22 februar 2012

Gemmeleg

Når nu jeg har meldt mig til en strømpe KAL, og Yngstes sokker er både for små og tyndslidte, så er det ikke en svær beslutning at starte på at strikke sokker til barnet. Størrelsen er overkommelig, og der er stadig garn tilbage af det de plejer at være strikket af.


Men der er ikke mere garn tilbage, end at jeg igen må igang med at strikke fra-tåen-op for at være sikker på at det rækker.

Det lykkedes ikke at blive helt begejstret for den fra-tåen-op tå jeg fik strikket i det første par, så jeg har udtænkt hvordan jeg kan lave tåen som jeg plejer, selv om jeg starter i tåen. Det kræver, at jeg strikker de første par rækker med en hjælpetråd der senere kasseres.


Det gik (trods noget besvær) som planlagt, og alligevel kommer jeg ingen vegne nu.

For, strikketøjet smuttede ned under en bænk, istedet for ned i min taske, efter et besøg. Så, jeg må snart (i god tid inden marts) have aflagt endnu et lille visit, hvor jeg sikrer mig at strikketøjet også kommer med hjem.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

ej træls, men måske det viser sig at blive en win-win situation :)

tanterne sagde ...

Ja, jeg tror også et genbesøg vil være velkomment, når jeg tager mig sammen til at køre turen igen.