Jeg har før klaret mig uden. Dengang lavede jeg endda meget mere mad fra grunden, og havde endda mindre tid til det.
Og, hvordan er de sidste dage så gået? - Bortset fra den lille bunke brugt service der nu når at samle sig mellem jeg tager opvasken, er den største forskel mental.
Hvor alt køkkenarbejde før krævede at jeg tænkte mig om: Hvad skal vi have at spise? Hvad mangler vi? Hvor skal det findes? Hvor skal det stå? Hvordan skal det laves? Hvor lang tid tager det? - Har jeg nu fået tid i køkkenet, hvor jeg kan køre fuldstændig på rutinen. Det er jo slet ikke svært at vaske op, man starter i den ene ende og bliver ved til man er færdig. I modsætning til at sørge for at få pakket maskinen bedst muligt inden den startes og derefter huske på at den skal tømmes igen.
Og mens jeg sådan kører fuldstændig på rutinen, får jeg tænkt, - eller snakket nærværende med et barn! Jeg får tilmed lyst til at lave endnu mere i køkkenet.
Og, hvorfor tænker jeg så, at det er en historie værd? - Fordi jeg lige har læst, at evnen til selverkendelse er det der adskiller os fra dyrene! Men selverkendelse kræver tid til at tænke. Tid der ikke er optaget af spændende indtryk, eller af at planlægge eller organisere.
4 kommentarer:
Og jeg er lige ved at tro, at hvis du begynder at regne lidt på, hvor lang tid du bruger på at vakse op i hånden samt ved hjælp af opvaskemaskine, så vil du finde ud af, at det tager nogenlunde lige meget af din tid, men at du på den personlige plan har en større gevinst ved at vakse op i hånden.
Vi bruger opvasken efter aftenmaden til at småsnakke om dagens mange små og store oplevelser, og på den måde er aflivningen af en opvask rent faktisk blevet et helt hyggeligt indslag i hverdag.
På den terapeut træning jeg har taget, var der integreret en halv times daglig praktisk arbejde; gøre badeværelser rene, støvsuge i spisesalen, hjælpe i køkkenet og deslige og dette kalder de "work-meditation", hvilket ikke bare er et fantastisk ord for det, men også en fantastisk vinkel på det :) Praktiske gøremål kan være med til at give noget jordforbindelse. Og jo mere nærværende man kan lære at være i det, jo mere ligegyldigt er det, hvad vi gør, for det bliver pludselig guld værd, hvordan vi gør det, vi gør. Så selv en "simpel opvask" kan blive dagens højdepunkt i eget selskab eller i andres, mens man gør noget sammen eller hver for sig, over en opvask :) Tak for delingen, det får mig lige til at vende mig straks mod dagens work-meditation; opvasken fra i går og i dag so far...
...og iøvrigt så misunder jeg dig den der vandhane og størrelse på vask ;D
Du har fuldstændig ret Tine. Det ene er ikke tidsbesparende i forhold til det andet. Det er det der kommer ud af at bruge tiden på de de to måder der gør forskellen.
Mattie: Work-meditation er da helt genialt tænkt. Særligt i en tid hvor man ellers helst skal udfordres af det man gør.
- Og så håber jeg at der er en større vask på vej til dig, hvis du virkelig er misundelig på min.
Send en kommentar