22 november 2009

Planer

Jeg havde store planer om at nå en masse i dag, blandt andet at få begyndt på juleforberedelserne. Efter flere dage med en skrækkelig febersyg yngste (svineinfluenza?) var jeg absolut klar til at tage fat når jeg ville få frie hænder. Det var bare ikke en del af planerne at begynde at hoste, ryste af kulde og føle det trække sammen i hovedet synkront med at yngstefaderen hentede.

Så jeg orker end ikke forsøge at begrænse ældstes skærm-forbrug, der idag har budt på kombinationer af AQ world, ramasjang og standup med Mick Øgendahl.

Måske kunne opdatering af ønskesedler være et overkommeligt sted at starte juleforberedelserne..?

2 kommentarer:

Mor sagde ...

Det er i hvert fald godt at slappe helt af, når en virus rammer.
Det hjælper ikke at ærgre sig over alt det man ikke når, men det er langt lettere sagt end gjort!

tanterne sagde ...

Det går helt fint med ikke at ærgre mig - men panikken breder sig langsomt, for 1. søndag i advent og 1. dec nærmer sig og jeg er ikke klar!