Yngste ligger og kigger mig dybt i øjnene og siger så: "Mor elsker dig". Jeg smiler og gentager; "Ja, mor elsker dig". Men så slår øjene gnister og højt og bestemt meddeler hun mig et; "Nej.", og fortætter med milde øjne og samme indsmigrende stemme som før: "Elsker dig, mor".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Åh ja - det er de øjeblikke som gør en glad helt ned i maven.
Kh. Helle
Ja. Det var rigtig skønt.
:-)
Åhhh, ja - sådan en stjernestund samles og gemmes et helt særligt sted i hjerne og hjerte.
KH Britt
Hm, i dag fik jeg beskeden "jeg kan ikke lide dig" :-(
Men det varede heldigvis kun 5 min så lå han på sengen mellem mor og far og sagde "elsker mor - elsker far" :-)
Og ja, men bliver bare helt blød i knæene.
Gaffah, ja man må tage imod lidt af hvert.
Og jeg samler Britt, du kan tro jeg samler.
Men det undrer mig hvor hun lærer at sige det. Jeg kender ikke til at nogen af de voksne nu omgås går og erklære deres kærlighed til hverken store eller små i så direkte vendinger.
Send en kommentar