For godt 2 måneder siden fik ældste besluttet sig for, at han gerne ville konfirmeres. Det blev startskuddet til at arrangere konfirmationsfesten.
Da stedet til sådan en fest ikke har været bestilt i årevis, hvilket vist er det normale, var det den første opgave.
Efter forgæves at have ringet rundt til områdets kroer - og forsamlingshuse, spirede ideen om at skabe plads herhjemme (man kan jo nøjes med at invitere familien) - indtil ældstes farmor fortæller at farfars kørestol slet ikke kan komme ind. Derefter indkasseres mange 'Nej, desværre' fra hytte- og lejr-udlejere.
Forfra - og snigende panik. Nu med opringninger til kroer i mindre oplagte (velkendte) retninger.
Og minsanten, om ikke det nu lykkes. - En kro, der ligger mindre end en ½ times kørsel væk - ad kringlede veje, og godt nok mener vi er meget sent ude, har netop plads tilbage til et mindre selskab.
Så nu kan der fabrikeres og udsendes invitationer ud. Ældste blev grebet at at tegne flotte kors, og lavede forskellige på alle invitationerne. Særlig stolt er han af den med to kærlige drager, som han tegnede specielt til far og fars kæreste/kone.
Og minsanten, om ikke det nu lykkes. - En kro, der ligger mindre end en ½ times kørsel væk - ad kringlede veje, og godt nok mener vi er meget sent ude, har netop plads tilbage til et mindre selskab.
Så nu kan der fabrikeres og udsendes invitationer ud. Ældste blev grebet at at tegne flotte kors, og lavede forskellige på alle invitationerne. Særlig stolt er han af den med to kærlige drager, som han tegnede specielt til far og fars kæreste/kone.
Tøjet er også blevet købt - i går, på mindre end en time. I den første butik fortalte de hvor vi skulle gå hen. Der havde de, ifølge ekspedienten, ikke meget tilbage - han mente også, at vi var meget sent ude. Men hvad gør det, når der stadig kunne sættes et sæt sammen, der både passede og kunne godkendes af konfirmanden.
Det føles rigtig godt, at der begynder at være styr på arrangementet. Det er værd at nyde - Og i et øjeblik, er det muligt at glemme, at der er mere der skal gøres.
2 kommentarer:
Nej hvor er hans kors smukke!!! Det er han rigtig god til. Det er sådan en dejlig begivenhed. Jeg husker med glæde min konfirmation, som var sådan en god dag. Også på en kro faktisk. Rigtig hyggeligt, lige ud til vandet. Håber han får en lige så dejlig dag, som jeg havde. Det lyder sådan. Tillykke med ham!
Ja, det syntes jeg jo også, Deborah. Men jeg er mor og derfor let at imponere. Så det betyder meget mere, når andre også siger det.
Og tak for de gode ønsker for dagen.
Send en kommentar