18 april 2009

Ræven er fanget

Jeg kom lidt sent hjem i aftes - med hænderne fulde. Derfor fik jeg ikke lukket døren ind til garagen, så her til morgen kunne jeg se dette skønne syn fra køkkenvinduet.





















Den er lækker, den er gul og så er den min.
Det var ellers en længere operation at få den fanget. En halv time tidligere end jeg kom for at købe bil, var den som jeg havde forelsket mig i kørt afsted med dens nye ejer. Tidligere havde jeg seriøst overvejet andre modeller, men nu kunne jeg mærke, at et fornuftigt kompromis ikke længere var en mulighed.
Så efter en henvendelse til den bilforhandler jeg har kendt altid (men aldrig tidligere har handlet hos - fordi jeg ikke har kunne sige præcis hvad jeg ledte efter) var en tilsvarende bil blevet bestilt hjem. Eller det troede jeg. Min fantasi rakte ikke til en forestilling om at man ville lave gule VW foxér med stribet indtræk i både multifarvet og gråt. Derfor fik jeg ikke præciseret farven, og var lidt ærgelig over at stikke hovedet ind i min nye bil og blive mødt at GRÅT, istedet for de festlige frække farver jeg havde glædet mig til. - Ved nærmere eftertanke er jeg helt sikker på, at jeg ikke går hen og bliver træt af de grå striber.

6 kommentarer:

Jane sagde ...

Tillykke med din nye flotte vogn :-)

tanterne, Charlotte sagde ...

Tak Jane.
Jeg har aldrig før haft så flot eller ung en bil.

zeusstrik sagde ...

tillykke, det siges at være en mandeting, men kvinder kan også æææælske lugten af ny bil. Især sådan en lille fræk en.

tanterne, Charlotte sagde ...

Tak, Hanne.
Nu er jeg ikke specielt glad for lugten af ny bil, - den lugter giftigt. Derfor har jeg valgt at bilen skulle være 3 år gammel(ung), så skulle lugten være fordampet. Det gør iøvrigt også noget rigtig pænt ved prisen.

britt sagde ...

Tillykke med fangsten - den er rap!
:-) Britt

tanterne, Charlotte sagde ...

Tak Britt :-)