager med stude

Her nogle år senere end alle andre er jeg modvilligt ved at bevæge mit ind i det nye årtusinde. På arbejdet har jeg i dag fået ny bærbar komputer. Jeg holder ellers meget af min meget gamle stationære, hvis eneste fejl er at den er - stationær. Men jeg har indset at det oplagte tidspunkt at skifte på er nu hvor jeg har afsluttet de fleste store opgaver og endnu ikke er gået igang med en masse nyt, og inden den gamle for alvor giver op.

Det første jeg gjorde var naturligvis at ændre alle indstillinger til klassisk visning for at kunne føle mig en smule hjemme.


Og som om det ikke var nok, så fik jeg her i weekenden min første mobiltelefon. Min kæreste og ældste ven fik spurgt til hvorfor jeg endnu ingen mobiltelefon havde, og set i lyset af at ældste barnet meget snart ville få een i fødselsdagsgave, måtte jeg indrømme at jeg faktisk gik med planer om at anskaffede mig en, jeg skulle bare lige...

Her i weekenden fik jeg så en mobiltelefon leveret, komplet med taletidskort og nemt nummer.


Den er naturligvis brugt og måske derfor også så meget mere mig, men i sammenligning med den ældste fik i fødselsdagsgave samme weekend, så kan jeg godt se at en nyere model er en del smartere.

Måske jeg en dag kommer til at føle mig helt hjemme her i fremtiden.

6 kommentarer:

Helle Holst sagde ...

Velkommen til fagre nye verden:o) Jeg kom til at tænke på en kær kollega, som ikke har Dankort, end ikke et hævekort til banken har hun. Næ nej hun har sin bankbog og hun lever faktisk fint med den:o)

Kh. Helle

strikkeforsker sagde ...

Du er ikke den eneste med en antik Nokia 3310. Den er iøvrigt genial, man kan tabe den på gulvet, smide den i vandpytter og bumle rundt i tasken. Lige meget hvad, så overlever den.

Unknown sagde ...

Du er ikke alene, vi er mange som dig :-)

Anonym sagde ...

Tak for velkomsten Helle, Jeg kan allerede mærke afhængigheden komme krybende.

Ulla, det lyder som du har en magen til.

Miri, så vil jeg lade være med at føle mig helt alene :-)

Anonym sagde ...

En 3310 er jordens mest taknemmelige mobiltelefon - min overlevede sågar en tur i børnehavens toilet, den røg en tur i vindueskarmen til tørring og fungerede fint efter en gennemtørring. :o)
Den holder bare - til næsten alt!

Meeeeen jeg er nu glad for min nuværende n73 (også købt "brugt", dog aldrig brugt), der om end ikke har GPS, så har Google Maps, så jeg fx. altid har et land-/bykort ved hånden...det har hjulpet mig flere gange. :o)

tanterne sagde ...

Ja netop, Bettina. Grunden til at den her kunne hentes op af skuffen er, at den holder til alt. Flere af de nyere og smartere modeller var gået til i stedet for.
Så jeg venter mig at den vil fungere upklageligt indtil jeg en dag skulle få lyst til noget smartere.