04 august 2009

Lidt for sent

I begyndelsen af juni, umiddelbart inden mit 2 års blogilæum, faldt jeg over technorati. Her kunne jeg finde en liste til de utroligt mange der havde linket til mig i løbet af julen sidste år. Jeg var helt overvældet af taknemmelighed - jeg er sikker på at alle de gode tanker der er blevet sendt i min retning har gjort deres til at få mig tilbage på sporet igen. Jeg skimmede kun, mængderne af indlæg, fra alle dem der havde sendt mig tanker, og bestemte mig for at vende tilbage når jeg fik mere uforstyrret tid til at sidde ved computeren.

For tiden er der et sjældent sammenfald af børnenes ophold hos deres fædre. Og, på grund af ferietiden, ophold der er så tilpas lange, at jeg har nået mere end det nødvendige. Nu er så tiden for et gensyn, tænkte jeg.

Men jeg blev klogere og tænker nu at jeg burde have regnet ud, at tiden her som så mange andre steder er en ubønhørlig faktor. Mængderne af indlæg er reduceret til de to der postede deres indlæg for kun
226 og 223 dage siden.
Lise havde hæklet et lille hjerte, med tanke på mig. Morsomt nok identisk med det jeg i løbet af januar hjalp en medpatient med at finde frem til opskriften på. Helle, som jeg husker fra da jeg var til strikkefestival, undlod at sende en award videre, til fordel for at sende mig hendes tanker.

Jeg vil hermed sende dem og alle de andre, der var hurtigere til at udgive deres indlæg (for eksempel Miri, som jeg ved at mine forældre kontaktede, og som gengav deres bøn) en stor tak for deres tanker, og dem de med deres indlæg fik andre til at tænke.

6 kommentarer:

Helle Holst sagde ...

Kære Charlotte
Jeg er bare så glad for at alt gik godt !!
Jeg tager til Svendborg, så måske vi ses?? Det ville glæde mig.

Kh. Helle

tanterne sagde ...

Det kunne være hyggeligt at ses til strikefestivallen, Helle. Jeg håber på at det flasker sig, så jeg kan komme med...

Tine sagde ...

Man plejer at sige: "Bedre sent end aldrig" og det er der jo nok en grund til.

Det vigtigste i dette sammenhæng er, at du kom igennem krisen og er vente tilbage til livet og hverdagen.

Det er altså stort.

tanterne sagde ...

Tine: Ja, jeg er kisteglad for at det gik så godt som det gjorde.
Det ændres heldigvis slet ikke af, at jeg er lidt sent ude med min tak.

Lavendel sagde ...

Jeg kan ikke huske ,om jeg kommenterede, men sendte da gode tanker - glad for at læse at du er tilbage og i fuldt vigør! Mange hilsner Lavendel - Lone www.lavendelgarden.dk

tanterne sagde ...

Lavendel: Så kommer jeg igen lidt for sent (- bare sådan næsten 2 mdr)
Tanker sætter jeg bestemt også pris på, selv om der ikke fulgte en besked med. Og der gik alligevel uger, før jeg kunne begynde at kigge på beskederne.