Yngstes stjernesokker blev færdige, og hun var klar til at sove med dem på.
Inden de kom så langt havde hun foreslået hvad resten af garnet kunne bruges til.
En af hendes dukker havde kun et par strikkede trusser, så den måtte gerne få en undertrøje - og jeg øjnede chancen for at prøve at strikke en Inderst inde fra Sødt og blødt. Så før enderne var hæftet på sokkerne fik jeg slået op og strikket 'noget der ligner', i dukkestørrelse, frit efter hukommelsen. I 2X2 rib med et lille hulmønster i retstriben (huller på hver anden række, skiftevis i hver side).
Bagefter, fandt jeg et eksemplar, og det ses tydeligt, at min kun er en efterligning.
For at være sikker på at undertrøjen kunne gå over dukkens hoved, fik den en dyb udskæring på ryggen. Med den superelastisk aflukning var det slet ikke nødvendigt.
Hvis der skal strikkes flere, bliver de højere på ryggen - og sidesømmene skal også sys sammen kant mod kan, helt uden sømrum.
Da dukken nu havde fået en ny undertrøje, så de 30 år gamle trusser sært tarvelige ud. (De er det første jeg kan huske, at have strikket.) Så sådan et nyt par måtte hun også have.
Det tager længere tid at planlægge hvordan sådan et par skal strikkes, end faktisk at strikke dem. De fik en ribkant øverst med drejede retmasker, og en lille retstrikket kant ved benene.
4 kommentarer:
Nydelig dukke-ekvipasje, og den nyantrukne dukken ser da ut som å være av fin gammel årgang. Har den vært din egen?
Tak, Fuglemamma.
Ja dukken har været min. Den var dog ikke i særlig høj kurs hos mig.
Måske var den allerede dengang et arvestykke. ..? Det må opklares.!
Superfint undertøj til dukken! Stjernesokkerne er også rigtig fine.
Tak, Christunte.
Jeg syntes også selv det blev ret så vellykket.
Send en kommentar