- har mit armbåndsur været væk.
Selv om der findes andre muligheder for at følge tidens fremskriden, er et ur svært at undvære, så længe man forventes selv at finde ud af hvornår tid er.
Der er altså blevet ledt alle steder, hvor det kunne ligge og putte sig. Dagen før jeg opdagede at uret var væk vågnede yngste før mig, hvorfor hun fornøjede sig selv et bads tid. Alle tænkelige skuffer og gemmesteder hvor en lille pige, med interesser i retning af mit ur, kunne gemme noget, er derfor blevet undersøgt. Samme dag var vi en tur i svømmehallen, men en opringning hertil afslørede kun at de desværre ikke havde fundet noget ur.
Tanken om at skulle anskaffe et nyt ur, bliver vendt.
Indtil jeg rækker efter noget i strikkekurven og støder ind i den lille papiræske der står ved siden af og den føles mærkeligt tung...
Pludselig kan jeg sagtens huske at have tænkt tanken: 'Jeg lægger lige låget på, så glemmer hun måske at det er her'.
Og, det virkede! Selv om 'hun' kun var tænkt at skulle dække yngste.
2 kommentarer:
Ja sådan kan det gå, man får gemt noget et sted man godt ved hvor det er og pludselig er det bare væk.
Ja det hænde af og til, men som regel ved man godt at man har gemt det - bare ikke lige hvor. Denne gang havde jeg tilmed glemt at jeg havde gemt uret.
Send en kommentar