16 juni 2013

Mit livs kameraer / Tendens til genbrug

De sidste uger har jeg ofte skiftet batterier midt i at jeg ville fotografere noget. Et problem der kunne løses med nye batterier - hvis ikke lågen ind til dem dårligt kan lukkes, og omhyggeligt skal holdes på plads for at batterierne ikke falder ud undervejs.



  • Mit første kamera, har jeg stadig, men bruger det ikke.- Det føles antikvarisk at bruge film.
  • Da jeg havde vænnet mig til et digitalkamera, men ikke let kunne låne et - forærede Julie mig ét.
  • Da det gik i stykker, var Yngstes far så venlig, at forære mig hans gamle.
  • Årsagen til at købe et nyt kamera slog også igennem her, men jeg kunne så overtage mine forældres gamle kamera - det med den løse batterilåge.
  • Og nu, da de genopladelige batterier er helt flade, har jeg langt om længe selv købt mig et nyt.


  • Eller det troede jeg. For i kameraet er der allerede billeder - taget i butikken. Der sidder et mystisk stykke dobbeltklæbende tape udenpå kassen. Og, der mangler en elektronisk version af manualen. Så helt nyt er det næppe.

    Men det er stadig det første kamera jeg har købt.

    Ingen kommentarer: