21 september 2013

Alt for langt - med paddehatte

3 timer er ikke meget, sammenlignet med 3 måneder.
Men det er længe at slå græs, når opgaven normalt kan klares på under en.

Allerede i sidste uge var græsset blevet lidt for langt. Så udstyret med min plæneklipper, en håndskubber og beslutsomhed gik jeg i gang med den store, besværlige opgave; at slå græs der er for langt. Beslutsomheden holdt, men håndskubberen gav op. Uanset hvor meget hjulene drejede rundt, stod tromlen med skærene til sidst uhjælpeligt stille.



Jeg måtte derfor lade græsset gro, og vente på hverdagen, og et åbent have-maskine-værksted. Det tog ikke lang tid i forhold til, at jeg glemte at få plæneklipperen med mig. De forsikrede mig dog om at de kunne lave den, og jeg måtte køre derind igen dagen efter. Desværre tog jeg 'igen' lidt for bogstaveligt, og kom tomhændet afsted endnu en gang.

Først 3. dag lykkedes det, at få den med derind, og afleveret. Jeg blev så tilbudt at låne en med hjem, så græsset kunne blive klippet. Og, det var et tilbud der absolut ikke kunne afslås. - Men jeg forestiller mig, at med en motorklipper kunne man gladeligt lade græsset gro mens der ventes. Jeg ventede kun på nogenlunde tørvejr og tid der ikke skulle bruges på andet, og gik så igang.

Men, jeg tog mig også tid til at motionere det nye kamera. For haven er fuld af flotte paddehatte, hvoraf de fleste må lade livet i dagens anledning.
En enkelt er jeg sikker på er den velkendte røde fluesvamp.

Resten vil jeg rigtig gerne finde ud af hvad er for nogen, så jeg har plukket hele 10 bunker af (forskellige ?) svampe jeg vil prøve at bestemme.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Jeg er også den heldige ejer af en håndskubber..Og græsset kan altså ikke blive langt , før det er umuligt at slå ! En dyrkøbt erfaring jeg har gjort mig :)

tanterne sagde ...

Det er mit indtryk at der er lang imellem os med håndskubber. Men de andre er også lettere at høre når de går igang.

Mit græs var måske ikke SÅ langt alligevel. Det føltes ellers urimeligt lang mens jeg langsomt arbejdede mig igennem det. Og Plænen blev kun pjusket af det.
Men efter endnu en klipning, ser det nu hæderligt ud igen.
Jeg har også lært at en græs-slåning i tide, er rigtig godt givet ud.

Unknown sagde ...

Min mand er eksperten...jeg nyder bare synet og de er sku bare så smukke ; )