- at finde tøj der passer.
For 30 år siden havde jeg problemer med at købe nyt tøj. Jeg var for rund til det der blev produceret. Heldigvis slægter ældste mig ikke på, på det område. Han er et aldeles velproportioneret barn. Til gengæld har tøjproducenternes billede af hvad der er normalt ændret sig, så nu er det svært at finde tøj til slanke børn.
Når drengen tilmed har stærke meninger om hvordan tøj skal se ud - iøvrigt helt uafhængigt af hvad moden dikterer, er det sjældent at vi kan gå fra en tøjbutik med noget i hænderne. Så efterhånden har ældste en beholdning af bukser der stumper - alarmerende.
Så var der en tante, der lod sig inspirere af at min mor faktisk syede meget af mit tøj, og øjnede muligheden for endelig at komme igang. - Stof der blev indkøbt for 2 år siden netop til at sy bukser af, blev fundet og godkendt. Et besøg på biblioteket bidrog med et nummer at Ottobre. Heri blev der fundet et par bukser i en model der tilnærmelsesvis kunne bruges. Den næste udfordring bliver nu at læse en opskrift på et sprog der nærmer sig volapyk. Med mindre tegninger og intuition rækker...
6 kommentarer:
AV finsk, det forstår jeg ikk emeget af. Ottobre findes også på engelsk og svensk. Odense Centralbibliotek har det på et af sprogene. Bladet kan sikkert skaffes hjem via bibiliotek.dk?
Uha, det er lidt af en opgave du har givet dig selv, men med lidt stædighed lykkedes det nu nok at få bukser ud af stof og mønster.
Str har virkelig ændret sig de senere år, det syntes jeg også man mærker som voksen kvinde.. SUK :-)
Dejlig dag til tante, og kærlig hilsen
Henriette
Jeg har lige læst lidt længere nede, og vil lige skrive igen..
Jeg håber at du i dag ikke har mén efter dit trafikuheld, for det var da vist en skrækkelig omgang. I den forbindelse er det faktisk ret så kvikt af dine forældre at orientere om det på bloggen, for de de følger dagligt vil ganske givet bekymres og undres hvis der pludselig ikke sker mere herinde.
Det har fået mig til at tænke på, at vi uden at kende hinanden alle sammen herinde, alligevel føler bekymring og omsorg for hinanden.
Sådan har blogging også betydning. :-)
Knus Henriette
Det kender jeg godt. Min søn er også så slank (og slet ikke tynd) at bukserne ofte er for store i taljen (og derfor glider ned). Vi har fundet ud af at BonaParte Jeans med justerbar talje dur ret godt til ham.
:-) Britt
jeg har bladet på engelsk 3 år tilbage, så hvis du sender mig nummeret, kan jeg scanne en engelsk version til dig, hvis det kan hjælpe lidt?
Ulla og Linda: Tak for henholdsvis oplysningen og tilbudet. Hvis det ikke lykkes at få vredet mening ud af teksten eller rettere figurerne - for et andet sted i bladet fandt jeg illustrationer af hvordan man syr gylpen, så er det noget jeg skal huske på.
Henriette: Det skal nok lykkes, på en eller anden måde :-)
Jeg har egentlig ikke selv lagt mærke til at størrelserne har ændret sig, måske jeg har ændret mig med dem...
Tak, jeg slap vist for mén, når bare lige trætheden vil fortage sig. Jeg tror jeg har husket at takke mine forældre for deres store indsats. Men de kan nok tåle at høre det igen - Jeg er nemlig meget glad for alt det de har gjort, også at de huskede på blog-relationerne.
Britt: Det er vist et mærke der skal holdes øje med, hvis de laver andet end lige jeans - for det kan han ikke lokkes i.
Send en kommentar