30 januar 2010

Posten har bragt en pakke

- fra Miri. Den er lige til at blive glad af at se på.


Det var aldrig faldet mig ind at skrive adressen på et stykke blåternet papir med blomster, at klistre papiret på kuverten med jordbær-pyntet lyserødt tape, og også at tape kuverten sammen med det samme tape.
I min version ville jeg højst have udvalgt med hvilken pen jeg skulle skrive adressen på kuverten. - Der er noget at lære. For det bliver både sjovt, sødt og pænt at se på, når man tør dekorere og lege med farver og mønstre.

Inden i pakken var den lille gave, fint indpakket i silkepapir og silkebånd.
Det lille kort var pyntet med et hjerte-blomster udsmykket frimærke, og der var skrevet en sød hilsen bagpå.

Inden i gaven var så æsken med de længe ventede armbånd. De er helt som jeg forstillede mig, bortset fra en enkelt lille detalje på hvert armbånd, der får antallet af farver på de enkelte bånd op fra 3 til 4. Det er lige præcis grænsen for hvornår jeg bliver usikker på om farverne passer sammen, hvis jeg laver noget selv. Må man godt være misundelig? Nå ikke, så vil jeg nøjes med at være rigtig glad for gaven. Rigtig mange tak!


Der bliver helt sikkert rift om armbåndene når først yngste får øje på dem. Men inden vil jeg bruge dem på den sviptur til Portugal, der er i kalenderen lige om snart.

2 kommentarer:

Henriette sagde ...

Altsåm du har helt helt ret. Det er en ren fornøjelse at modtage en pakker der ikke kun begejstrer ved indholdet. Det at der er lagt både tid og tanker i også indpakningen betyder virkelig meget. Miri har helt sikkert lagt masser af varme tanker i den gave og jeg ER misundelig :-) OG også inspireret til at huske selv at gøre lidt mere ud af sådan en ting som indpakningen.

Tillykke med den og rigtig god tur forresten

Knus Henriette :-)

tanterne sagde ...

Tak, Henriette.
Det blev en fin tur selv om den var kort, så kort at jeg kun nåede at opleve vejret i Portugal. Til afveksling fra vores rigtige vintervejr blev det til en dag og to nætters fornemmelse af FORÅR.