Gavebord

Nu er det jo ikke på grund af gavebordet man holder fest, men det kunne man nu godt tror, for da gæsterne ankom oplevede jeg en næsten barnlig glæde over alle de fantastisk flotte gaver der væltede ind. Og da rummet var stort nok, og de lånte duge rakte langt, havde jeg afsat plads nok at stille dem på.

Siden festen er det blevet til en enkelt gave mere, for mine kolleger ville give mig en blomst i dagens anledning. Og, den udsendte indkøber blev fristet af en lille ting til terrassen istedet. Den vil sikkert vise sig langt mere holdbar end kollega-skabet der ærgeligt nok slutter allerede om to uger.

Betænksomme ofre

Til min fødselsdagfest var der indlagt en gåtur fra forsamlingshuset og hen for at se huset - som en stor del af familien ikke havde set før.

Det var yderst betænksomt af mælkebøtterne at vente til efter festen med at vise deres gule hoveder. Men nu er jagten gået ind igen. Der slås med hård hånd ned på alle Taraxacum der gør sig bemærket. Og det bemærkes når man er iklædt gult.

Der er virkelig tale om forskelsbehanding, for alle Bellis får lov at blive. Måske er der i virkeligheden tale om en art etnisk udrensning. Og den er effektiv, I år bliver det ikke til mere end en enkelt spandfuld høstede mælkebøtter de dage hvor jeg går i krig med kniven.

Forsinket

Her 60 timer efter at flaget kom op, blev det tid for flaget at komme ned igen.

Det er lidt pinligt at glemme det 2 aftener i træk, og tilmed så grundigt at jeg begge gang først opdagede at det var glemt efter flaghejsningstid dagen efter.

Flaget er i grunden alt for lille til den 8 m høje stang. Kort før lukketid dagen inden ældstes konfirmation sprang jeg i bilen for at købe et flag der kunne veje fra flagstangen på hans store dag.

Først henne i butikker fandt jeg ud af at det var gået for hurtigt. Jeg var taget afsted uden penge og kun et gæt på flagstangens længde. Heldigvis fandt jeg et kendt ansigt i butikken, der gerne ville redde mig. Så jeg kunne komme hjem med et flag der viste sig at være til en 2 m kortere stang.

Men nu er det dét flag vi har, og derfor bruger vi det - ind imellem lidt for grundigt.

Den rundeste dag

Min fødselsdag faldt i år på kirkeårets største festdag.

Og i dagene op til kunne jeg i avisen læse at kirken har svært ved at komme ud med påskens budskab. Selv samme artikel undlader at sætte ord på hvad det er for at fantastisk budskab man ikke kan få kommunikeret ud.
Langfredag gik jeg i kirke, og her var præsten inde på hele tre forskellige fortolkninger af hvordan påsken skal forståes. Og den dag fangede jeg ikke at han faktisk lige berører det der er det væsentligste for mig:

På grund af påsken kan vi se frem til det evig liv som alle mennesker længes efter og er skabt til.

Jeg forsøgte til gengæld at lade det være et tema for min fødselsdagsfest, men må indse, at sådan en plan i det mindste kræver at jeg forbereder mig på skrift. Hvor væsentligt det end er for mig, kan jeg ikke klare det med skud fra hoften. Og, måske oplevede jeg her hvorfor også andre har haft svært ved at sætte ord på. - Det er svært at tale om noget man ikke kan vide, men kun kan tro.

I dag er det min fødselsdag

- kunne jeg have skrevet i går.

Men, den dag gik med fest-forberedelser og selv festen. Det er kun anden gang jeg har holdt en stor fest for mig selv. Den første holdt jeg for 20 år siden, så jeg kunne ikke trække på min store erfaring. Heldigvis havde jeg mine forældres erfaring (og tilbud om hjælp) at trække på.

Indbydelser blev skrevet og sendt i februar. En enkelt blev skrevet, fotograferet og billedet sendt med mail.

Og, på mine forældres opfordring fulgte endnu flere i marts.

Og det var godt det samme, for selv om antallet af inviterede steg fra 34 til 68, endte vi med at være 42 til festen. - Påskedag er en dag, som mange lægger planer for tidligt.