12 marts 2013

En kat har 9 liv

Den kat jeg så på vejen kan ikke have været vores. Jeg var bare så bange for at det skulle være vores, at det var det jeg så!
Jeg så ikke efter om riften i øret var der. Jeg kiggede kun på katten på vejen med følelserne fremme og med videnskaben pakket godt væk. Også selv om jeg godt ved, at der er katte i området der ligner den ret meget.

Det forklarer også at katten på vejen virkede tungere, og at den var både stiv og kold, få minutter efter at jeg havde lukket vores kat ud. Nogen må have fjernet den døde kat i løbet af dagen.

Epilepsi er måske værd at overveje, hvis man også bliver helt kold under et anfald..?

- Ældste siger, at nu har vores Tiger kun 8 liv tilbage.
Men jeg tror nu ikke at den virkelig fortjener tilnavnet Lazarus, sådan som Christunte foreslog.

3 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Uh ha, så er jeg rolig igen. Det var lige en tand for uhyggeligt! Godt at det ikke var jeres kat:-)

christunte sagde ...

Den kunne også hedde Mortus. Altså - efter Memento mori (husk, du skal dø). Der er mange kattenavne! Jeg har hørt om en, der bare hed et tal, som en rekrut.

tanterne sagde ...

Charlotte: Ja det er godt!
Selv om jeg også nåede til også at overveje fordelene ved ikke at have en kat.

Christunte: Hvis kattens navn er et tal tyder det på ret hyppig udskiftning.
Da jeg var barn hed katten altid Mis. Så jeg aner ikke hvor mange det blev til.