21 marts 2013

Omsyet jakke

Det var i december at Ældste ringede hjem for at spørge om jeg ville hjælpe med at ændre en frakke han havde købt sig i en genbrugsbutik. Uden et klart billede af hvad han ønskede, sagde jeg denne gang ja til at hjælpe med rækkefølgen og at få det hele nålet pænt inden der skulle sys, under betingelse af at han selv kørte med symaskinen.

Så en weekend i advent brugte vi på sammen at ændre en kedelig gulvlang og fuldstændig lige op og ned damefrakke i en god ulden kvalitet med 80'er snit til en model af en helt anden verden.

Målet var at det skulle ende som noget fantasy-agtig.

Ærmerne blev taget af, skøderne lagt op i forskellige skrå længder, slidsen i ryggen forlænget, forskellige stropper og knapper afmonteret. Og hele vejen var det Ældste selv der styrede både opsprætter og symaskine. - Når jeg bare ville styre stofsaksen.

Det var også den jeg fandt mest skræmmende, da jeg begyndte at sy.

Først da vi i løbet af søndagen nåede til det tredje taljeindsnit, overtog jeg symaskinen og syede de sidste 8.





Søndag aften kunne han tage tilbage til skolen iklædt et nyt styk unikt overtøj.

3 kommentarer:

Fuglemamma sagde ...

Så tøff den var! Og så artig at han klarer å se mulighetene i et sånt avlagt plagg, det er imponerende.

christunte sagde ...

Jeg er imponeret! Hvor er den fed, og hvor er det bare godt set i en almindelig damefrakke-model.

tanterne sagde ...

Nå ja, det var egentlig lige præcis det jeg var vældig imponeret over dengang - men fik fortrængt til fordel for stolthed over at være med til at skabe.
Tak for at I husker mig på det.